Læsetid: 3 min.

Eksileret sheik har måske nøglen til magten i Irak

Moqtada al-Sadr, som blev tvunget i eksil i 2007, er inddraget i forhandlingerne om dannelsen af en ny regering i Irak
30. marts 2010

BAGDAD Den første af en række måske afgørende drøftelser med henblik på at danne en ny regering i Irak fandt sted i begyndelsen af sidste uge i Iran i shiamuslimernes hellige by Qom. En velkendt urostifter, Moqtada al-Sadr, sad i skrædderstilling på gulvet iført en sort turban. Overfor ham sad en delegation af udsendinge, som repræsenterede Iraks premierminister, Nouri al-Maliki.

De var kommet for at opnå en våbenhvile og for at få den landsforviste præst, der stadig er overhoved for mere end to millioner shiamuslimske irakere, til at støtte Malikis genvalg. Al-Sadr blev i 2007 jaget ud af Maliki og den amerikanske hær og marginaliseret af amerikanske embedsmænd. Nu blev han kurtiseret af sine forfølgere. I de to uger, der er gået siden valget den 7. marts, hvor mange stemmer tilfaldt Ayad Allawi, og den selvsikre premierminister mistede grebet om magten, er al-Sadr blevet forvandlet fra en paria til en potentiel kongemager. Valget har givet al-Sadrs politiske blok mindst 40 ud af 325 mandater i det nye parlament. Dette resultat viste, at al-Sadrs parti stadig nyder solid opbakning.

Hån mod regeringen

Malikis folk rejste til Qom efter at have fejlvurderet valgresultatet og overvurderet deres eget bagland. De havde regnet med at få stemmer nok til at kunne ignorere al-Sadrs parlamentsmedlemmer efter valget. Det var en betydningsfuld vendning, som kan have båret frugt. Ifølge en af Malikis medarbejdere, Sami al-Askari, har al-Sadr ændret holdning: »Han har opgivet at nedlægge veto over for Maliki,« sagde Askari. »Al-Sadrs folk har sagt, at der ikke længere er nogen forbehold over for Malikis koalition eller over for Maliki selv.«

Al-Sadr flygtede til Iran i 2007 efter først at have iscenesat sig selv som leder af modstandsbevægelsen mod den amerikansk-ledede besættelseshær og derefter som forsvarer af shiamuslimernes sekteriske interesser, da der udbrød borgerkrig i Irak. På det tidspunkt betragtede USA efterhånden al-Sadr som næsten lige så ansvarlig for det sekteriske blodbad i Irak som al-Qaeda. Maliki var i konflikt med al-Sadr af to årsager. For det første stod al-Sadr i spidsen for en opstand i Karbala i begyndelsen af 2007. For det andet tilbageholdt al-Sadrs tilhængere og soldater i Mahdi-hæren i februar 2008 Malikis sikkerhedsrådgiver, Mowaffak al-Rubaie, ved Imam al-Kadhim moskeen i Bagdad-forstaden Kadhimiya. Den hån var en vigtig grund til, at den irakiske hær en måned senere stormede al-Sadrs stillinger i Basra og Bagdads shiamuslimske slumkvarter, Sadr City, der er opkaldt efter den unge sheiks afdøde far.

Ro i Sadr City

Sadr City har altid været et barometer for stemningen i Bagdad, et sted, hvor vreden syder næsten håndgribeligt i knugende fattigdom, blandt bygninger, som er blevet jævnet med jorden af bomber. Her er Maliki i de seneste to år blev betragtet som persona non grata. Men få timer inden offentliggørelsen af valgresultatet fredag aften var Sadr City bemærkelsesværdigt rolig. Den sædvanlige skare på mindst 100.000 mænd knælede under fredagsbønnen på måtter, som var strøet ud over gaderne omkring al-Sadrs kontor i centrum af byen. Loyale tilhængere uddelte fotokopier af håndskrevne erklæringer, som al-Sadr havde sendt fra Qom, hvor han opfordrede sine tilhængere til at acceptere valgresultatet. Der var hverken fjendskab i forhold til Maliki eller støtte til Allawi. Der var dog overraskende melding om, at al-Sadr og Maliki har besluttet sig for at forhandle:

»Hvis al-Sadr har sagt det, er vi enige med ham,« siger et fremtrædende partimedlem, tidligere vicesundhedsminister Hakim al-Zalami, der for 18 måneder siden blev fængslet af USA, fordi han var mistænkt for at være et ledende medlem af Mahdi-hæren: »Men han har principper og faste overbevisninger, så det vil overraske mig meget, hvis han har sagt det.«

Sheikh Salman al-Franjie, som er talsmand for al-Sadrs kontor, sagde: »Hvis Maliki bliver genvalgt, ville vi betragte det som snyd. Askari lyver helt sikkert. Hvis Sayed Moqtada al-Sadr forhandler med Maliki, vil det svare til at acceptere besættelsen.«

Al-Sadr har været ubøjelig, hvad angår USAs fortsatte tilstedeværelse i Irak, og har svoret at forblive i eksil, indtil de forlader landet:

»Det er en af de ting, de forsøgte at overbevise ham om i Qom,« siger Askari. »Han mener stadig, at det er amerikanerne, der bestemmer. Han har slet ikke tillid til dem og vil ikke acceptere, at de ville kunne anholde ham.«

Malikis valgnederlag diskvalificerer ham ikke fra endnu en regeringsperiode. Dem, der kan danne en troværdig koalition i de komplekse forhandlinger efter valget, vil kunne indsætte deres egen mand. Vinderen skal under alle omstændigheder tage bestik af den kendsgerning, at Moqtada al-Sadr igen er en magtfaktor.

 

© Guardian News & Media 2010 Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu