Læsetid: 5 min.

Bolivia har nøglen til elbil-revolutionen

Et af Latinamerikas fattigste lande, Bolivia, ligger inde med verdens klart største reserver af litium, som er vitalt for moderne batterier. Nu vil landet udvinde metallet, og økonomer spår, at det kan gøre Bolivia rigt. Men litium-projektet går for langsomt, og det kan betyde, at elbil-revolutionen udebliver, siger økonomer
Saltsøen Salar de Uyuni dækker over verdens største forekomst af metallet lithium, der kan gøre det fattige Bolivia meget velhavende meget hutigt. Men vejen til at få metallet op af jorden og pengene fra det ned i bolivianernes lommer er mere kringlet.

Saltsøen Salar de Uyuni dækker over verdens største forekomst af metallet lithium, der kan gøre det fattige Bolivia meget velhavende meget hutigt. Men vejen til at få metallet op af jorden og pengene fra det ned i bolivianernes lommer er mere kringlet.

Noah Friedman-Rudovsky

13. marts 2010

SALAR DE UYUNI -Når traditionelle benzindrevne biler i de kommende år bliver udskiftet med miljøvenlige eldrevne udgaver, kommer Bolivia efter alt at dømme til at stå med bilnøglen i hænderne. Det fattige latinamerikanske land ligger nemlig inde med enorme reserver af metallet litium, som ud over at blive brugt til batterierne i alle mobiltelefoner, iPods og bærbare computere også er eneste seriøse bud på at lagre energien i elbilernes batterier. Efterspørgslen på klodens letteste metal har taget fart de seneste år og bliver mangedoblet de kommende år, når elbil-revolutionen ventes at begynde. Det ved Bolivias regering, og inden for fire år skulle landet gerne selv producere de kostbare batterier til elbilerne.

»Alt indikerer, at litium er nøglen til revolutionen med elbiler. Det kan forandre Bolivia markant både økonomisk og politisk. Landet kan blive en international magtfaktor, og et konservativt bud er, at landets indkomst pr. indbygger kan femdobles,« siger den uafhængige bolivianske økonom og litium-ekspert Juan Carlos Zuleta.

Udnyttet i historien

Bolivianerne, der årligt tjener under 5.000 kroner i gennemsnit, er dog endnu ikke overbeviste om, at Jordens letteste metal vil komme til at vende op og ned på deres hverdag i en nær fremtid. Når man spørger dem, om de kender til landets enorme litium-reserver lyder svaret typisk:

»Jo, det er interessant, men kender du vores historie?«

Bolivia er historisk set blevet udnyttet groft af andre lande. Guld, sølv, gas og andre værdifulde mineraler er forsvundet ud af landet, uden at bolivianerne har mærket det mindste til de enorme rigdomme. Den udvikling skal vendes nu, siger landes socialistiske præsident Evo Morales, som netop har indledt sin anden præsidentperiode. Den skal blandt andet bruges på at industrialisere litium-produktionen og til at producere bil-batterier i Bolivia inden udgangen af 2014.

Første skridt er etableringen af et 'pilot-værk' i lille skala for at finde den bedste måde at producere litium på i stor skala til at mætte den hastigt voksende globale efterspørgsel - og på den måde forandre landets økonomi. Evo Morales ser ud til at erkende, at det bliver nødvendigt at alliere sig med udenlandske investorer i form af f.eks. bil- eller batteriproducenter, men han tøver af frygt for at lave en for dårlig aftale.

»Vi har brug for partnere, ikke ejere af vores naturressourcer. Det eneste, vi ønsker, er, at staten og folket nyder godt at disse ressourcer,« sagde Morales ved sin indsættelse for to uger siden. Her brugte han Schweiz som kontrast til Bolivia, men han kunne lige så vel have brugt Danmark.

»Landet har ingen naturressourcer, men folk lever godt, fordi landet køber råvarer i Latinamerika, industrialiserer dem og sælger dem tilbage til os. Det skal ændre sig,« lød det.

Fem mia. elbiler

Udenlandske investorer ført an af bil- og batteriproducenter sværmer om Bolivia for at få del i det potentielt enorme fremtidige afkast. Men præsident Evo Morales har indtil videre afvist, bl.a. fordi han står fast på kravet om, at litium-batterierne skal produceres på boliviansk grund, så landet får del i den væsentlige added-value, der i dag som oftest ender i Vesten.

100 mand arbejder intenst på opførelsen af pilot-værket, som Information har besøgt. Investeringen på ca. 30 millioner kroner skulle gerne stå klar til sommer, så bygningsarbejderne kan blive erstattet af op mod 500 forskere og ingeniører. De skal bore ned igennem den enorme, indtørrede saltsø Salar de Uyuni, der dækker et område, som er halvanden gange Sjælland. Nogle meter under saltet ligger en saltlage, og damper man vandet fra lagen væk i store bassiner, så er der litium og en række andre mineraler tilbage. Bolivia har netop på baggrund af 50 boreprøver annonceret, at der under den spektakulære kridhvide overflade befinder sig 18-20 millioner ton litium - nok til at producere batterierne til omkring fem milliarder elbiler.

Skal speede op

Planen er, at poste omkring fire milliarder kroner i et rigtigt litium-værk og i forbedret infrastruktur i det øde område inden for de næste år. For det er svært at opføre og drive et højteknologisk værk i et Mars-agtigt fladland i 3.670 meters højde og så langt ude i ingenting, at medarbejderne er nødt til at bo på værket, strøm produceres med en generator, fødevarer fragtes langvejsfra, og selv vand må hentes i tanke nogle timers kørsel væk. Der bor stort set ingen mennesker i miles omkreds.

»Processen er i gang. Pilotprojektet vil give os værdifuld information, inden vi bygger rigtige værker. Et par års research er ingenting i forhold til de enorme reserver, som vi har. For der er ingen alternativer til litium,« lyder det fra lederen af Bolivias videnskabelige litium-komité, Guillermo Roelants.

Men han tager fejl. Projektet går alt for langsomt og lider i den grad under regeringens princip om at ville gøre alting selv, mener bolivianske og internationale økonomer. Og før Bolivia ser sig om, kan elbilen være kørt, mens Bolivia står tilbage med de kolossale reserver af litium.

En række af de store bilproducenter som General Motors og Nissan står nemlig klar med afprøvede prototyper af elbiler, og planen er, at de skal produceres på samlebånd inden årets udgang. Det vil få efterspørgslen efter litium til at stige markant de næste år. Men det hele afhænger af, om bilproducenterne kan være sikre på at kunne købe de store mænger litium, det kræver. Og de største litium-producenter i dag, Chile, Argentina, Australien og Kina, kan næppe løfte den opgave uden Bolivias hjælp. Der skal bruges omkring fire kilo litium til ét bilbatteri, og hvert batteri kan have en værdi på omkring 50.000 kroner.

»Regeringen er fortabt og mangler i den grad ekspertise. De tænker for meget i principper og politik. Hvis ikke Bolivia begynder at producere litium i stor skala inden for få år, så vil priserne stige, og markedet vil reagere. Enten vil litium-revolutionen udeblive, eller også vil den blive udskudt,« siger Juan Carlos Zuleta.

Litium vil revolutionere

Zuleta bakkes op af John Tilton, der er professor i økonomi ved Colorado School of Mines i USA.

»Min bekymring er, at Bolivia ikke vil skabe det rette klima til at tiltrække den nødvendige ekspertise og kapital til at udvikle litium-reserverne. Resultatet kan blive, at den store rigdom i mineraler bliver i jorden og derfor ikke vil bidrage til landets økonomiske udvikling,« siger han.

Det passer dog ikke, siger Marcelo Castro, som er leder af pilot-værket ved Salar de Uyuni. Bolivia er i total forandring fra udbyttet u-land til noget helt andet og meget bedre. »Mentalt, politisk, økonomisk, socialt og kulturalt vil litium revolutionere dette land. Og folk har allerede ændret måden at se på livet og fremtiden. Når vi først høster frugterne af litiumet, vil livet her tage en helt anden form,« siger han.

Scenariet kan blive virkelighed, hvis Bolivias regering får trykket på speederen i en ruf, mener økonomen Juan Carlos Zuleta.

»Det lyder måske urealistisk, men denne region kan blive blandt de rigeste i verden. Kan vi først producere batterier, så kan vi også producere biler. Se bare på Kina. Udfordringen er der, men vi skal afgøre hurtigt, om vi for alvor vil tage den eller ej,« siger han.

Søren Kitaj er freelancejournalist

Denne artikel er produceret med støtte fra Danidas oplysnings-bevilling .

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Jamen, så mangler vi bare den vedvarende elektricitet til at drive "flåden". Åh ja, og så lige den fossilfri vejbelægning og de fossilfri dæk. Det klarer markedet snildt. Et "behov" på 3-4 milliarder elbiler (slag på tasken) i 2050 er piece of cake.

Don't worry, be happy!

Jeg finder denne artikel vigtig og tankevækkende.
Et u-land står med en vigtig ressource, der potentielt kan give et meget tiltrængt boom i økonomien. Men de tør ikke tiltrække udenlandske eksperter, fordi de er sikker på, at udlandet vil røvrende dem (hvilket de også har meget grund til at tro). Deres egne eksperter er næppe gode nok, og resultatet bliver, at de store muligheder forbliver uudnyttede, til skade for alle.
Sådan er det, når investeringer i u-lande typisk foretages på baggrund af fuldstændig kyniske kapitalinteresser.
Så hvis der sidder nogen teknisk kyndige et sted i Danmark, som vil give deres bidrag til at gøre verden bedre, så er chancen her: Organisér på dansk/skandinavisk basis et engagement i Bolivia under sådanne vilkår, at bolivianerne kan føle sig trygge og ikke er bange for at blive røvrendt. Dén form for u-landshjælp er måske noget, verden virkelig har brug for?