Baggrund
Læsetid: 3 min.

Virksomheder tjener millioner på død og ødelæggelse

Mens befolkningen kæmper for at overleve, tjener både fupmagere og store udenlandske virksomheder millioner på Haitis problemer. Hvis nogen skal tjene penge på jordskælvet, er det haitianerne selv, lyder kritikken
Mange haitianere må leve under kummerlige forhold, mens de venter på nødhjælp og den senere genopbygning af de hjem og det samfund, de mistede ved jordskælvet. De virksomheder, der skal og kan hjælpe, tænker dog ikke kun nødvendigvis på, hvordan de bedst gør en positiv forskel, men ofte på hvordan de kan profitere af den situation, Haiti og befolkningen nu er i.

Mange haitianere må leve under kummerlige forhold, mens de venter på nødhjælp og den senere genopbygning af de hjem og det samfund, de mistede ved jordskælvet. De virksomheder, der skal og kan hjælpe, tænker dog ikke kun nødvendigvis på, hvordan de bedst gør en positiv forskel, men ofte på hvordan de kan profitere af den situation, Haiti og befolkningen nu er i.

Sophia Paris

Udland
8. februar 2010

Markedskræfterne er i spil overalt i verden - også på Haiti. Og hvor der er efterspørgsel, kommer der også et udbud. Alt fra cementproducenter og transportvirksomheder til mere tvivlsomme sikkerhedsfirmaer og donations-fupmagere har udsigt til at profitere stort på haitianernes akutte behov og ulykke.

»I de næste år vil milliarder af dollar flyde til Haiti, og der er en række af virksomheder, som helt sikkert vil få del i de penge,« siger den amerikanske investeringsrådgiver Tom Herzfeld til ABC News. Han driver rådgivningsfirmaet Herzfeld Advisors, der har speciale i netop Caribien.

Ifølge ham er det vigtigt at skelne mellem de typer af virksomheder, der tjener penge på Haiti. Bare fordi en virksomhed kan tjene penge i landet, gør det dem ikke til »selviske profitmagere«, understreger han.

Et af de firmaer, der står til at tjene penge på Haiti, er transportfirmaet Trailer Bridge Inc., der i denne uge udvider deres aktiviteter i området, så der nu sejler dobbelt så mange transportskibe til og fra øen. Firmaet har indgået en aftale med den amerikanske regering om at assistere med den transport, som der bliver brug for i forbindelse med genopbygningsarbejdet.

Lokal profit vigtig

På samme måde står verdens største cementproducent Cemex også til at tjene stort på jordskælvet. Firmaet har et cementproduktionsværk i Den Dominikanske Republik og cementimport-terminaler i tre havne i Haiti. Der er intet ulovligt i disse virksomheder, men alligevel lyder der kritiske røster.

Store udenlandske virksomheder, bør ikke tage penge ud af Haiti, mener Bryan Schaaf, der har grundlagt non-profit konsulentbureauet Haiti Innovation, der rådgiver potentielle donorer.

»Udenlandske virksomheder burde samarbejde med de lokale,« siger han til ABC News og forklarer, at virksomheder, der vil udnytte krisen til profit, har mulighederne for sig. Allerede nu strømmer mange penge ind i Haiti, men de fleste af dem er øremærket til den akutte nødhjælp. Først senere begynder den reelle genopbygning, og så vil pengestrømmen for alvor begynde.

Hvis lokale skal kunne tjene penge i fremtiden, vurderer investeringsrådgiveren Tom Herzfeld, at der kun er en rigtig strategi:

»Turisme. Det er måske svært at forestille sig nu, men det kommer til at blive en stor del af Haitis økonomiske fremtid.«

Men ikke kun transport- og byggebranchen står til at tjene penge på Haiti. Ser man på historien, er det sandsynligt, at også mere tvivlsomme foretagender ankommer snart.

Tvivlsom profit

Efter orkanen Katrina i New Orleans mangedobledes antallet af registrerede private sikkerhedsfirmaer, og ifølge den amerikanske avis The Nation stod bl.a. sikkerhedsfirmaet Blackwater for en hel del sikkerhedsopgaver i staten.

I forbindelse med Irakkrigen er Blackwater blevet kendt for at have været impliceret i adskillige nedskydninger af civile irakere samt irakiske sikkerhedsvagter. Den mest kendte og kritiserede episode fandt sted den 16. september 2007, da Blackwater-vagter på Nisour Square i Bagdad skød og dræbte 17 irakiske civile. Ifølge den efterfølgende undersøgelse, udfærdiget af FBI, var mindst de 14 »uden grund«.

Ifølge The Nation tog Blackwater under den humanitære katastrofe i New Orleans over 5.000 kroner pr. mand pr. dag for deres services.Et andet sikkerhedsfirma kaldet All Pro Legal Investigations er muligvis allerede på Haiti. Kun to dage efter skælvet oprettede de hjemmesiden Haiti-security.com, hvor de bl.a. tilbyder »High threat terminations«. Desuden reklamerer de med at have haft »tusinder af succesfulde missioner i Irak og Afghanistan«.

Donations-fup

Også helt gemene fupmagere forsøger at profitere på ulykken ved at lave falske indsamlinger. FBI var for nylig nødt til at udsende en officiel advarsel mod den slags fupnumre, fordi de allerede er meget udbredte. Hjemmesiden Scambuster.org, der har lavet en liste over de forskellige trick, beskriver, hvordan enkelte endda forsøger at narre penge fra jordskælvsofrene selv ved at tilbyde hjælp med at finde forsvundne personer for et bestemt beløb.

Pengene ryger direkte i fupmagernes lommer, mens jordskælvsofrene ikke får den mindste hjælp. Derudover bugner nettet allerede med falske e-mails, der opfordrer til at overføre penge til bestemte konti for at støtte Haiti. De er ofte falske, og FBI opfordrer til at bruge sin sunde fornuft og kun donere, hvis man er helt sikker på afsenderes oprigtighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Svindlere og bedragere er altid på pletten, når der er en chance for at slå plat.

Det kan være nødhjælp, EU-støtte til landbruget , moms-karruseller , skattesnyd o s v - det ville være en gigantisk nyhed, hvis svindlerne blev væk fra Haiti .

Iøvrigt, om vi køber nogle varer, og sender varerne til Haiti , eller om vi sender nogle penge, og lader Haiti om selv at købe ind - det kan vel komme ud på et?

Omkostningerne (råvareindkøb, produktionsudstyr, forarbejdning, lønninger, transport osv osv )ved at lave en vare skal dækkes - har man høje råvarepriser, så scorer råvarelandene, han man høje renter, så scorer bankerne, har man høje lønninger, så scorer arbejdstagerne og er overskuddet stort, så scorer aktionærerne ( bl a vores pensionskasser).

Det er vel et spørgsmål om at organisere indkøbene og spille leverandørerne ud mod hinanden ? Det burde man kunne finde ud af - der er jo mange "kloge folk" ansat i FN og i nødhjælpsadministrationerne?

Løsning: Afskaf kapitalismen og lad solidariteten mellem folket blomstre.

Der er jo også hele sagen om USA's såkaldte nødhjælp. En undersøgelse offentliggjort i for-profit avisen Washington Post viste at for de 100 millioner Dollar USA tilsyneldadende gav, gik blot 1 cent per 1 dollar til Haiti, mens resten gik til leverandører, transport o.s.v.

Det svarer til 1 million Dollar.

Et klasse-eksempel i skjult statsstøtte til ervhervslivet. Intet under at befolkningen i USA er godt trætte af deres regime.

Til sammenligning sendte lillebitte Kuba 300 læger indefor et døgn efter jordskælvet og har d.d. reddet adskillige ti-tusinder i Haiti.
Prisen er uvurderlig.
Lægernes heltemodige beretninger kan bedst læses på Havana Times hjemmeside (derfor at ingen i de "vestlige" verdens presse gider skrive om vores rigtigte helte. I stedet genfortæller de blot hinandens historier).

Kære Markus Lund.

Man afskaffede effektivt kapitalismen i USSR, DDR og de øvrige "østblok-lande" - det førte bestemt ikke til noget godt demokratisk velfærdssamfund noget sted i østblokken..

I Kina har man droppet kommunismen som økonomisk motor - og det drøner derudaf.

At afskaffe markedsøkonomien er vist ikke en god løsning.

Og iøvrigt har både EU og de enkelte EU lande samt en række andre "kapitalistiske lande"- USA , Canada , Japan , Australien og mange flere - lagt en stor og god portion penge og menneskelige ressourcer på bordet. - og støtten fortsætter.

Michael Skaarup

Jeg synes at artiklen kun skummer overfladen af profit-dilemmaet ift. nødhjælpsorganisationer og kapitalstrømme.
Som Martin Kaarup er inde på, foregår en stor del af "nødhjælpen" med at fylde ordrebøgerne i private selskaber, og resten når den adresseret modtager. f.eks. borgerne på Haiti.

Jeg mener som at der er noget grundlæggende galt i den måde vestens rige lande (angiveligt) forsøger af overføre rigdom til fattige lande, igennem socialbusiness modeller som udviklingsfonde og nødhjælpsorganisationer Når antallet af underudviklet civilsamfund og størstedelen af jordens befolkning, stadig lever i manifest fattigdom, til trods for milliarder og atter milliarder af valuta er "investeret" i (planøkonomiske) strukturopbygning af styreform, og påtvungen markedsøkonomi i udviklingslandene i bytte for (akut nød)hjælp til (latente) hungernødsramte befolkninger.

Forbedringerne i udviklingslandene er udeblevet, men toplederne i IMF, FN, VerdensBanken, USAID, osv, rejser jorden rundt på 1. klasse, kører i fine luksus biler til de store hovedkvartere, bor store fine huse, og på dyre hoteller. Engang imellem optræder de i TV, hvor de ligger ansigtet i alvorlige folder, imens de fortæller at der er brug for flere penge, og en smart videokollage-reklame med små sultende og beskidte sorte mennesker der smiler køre i baggrunden .- Så nogen har da fået gavn af de mange penge.

Det er Naomi Klein's 'Shock Doktrine' i aktion. En endnu mere vigtig ting som man skal holde øje med er hvorvidt IMF endnu en ang prøver at gennemtvinge privatiseringer af offentlige institutioner og plyndring af staten under røgsløret af den genopbygningsstøtte som de øjensynligt tilbyder Haiti at låne. Ja, låne...