Note
Læsetid: 1 min.

10.000 soldater sat ind i Chile

Udland
2. marts 2010

Desperation og plyndringer raser i Chile, efter at det sydamerikanske land lørdag blev ramt af et jordskælv, der blev målt til 8,8 på richterskalaen - det værste af sin art i Chile de seneste 50 år. Den chilenske regering optrappede derfor mandag sin hjælpeindsats og erkendte samtidig, at der er brug for international hjælp i form af felthospitaler, transportable broer, kommunikationsudstyr og eksperthjælp. 10.000 soldater er udkommanderet for at sørge for både sikkerhed og redningsarbejde. De væbnede styrker skal blandt andet standse de omsiggribende plyndringer af supermarkeder og benzintanke i det langstrakte lands to største byer, Santiago de Chile og Concepción. Borgmesteren i Concepción, der ligger tættest på skælvets epicenter, har sagt, at byen er ved at løbe tør for mad, og at situationen næsten er ude af kontrol. Elektricitet er mange steder en mangelvare i byen, hvor politihunde snuser efter overlevende i ruinerne. I alt menes to millioner at være berørt af jordskælvet. ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her