Nyhed
Læsetid: 3 min.

'Bevægelsesfrihed er en menneskeret'

Et 50 år gammelt system kritiseres stærkt for at være skyld i det voksende skel mellem rige og fattige i Kina. Men hvis regeringen lever op til sine løfter om mere lighed, kan det skabe ringere konkurrencedygtighed for landets fabrikker
Udland
5. marts 2010

BEIJING - Det var en bemærkelsesværdig hård kritik af regeringens politik. I et land, hvor pressen ellers er stærkt styret af staten, gik 13 kinesiske aviser til fælles angreb mod et system, der har gjort millioner af kinesere til andenrangsborgere i deres eget land - det såkaldte
hukou- system, eller husholdningsregistreringssystemet, der tidligere stavnsbandt bønder til deres marker og i dag afskærer migrantarbejdere fra de rettigheder, som byboere nyder.

»Kina har lidt længe under
hukou-systemet!« erklærede aviserne i en fælles leder tidligere på ugen. »Bevægelsesfrihed er en menneskeret,« skrev de og advarede: »Systemet passer ikke ind i nutiden og skaber store problemer for menneskemasserne. Det har nået et punkt, hvor folks vrede ikke længere kan holdes nede, medmindre systemet reformeres.«

Det var hårde ord - og tilsyneladende for hårde. For få timer efter lederne var blevet offentliggjort, forsvandt de fra internettet. Formentlig et tegn på, at regeringen ikke er klar til drastiske ændringer.

Men kontroversen om hukou-systemet er blevet skubbet højt op på dagsordenen for Kinas lovgivende forsamling, Den Nationale Folkekongres, der i disse dage samles i Beijing. Regeringen har lovet at skabe mere lighed og reformere systemet i et forsøg på at mindske den voksende kløft mellem rige byboere og fattige migrantarbejdere.

Bundet til hjemegnen

Systemet blev indført for 50 år siden under Mao Zedong i et forsøg på at forhindre massemigration fra landområderne til byerne. Siden er der blevet løsnet op for reglerne, da den økonomiske udvikling i byerne kræver stadig mere arbejdskraft. Men de cirka 150-200 mio. bønder, der tager til byerne som migrantarbejdere, og som lægger ryg til Kinas økonomiske mirakel som billig arbejdskraft, er stadig bundet til den egn, hvor deres fødsel er registreret. De kan kun opkræve offentlige ydelser i deres hjemstavn.

De er derfor tvunget til at leve en usikker tilværelse som marginaliserede i byerne, hvor de ikke har adgang til de samme rettigheder som byboerne. De har ikke adgang til statsunderstøttede boliger, og de har ingen mulighed for arbejdsløshedsunderstøttelse eller sygeforsikring. De har også ringe mulighed for juridisk hjælp, hvis deres arbejdsgivere tilbageholder deres løn, eller hvis de arbejder under farlige arbejdsforhold. Og de skal betale ekstra for deres børns skolegang i offentlige skoler. Det har ført til oprettelsen af uregistrerede skoler for migrantbørn, hvilket yderligere er med til at dele den kinesiske befolkning i en over- og underklasse.

Nødvendig urbanisering

Kritikere af
hukou-systemet siger, at dets afskaffelse vil føre til større lighed. Og også at systemet blokerer økonomisk udvikling, da det forsinker den urbanisering, som økonomer mener er nødvendig. De siger, at der er brug for, at den kinesiske befolknings forbrug øges for at holde gang i væksttoget, og den potentielle købekraft, som frigjorte migrantarbejdere ville kunne fremvise, er en nødvendighed for at holde toget på skinnerne.

»Kina er nødt til at øge urbaniseringen fra de nuværende 45 procent af befolkningen til 65 procent inden for de næste 10-15 år for at bibeholde den økonomiske vækst,« siger Richard Herd, forfatter til en nylig OECD-rapport om Kina.

»Vi mener, at den eneste måde, det kan gøres på, er ved at afskaffe
hukou-systemet fuldstændigt. Hvis der ikke er nogen ændring i registreringssystemet, vil man fortsætte skabelsen af et todelt samfund, og det kan føre til disharmoni, vrede og ustabilitet,« siger han til Hongkong-avisen South China Morning Post.

Billige arbejdere

Men som den samme avis skriver, vil det ikke være let at slippe af med systemet, da det inden for de seneste år har spillet en vigtig økonomisk rolle. Da migrantarbejdernes bevægelsesfrihed ikke længere er direkte forhindret, har Kinas fabrikker fået adgang til alle de arbejdere, de har haft brug for. Og samtidig har samfundet fået dem til en meget billig pris, da de ikke er berettiget til offentlige ydelser.

Ifølge Huang Yiping, fra Peking Universitets center for økonomisk research, ville fabrikkernes udgifter, per migrantarbejder, pludselig stige med mellem 35 og 40 procent, hvis de blev tvunget til at understøtte deres ansattes arbejdsmarkedsbidrag og andre sociale ydelser.

Hukou-systemet er derfor med til at subsidiere kinesiske fabrikkers lønudgifter og gør dem dermed mere konkurrencedygtige. Der vil derfor være mange virksomheder - og de lokalregeringer, der nyder godt af deres vækst - som vil modsætte sig reform af
hukou-systemet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her