Læsetid: 3 min.

'Det er bedre at gifte sig end at brænde op af begær'

Pædofiliskandalerne i den katolske kirke tvang forleden paven til at skrive et brev til sine proselytter i Irland. Men de seneste sager forstærker kravet om, at kirken gør op med hemmelighedskræmmeriet i sager om seksuelle overgreb
Pædofiliskandalerne i den katolske kirke tvang forleden paven til at skrive et brev til sine proselytter i Irland.  Men de seneste sager forstærker kravet om, at kirken gør op med hemmelighedskræmmeriet i sager om seksuelle overgreb
23. marts 2010

ROM - I såvel kirkelige som verdslige kredse giver pædofiliskandalerne i den katolske kirke anledning til kritik og diskussioner af kravet om seksuel afholdenhed blandt gejstlige.

I tidsskriftet Altrachiesa citerer præsten Raffaele Garofalo profeten Paulus: »Det er bedre at gifte sig end at brænde op af begær.«

Præsternes cølibat er en hellig ko i den katolske kirke. Reformteologer som f.eks. tyskeren Hans Küng har længe opfordret til et opgør med cølibatkravet, men såvel Johannes Paul II som Benedikt XVI har afvist at gøre op med fordringen om seksuel afholdenhed.

I lyset af de seneste pædofiliskandaler i bl.a. Irland, Tyskland, Østrig og Holland skriver fader Garofalo om pavens tøvende reaktion:

»Nu har råddenskaben sprængt alle diger, og den dybeste forargelse er ikke tilstrækkelig, det er ikke nok at recitere bønner i kirkerne, og det er heller ikke nok at fordømme de gejstlige, der har ødelagt mange børns liv og smudset kirkens omdømme til,« skriver præsten, der kritiserer paven for at fortrænge problemet.

Den stigende kritik fik forleden paven til at skrive et såkaldt hyrdebrev til katolikkerne i Irland, hvor han fordømmer de seksuelle overgreb.

I går måtte en talsmand på vegne af biskoppen i Regensburg, hvor pavens bror, Georg Ratzinger, var korleder indtil 1994, indrømme og undskylde, at fire præster og to nonner har begået og fortiet overgreb mod mindreårige. Men samtidig tager katolikker til genmæle over for kritikernes krav om katolsk selvransagelse og større åbenhed i kirken med beskyldninger om, at pædofili-skandalen fungerer som et påskud for antikatolsk kampagne, der bringer mindelser om nazisternes jødeforfølgelser:

»I 1900-tallet oplevede vi Gulag og Shoah, men hørte ingen offentlig bekendelse, ingen proklamationer af skam, ingen ydmyge tilkendelser om fortrydelse, ingen åndeligt krævende analyse er blevet produceret eller forsøgt af historiens vogtere eller af de kræfter, som indledte de moderne tiders brutalt ateistiske og profane ridt,« skriver avisen Il Foglio, som roser pavens brev og hævder, at der ikke er nogen sammenhæng mellem præsternes cølibat og de seksuelle overgreb. Samtidig hævder avisens chefredaktør Giuliano Ferrara, der betegner sig selv som en »verdslig pavetilhænger«, at den megen omtale af pædofilisagerne er et forsøg på at »modificere den katolske kirkes særlige natur, sekularisere den med magt, demokratisere den og underkue den gennem en kulturel og retslig belejring med regler, som er den fremmed«.

Tavshedspligt

Det er ikke kun cølibatkravet, der giver anledning til kritik. Kirkens systematiske hemmeligholdelse af pædofilisager og beskyttelse af pædofile præster er kommet i søgelyset efter de seneste skandaler. I Crimens solliciationis fra 1962 om håndteringen af forbrydelser internt i kirken pålægges embedsmænd ved Romerkirkens domstol tavshedspligt i pædofilisager.

Overtrædelser straffes med ekskommunikation. Det hemmelige dokument foreskriver, at alle anmeldelser »opbevares omhyggeligt i kuriens hemmelige arkiver«.

Som leder af den såkaldte Troskongregation, et ministerium i Vatikanet, der håndhæver den katolske doktrin, bekræftede kardinal Joseph Ratzinger dokumentets gyldighed og anbefalede, at Vatikanet tog direkte kontrol med alle sager om seksuelle overgreb. Det betød i praksis en meget lang sagsbehandling. I 2005 blev Ratzinger derfor sagsøgt for obstruktion af retssager om pædofili i staten Texas og indkaldt som vidne i retten. Men da han samme år blev pave, fik han tildelt juridisk immunitet af præsident Bush

Den katolske kirkes tvetydige forhold til seksuelle overgreb mod børn bliver endnu mere tydelig, hvis man går længere tilbage i tiden. I reglerne for syndsforladelse til præster, Taxa Camarae fra 1517, hedder det:

Børn og dyr

»Hvis en kirkelig person, udover den synd at have begået hor skulle bede om syndsforladelse for at have syndet mod naturen og for dyriskhed, skal han betale 219 pund og 15 skillinger. Men hvis han har syndet mod naturen med børn eller dyr og ikke med en kvinde, skal han kun betale 131 pund og 15 skillinger.«

Psykologen Vania Lucia Gaito, forfatter til bogen Viaggio nel silenzio (Rejse i stilheden) om pædofiliskandalerne i den katolske kirke, skriver på sin blog:

»For knap 500 år siden vidste kirken det allerede. Men det er mere bekvemt at regne med mangelfuld historisk hukommelse hos dem, der lytter til kirkens talsmænd.«

I sin kritik af kirkens politik på området citerer fader Raffaele Garofalo en novelle af Giovanni Boccaci, hvor en parisisk jøde konverterer til katolicismen efter at have besøgt Vatikanet i Rom. Omvendelsen skyldes ikke, at katolikkerne fremstår som moralske forbilleder, men tværtimod den adfærd, han bliver vidne til:

»Hvis kirken består gennem århundreder på trods af de troendenes fordærvethed, må det betyde, at den virkelig er rejst af den sande Gud!«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alex Pedersen

Det er unaturligt og umuligt at undertrykke naturlige behov, og det kan afstedkomme uønskede og alvorlige handlinger. Det har disse historier om kirkens kvinder og mænd bevist. Derfor er prostitution verdens ældste erhverv og med den nye samfundsstruktur med flere og flere singler, vil behovet blot stige og stige.
Det skal blot ske på en ordentlig måde og frivilligt.

Iflg kristendommen er profeter noget som hører til i det gamle testamente og jødedommen.
Efter Jesus kan der kun være tale om 'apostle', - nemlig udsendinge som videresiger hvad der allerede er sagt af Jesus. Og en sådan var Paulus:
apostelen Paulus.

Per Holm Knudsen

Hvor i alverden ved Mads Frese fra, at de pågældende præster var/er pædofile? Der kan være hundreder af andre grunde til at begå seksuelle overgreb på børn og unge end, at overgrebspersonen har en pædofil seksuel orientering. Det kan være, at præsten er psykopat, det kan være fordi børnene var lige ved hånden, det være fordi det er nemmere at true børn til tavshed osv. osv.

Der er kun en ting, der kan giver anledning til kritik : De ulovlige seksuelle overgreb mod - vistnok mest, drengebørn.

Og det er en sag for POLITIET !

Eller er det i orden at bolle drengebørn, hvor det iflg regeringen og især DF, ikke er i orden at bolle pigebørn ?

olivier goulin

Pave Benedict er en klog mand, som forstår cølibatets kraft.
Han har muligvis ikke været tilstrækkelig handlekraftig eller modig til at håndhæve den fornødne interne justits, i lighed med mange af sine forgængere.
Men han gør klogt i ikke at rokke ved kravet om cølibat. Cølibatet er ikke blot en hovedhjørnesten i Katolicismen; den er selve saltet i et ethvert ambitiøst spirituelt liv.

Hvis han giver køb på kyskhedskravet, så ender Katolicismen hurtigt med at blive lige så spirituelt udhulet som Lutheranismen.

Der er dog en meget vigtig ting at understrege i forhold til Cølibat: Det kan aldrig stå alene.

I esoteriske kredse i alle religioner, har det altid været kendt, at den seksuelle libido skal sublimeres til mental kraft (Ojas Shakti), for at få det fulde udbytte af cølibatet. Det er i sublimeringen, at cølibatets potentiale indfries i form af fred, karisma, frygtløshed og en lang række andre kvaliteter.

Og denne sublimering kræver koncentration af den særlige form, der kaldes meditation. Kun med sublimering, bliver kyskheden naturlig og uanstrengt.

Og hvis jeg må komme med et yderligere råd til Pave Bendict, så er det ikke engang nok, at hans præster overholder cølibatet i handling; det er næsten lige så vigtigt, at de gør det i tanke, hvis de skal have succes med anstrengelserne.

Men det ved han nok i forvejen.

/O