Note
Læsetid: 1 min.

Britisk konservativ skattelusker

Udland
2. marts 2010

Efter ti års pres erkendte en af det britiske konservative partis største donorer - forretningsmanden Michael Ashcrofts - i går, at han har såkaldt 'non domiciled' status (ikke fast bopæl, red.) i Storbritannien. Det betyder, at han ikke behøver at betale skat i Storbritannien af indtjeninger uden for landets grænser. Ashcrofts skattestatus har været en politisk betændt sag, siden han i 2000 blev medlem af Overhuset efter skriftligt at have lovet at »tage permanent bopæl i Storbritannien igen«. Siden har især Labour presset på for at få ham til at offentliggøre sin skattestatus. Lord Ashcroft, der har støttet de konservative med over fem mio. pund, er partiets næstformand, og afsløringen kommer på et politisk vanskeligt tidspunkt. I månedsvis har de haft et forspring på omkring 10 procentpoint foran Labour i meningsmålingerne, men den seneste måling viser, at Labour nu kun er to procentpoint efter de konservative. rod

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her