Læsetid: 3 min.

Chilenere har travlt med at aflevere tyvegods

Masseudplyndringerne efter sidste måneds jordskælv havde karakter af massepsykose, men nu truer masseanholdelser og lange fængselsstraffe, samtidig med at skam og fortrydelse indfinder sig
10. marts 2010

De mange mennesker, som deltog i udplyndringerne af huse og butikker i Chile efter sidste måneds jordskælv, forsøger nu i al hast at komme af med deres tyvegods, efter at politiet har iværksat en stor operation for at pågribe dem, samtidig med at en bølge af national afsky har rejst sig imod deres opportunistiske udnyttelse af en alvorlig og tragisk situation.

Gaderne i Concepción, en af de byer, som blev hårdest ramt af skælvet 27. februar, var i weekenden fyldt med køleskabe, fjernsyn, legetøj, cykler og madrasser og sofaer - alt sammen afleveret under en kortvarig amnesti.

Nogle iagttagere hævder, at årsagen til dette var, at den 'massepsykose', som ramte de plyndrende horder, nu var forduftet, mens andre mente, at den massive fortrydelse skulle forklares ud fra politiets anholdelse af tyve røvere og advarsler om flere arrestationer og fængselsstraffe på op til fem år for dem, som kendes skyldige.

En moralsk defekt

Der skulle ikke færre end 35 lastbiler til for at indsamle tyvegodset, som ifølge politiets skøn beløb sig til en værdi på næsten to millioner dollars. Præsident Michelle Bachelet, som i går besøgte en politiskole, hvor de tilvejebragte genstande opbevares midlertidigt, betegnede udplyndringerne som »et efterskælv efter denne tragiske jordrystelse«.

Alle, der deltog, vil blive retsforfulgt, erklærede hun.

»Disse ting har intet at gøre med overlevelse. Tyveriet af dem afspejler en moralsk defekt hos dem, som kun kom for at plyndre ting, de kunne tjene på.«

Butiksindehavere, som satte deres pris i vejret for at slå mønt af vareknaphed, hamstringsmentalitet og fortvivlelse i katastrofeområdet, står ligeledes over for retsforfølgelse.

Jordskælvet på 8,8 på Richter-skalaen, et af de kraftigste, der er registreret, ødelagde store dele af det centrale Chile, sendte knusende tsunamier mod kystbyer og dræbte over 450 mennesker.

Midt i kaos, strømafbrydelser og manglen på vand og mad begyndte nogle lokalsamfund at løbe stormløb på butikkerne for at sikre sig nødforsyninger. Men efterhånden opstod en sneboldeffekt, så det var alle slags materielle værdier i huse som i butikker, folk begyndte at stjæle. Husejere bevæbnede sig selv med køller og sværd eller brændte dæk af for at beskytte deres ejendom.

Scenerne af hele familier - fra børn til bedsteforældre - der slæbte væk på deres bytte, har chokeret det land, der ellers anså sig selv for Sydamerikas mest velordnede og højest udviklede nation.

»Det var en kollektiv psykose. De mente intet ondt med det,« siger Humberto Cifuentes, en 53-årig maskinreparatør, til Reuters, da politiet indsamlede stjålne genstande efterladt på gaden foran hans hjem:

»En person drog ud for at stjæle, og så fulgte alle efter. Det blev ikke gjort af trang. Jeg kan ikke forklare det. Det kunne ikke retfærdiggøres.«

De skal straffes

Forklaringer, der går ud på, at den ekstreme ulighed i det chilenske samfund gjorde katastrofen til en uimodståelig mulighed, har ikke overbevist flertallet af chilenere: 85 procent af befolkningen ønsker udplyndrerne straffet, viser meningsmålinger. Aran Fuentes, en kommunalarbejder, beklager den skade, som plyndringerne har anrettet på Chiles ry.

»Efter alt, hvad vi har gjort for andre lande, gør det virkelig ondt, at resten af verden nu skal se os som tyvagtige.«

En telefonindsamling for jordskælvsofrene lørdag genoprettede dog i nogen grad en følelse af national stolthed og solidaritet ved at rejse 58 millioner dollars, det dobbelte af det forventede. Genopbygningsomkostningerne ventes dog at løbe op i mellem 12 og 30 milliarder dollars.

En meningsmåling refereret i avisen El Mercurio viste, at 72 procent mener, at regeringen har reageret for langsomt og for ineffektivt. Næsten halvdelen var af den opfattelse, at Bachelet, en moderat socialist, som led under Augusto Pinochets diktatur, havde ventet for længe med at indsætte tropper, fordi hun ikke ønskede at se soldater i landets gader for første gang i to årtier. Nogle garvede nødhjælpseksperter roser derimod regeringen for hurtigt at have genskabt en fungerende infrastruktur, så der kunne leveres store mængder nødhjælp til mange - om ikke alle - de ramte områder.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu