Læsetid: 2 min.

200 kampvogne glemt i skoven

Lokale har fundet over 200 moderne kamp-vogne i en skov, hvor det russiske militær til-syneladende har glemt dem i november. Imens har børn leget i kamp-vognene, som stod ulåst og klar til at køre
Rielle Hunter, John Edwards elskerinde, har nu åbenmundet og sukkersødt talt ud om sit forhold til den tidligere demokratiske præsidentkandidat.

Rielle Hunter, John Edwards elskerinde, har nu åbenmundet og sukkersødt talt ud om sit forhold til den tidligere demokratiske præsidentkandidat.

GQ Magazine

Udland
19. marts 2010

Under et tykt lag sne har mere end 200 russiske T-80 kampvogne stået gemt og glemt i en skov siden november sidste år. Det er fire gange så mange kampvogne, som det danske forsvar råder over. Kampvognene stod efterladte og ubevogtede, da en gruppe russere stødte på dem under en gåtur 100 km fra millionbyen Jekaterinburg.

»Først troede vi, de var del af en eller anden øvelse. Men de var dækket af sne, og det var tydeligt, at der ikke havde været nogen i lang tid. Der var ingen vagt, vi var chokerede. Man kunne bare sætte sig op og køre væk, ingen ville lægge mærke til det,« siger 30-årige Pavel til internetavisen Life News.

Life News har i flere tv-indslag dokumenteret de sneklædte kampvogne, der har udviklet sig til en mindre skandale i Rusland. T-80 er en af de mere moderne russiske kampvogne, som mange russiske soldater har sukket efter i årevis, og derfor har sagen ikke kun vakt latter, men også vrede.

Men det er angiveligt ikke første gang, det sker. I den nærliggende landsby Kalinovskoje er de vant til, at militæret efterlader kampvogne i deres skov for at hente dem senere, fortæller borgmesteren til den russiske avis Kommersant. Kampvognene generer dem ikke, men de er lidt bekymrede for, at børnene skal komme til skade, når de hopper rundt og leger på dem. Ifølge en lokal beboer blev en underofficer dræbt, da kampvognene blev parkeret i skoven. Nu ligger han begravet på deres kirkegård.

Statshemmelighed

Det er landsbyboerne, der fortæller, at kampvognene har stået i skoven siden november, men det afviser det ansvarlige militærdistrikt. De har kun stået der siden januar, siger en talsmand.

»De er ikke blevet efterladt. Det er del af en planlagt flytning af militært materiel fra en anden garnison. Kampvognene har indtil midten af marts til selv at køre til basen, hvor de skal på lager,« siger pressemedarbejder ved Volga-Ural Militærdistriktet Dmitrij Burdakov til lifenews.ru. Han vil ikke uddybe sagen nærmere, da der er tale om en statshemmelighed.

Efter skandalen kom frem i de russiske medier, fik Forsvarsministeriet på rekordtid sat et hegn omkring kampvognene og posteret vagter, der kunne holde flere nysgerrige journalister væk. Kampvognene har stået så længe i vinterkulden, at der først skulle bankes en anseelig mængde sne og is af dem, inden de kunne køre ud af skoven.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars R. Hansen

Ypperligt billede!

Men hvori består forbindelsen med dette til den udmærket artikel?

Moderne kampvogne? Modellen er fra 1976...