Læsetid: 5 min.

Antiterror rammer mange andre end terroristerne

I 90'erne var civilsamfundet det store dyr i åbenbaringen - det store, rare, godmodige dyr, der aldrig havde noget ondt i sinde. Men efter 11. september er der sket en spaltning i 'det gode' og 'det onde' civilsamfund, lød diagnosen fra professor Jude Howell, da hun forleden satte sin forskning til debat i New York
Overvågning. Særligt de muslimske samfund har været mistænkeliggjort: Overvågning af religiøse skoler, moskeer, islamiske boghandlere og centre. Og det har bidraget til en opdeling i dem, vi kan lide - og dem, vi frygter

Overvågning. Særligt de muslimske samfund har været mistænkeliggjort: Overvågning af religiøse skoler, moskeer, islamiske boghandlere og centre. Og det har bidraget til en opdeling i dem, vi kan lide - og dem, vi frygter

Toby Melville / Ritzau Scanpix

13. marts 2010

Tilhørerne var blandt andet fra Pakistan og Kina. Professorerne i panelet kom fra London, Paris og New York. Og temaet var meget passende en stribe globale dilemmaer, da professor Jude Howell forleden præsenterede sit arbejde på Institute for Public Knowledge, IPK, ved New York University.

Howell er leder af Centre for Civil Society ved London School of Economics, LSE, og leder desuden det britiske Non-Governmental Public Action Research Programme. I sin egen forskning og i to nye bøger sætter hun via feltarbejde i Afghanistan, Indien, Kenya, USA og Storbritannien fokus på integrationen af civilsamfund, nye skærpede sikkerhedstiltag og udviklingsbistand over det seneste årti.

Det er velkendt, at terrorangrebet 11. september 2001 fik regeringer verden over til at indføre såvel ny lovgivning som ny politik og praksis: Overvågning, udveksling af fanger, indsats mod hvidvaskning af penge. Men også mere bredt: En ny tilgang til udviklingsbistand, flygtninge- og asylpolitik, uddannelse, engagement i lokalsamfund og anti-radikaliserings-programmer. Det er også velkendt at en del af disse tiltag har mødt kritik fra menneskerettighedsorganisationer, advokater og forskere. Men også for de civile samfund har den nye sikkerhedsdagsorden haft store konsekvenser, lyder Howells pointe:

»Obama bruger ikke længere begrebet 'krig mod terror' men hovedparten af sikkerhedstiltagene er her endnu. 90'erne var en storhedstid for civilsamfundene, som blev hyldet for deres demokratiske dyder. Men efter 11. september blev de pludselig sat under mistanke,« sagde Howell, der talte energisk og inddrog adskillige citater og eksempler fra sin forskning undervejs:

»Organisationer, der repræsenterede suspekte grupper, kom i søgelyset. Politiske ledere som f.eks. Gordon Brown talte om, at velgørende organisationer blev misbrugt til pengevask eller andre aktiviteter, selv om der faktisk er ganske få beviser på det.«

Rammer de fattige

Den udvikling har ifølge Jude Howell givet en ny splittelse i 'det gode' og 'det onde' civilsamfund. Det 'gode' forstået som de moderate ledere og organisationer, som vestlige regeringer gerne vil støtte og dyrke og i dialog med; Mens 'det onde' er de organisationer, som man ønsker at begrænse, undertrykke og overvåge.

»Der har i særlig grad været mistanke til de muslimske samfund: Overvågning af religiøse skoler, moskeer, islamiske boghandlere og centre,« sagde Howell, der kritiserer det øvrige civile samfund for at have forholdt sig passivt:

»Andre ngo'er, som var finansieret af regeringer og donorer, har haft tendens til at tie stille og indordne sig. De har opfattet konsekvenserne af anti-terror-politikken som noget, der kun vedrørte de berørte lokalsamfund og grupper.«

I flere lande har regeringer og ledere brugt anti-terror-retorik til at retfærdiggøre indgreb mod politiske modstandere og uafhængighedsbevægelser, sagde Howell og nævnte blandt andre Kina og Uzbekistan:

»Og i lande, hvor politi- og retssystemerne er svage eller korrupte, har anti-terror-lovgivningen ramt de fattige, marginaliserede og sårbare grupper hårdest - dem der ikke har viden, penge eller kontakter til at forsvare sig,« fortsatte hun.

En del regeringer og donorer har strammet deres krav til samarbejdspartnerne i ulandene. USAID kræver f.eks. et skriftligt løfte om, at ingen ansat i partner-organisationen har forbindelse til terrorgrupper.

Men omvendt har især den britiske, og lidt senere også USA's regering, også forsøgt at engagere civilsamfundet og gå i dialog for at få f.eks. muslimske grupper involveret i anti-radikaliserings-indsatsen, påpeger Howell. Den økonomiske bistand til lande i frontlinjen som Irak, Afghanistan og Pakistan er vokset betydeligt. Og en del donorer har samtidig satset direkte på projekter, der imødegår ekstremisme; Howell nævnte blandt andet et projekt for unge muslimer i Kenya, et forsøg på at reformere pensum i Pakistans religiøse skoler, og et generelt fokus på mere uddannelse.

Normalisering af undtagelserne

Endelig er grænserne mellem militær og civil indsats blevet langt mere flydende, vurderer hun:

»De væbnede styrker spiller en større rolle i udviklingsarbejdet - ud fra et rationale om, at det at vinde hjerter og hjerner via f.eks. infrastruktur og social velfærd er afgørende for at bekæmpe oprørsbevægelser,« sagde hun, men advarede også om, at sammenblandingen har gjort livet farligt for hjælpearbejdere, der har fået sværere ved at arbejde uafhængigt og neutralt.

Det nye fokus på sikkerhed og de mange nye tiltag ser ud til at være kommet for at blive, sluttede Howell, så det er både vigtigt og relevant at forny debatten om, hvilken rolle stater, donorer og civilsamfund kan og bør spille - og hvordan de på en gang løser sikkerhedsopgaven og beskytter mindretal og udsatte grupper.

»Der er ved at ske en normalisering af det exceptionelle. Lovgivning og tiltag, som blev til i en krisesituation og opfattet som exceptionelle, er ved at blive almindelige. Demonstranter og selv turister bliver rask væk anholdt i London, hvis de står og fotograferer,« sagde hun: »Så det er vigtigt at vi arbejder videre med alle de spørgsmål, det rejser, praktiske såvel som de teoretiske.«

Den efterfølgende debat blev modereret af IPK-leder Craig Calhoun, som havde inviteret Peter Myers fra Sorbonne i Paris og Edward Flynn fra FN's Counter-Terrorism Committee i New York til at kommentere.

Myers rejste spørgsmålet om, hvorvidt 'civilsamfund' overhovedet er et brugbart begreb længere, eller der er brug for at udvikle et nyt:

»Jeg bryder mig ikke selv om at inddrage organisationer som al-Qaeda eller sikkerhedsfirmaet Blackwater,« sagde han: »Men det er man nødt til med den klassiske forståelse af begrebet.«

Svar om 20-30 år

En anden central indvending fra Myers gik på, at der måske nok har været en voksende integration af sikkerhedshensyn, holdningen til civilsamfund og udviklingsbistand siden 90'erne, men at dette også var helt almindelig standard under Den Kolde Krig.

»Hvilket historisk perspektiv er det rigtige,« spurgte han og læste blandt andet højt af en militærrapport fra Vietnam-krigen, hvor amerikanske specialstyrker berettede om en ny sundhedsklinik og undervisning af stammefolk på grænsen til Laos.

Flynn pegede på sin side på, at truslen fortsat er reel og legitim. Der er en sikkerhedsopgave at løse, og han efterlyste nye bud på, hvordan det så kan gøres, hvis den tidligere strategi i nogle tilfælde fører til mistænkeliggørelse og undertrykkelse. Også fra salen var der flere uddybende spørgsmål til Howell, som endte med at vende tilbage til Myers pointe om koldkrigstiden:

»Jeg er helt enig i, at det historiske perspektiv er interessant, og jeg er ikke i tvivl om, at det vil være givtigt at undersøge parallellerne til Den Kolde Krig nærmere. På den måde handler det jo også om 1990'erne som årti: Måske var der tale om en exceptionel periode? Det vil vi kunne se meget klarere om 20-30 år.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

'I flere lande har regeringer og ledere brugt anti-terror-retorik til at retfærdiggøre indgreb mod politiske modstandere og uafhængighedsbevægelser, sagde Howell og nævnte blandt andre Kina og Uzbekistan:

»Og i lande, hvor politi- og retssystemerne er svage eller korrupte, har anti-terror-lovgivningen ramt de fattige, marginaliserede og sårbare grupper hårdest - dem der ikke har viden, penge eller kontakter til at forsvare sig,« fortsatte hun.'
--------------------------------------------
dette er en skændsel, har også læst om britiske betjente i London som brugte terror loven til at gennemsøge gud og hver mand af ingen grund(hvilket de nu har fået dom på de ikke må mere), denne terror 'lov' er simpelthen en lovløshed som burde længe have været kasseret af grunde som listen er for lang til at nævne her, jeg tror man kunne spørge hvilken som helst dommer, og han ville være enig.

”They that can give up essential liberty to obtain a little temporary safety deserve neither liberty nor safety.” - Benjamin Franklin

Terrorlovgivning er ikke andet regeringsmagternes udnyttelse af folkets frygt til at opnå uderligere magt... Med andre ord; et skridt på vejen mod politistater og i sidste ende diktatur.

I den forstand er Kina og Uzbekistan udemærket eksempler på hvordan terrelovgivning kan legitimere indgrab mod politiske modstander - men det er ganske riftigt absurt at sammenligne dem med demokratiske lande...

Vi behøver dog ikke gå ud over vores eget lille lands grænser for at se eksempler på terrolovens misbrug. Se bare på anholdelserne i forbindelse med klima topmødet!

Det kan ikke siges klare end i citatet af Benjamin Franklin, terrorlovgivning er af det onde!!!

Johannes Aagaard

Der var andre anholdelser end de der blev udført med 1000 mennesker i "futtog" på gaden - bl.a. Greenpeace hvor aktivisterne ulovligt blev aflyttet!

Terrorlovgivning har muliggjort en ting som lømmelpakken... Det er bare endnu et skridt i retning af en politistat...

Flere af dem der blev tilbageholdt og sat i klima fængselet blev heller ikke i tråd med normal rets praksis informeret om hvorfor de blev tilbageholdt... og langt de fleste blev aldrig sigtet for noget... altså havde de ikke gjort noget ulovligt...

Johannes Aagaard

Nu er lovgivningen indrettet således, at selv polititjenestemænd i PET bør kunne forstå den.

At de i deres tjenesteiver trækker den juridiske elastik længere end der er belæg for, synes du altså er tilgiveligt kan jeg forstå.
Der til kan jeg tilføje, at lovgivningen jo er rimelig præcis i sin formulering, og derfor ikke kan nuanceres.
Vi skulle jo nødig se alt for fantasifulde begrundelser for aflytninger - det er jo det byrettens afvisning af aflytningsgrundlaget er udtryk for!

Siden hvornår er en politi-anklager begyndt at lege dommer i det her land jvt. interviewet ovenfor i Arbejderen? et er da vist stadig sådan, at hvad der er strafbart og ikke strafbart, det afgøres ved dom her i landet - af en domstol. Ikke af en tilfældig anklager i Københavns politi -hvis opgave alene er at rejse tiltale mod personer, ikke at dømme nogen som helst.

Og mht. Kina - den mand som rejste mælke-skandalen sidder nu i fængsel; fængslet er han - vist for at skade statens sikkerhed eller noget lignende? Netop her viser systemet i Kina, at det går efter manden (og mænd) og personer, som sætter sig op imod magthaverne i Kina.

Ang. lovgivningen som artikler taler om ser den ud til at virke bedst imod muslimer. Ja, den virker endda så godt, at folk som ser ud til at være muslimer, risikerer at blive anholdt. I London f.eks. stod nogle spaniere og fotograferede et eller andet; de blev anholdt prompte. Fordi nogle troede de var muslimer. Man kunne godt have en vis mistanke...
om hvorfor den lovgivning artiklen taler om er blevet gennemført...