Læsetid: 3 min.

EU-sanktioner presser Zimbabwes opposition mere end Mugabes elite

Mens udviklingsminister Søren Pind er åben over for at hæve sanktionerne mod Zimbabwe, afviste britiske Gordon Brown det for nylig. Mugabe synes at have vendt straffen til sin fordel og endnu engang at have udmanøvreret oppositionen inden og uden for Zimbabwes grænser
Sanktionerne er rettet mod godt 200 navngivne topfolk i præsident Robert Mugabes (fotoet) inderkreds og cirka 40 virksomheder, men de rammer oppositionen hårdere end det gamle styres topfolk.

Sanktionerne er rettet mod godt 200 navngivne topfolk i præsident Robert Mugabes (fotoet) inderkreds og cirka 40 virksomheder, men de rammer oppositionen hårdere end det gamle styres topfolk.

Desmond Kwande

17. marts 2010

Den britiske premierminister, Gordon Brown, vil beholde dem, mens udviklingsminister Søren Pind tilsyneladende vil af med dem. EU's sanktioner er i stigende grad blevet et afgørende stridspunkt i den fastlåste magtkamp i Zimbabwe, som blandt andet Sydafrikas præsident, Jacob Zuma, i øjeblikket kæmper hårdt for at løse. Jacob Zuma lander i dag i Zimbabwe for at søge at løse den fastlåste situation mellem de to fraktioner i Zimbabwes regeringstop, og for nylig var han i Storbritannien, hvor han søgte at få den tidligere kolonimagt til at hæve sanktionerne, men fik et nej.

Mens EU for nylig valgte at forlænge sine sanktioner mod Zimbabwe med endnu et år, er der imidlertid flere og flere kræfter, der erklærer sig villige til gradvist at hæve sanktionerne. Den danske udviklingsminister, Søren Pind (V), opfordrede til dette efter sit besøg i landet, hvor en magtdeling mellem Mugabe og oppositionen har skabt fremskridt, men de grundlæggende problemer eksisterer fortsat, og muligheden for et tidligt valg måske er den eneste vej ud af en situation, hvor modstanderne igen er fastlås i fjendtlighed og uenighed om, hvilken retning Zimbabwe skal bevæge sig i.

Gavner nærmest Mugabe

Sanktionerne, der er rettet mod godt 200 navngivne topfolk i præsident Robert Mugabes inderkreds og cirka 40 virksomheder. De forhindrer rejser i Europa og en række forretningstransaktioner, men rammer i mindre grad det gamle styres topfolk, end de rammer oppositionspartiet MDC, der har været en del af regeringen siden februar sidste år.

»Sanktionerne er en blandet fornøjelse for Tsvangirai og hans parti. Før de blev en del af regeringen, var det et stærkt våben til at presse Mugabe, men siden har de udviklet sig til en belastning for Tsvangirai; Mugabe giver ham skylden for, at de stadig eksisterer og bruger dem som undskyldning for ikke at løsne op og leve op til de aftaler, magtdelingsaftalen dikterede,« forklarer Amanda Hammar, der er programkoordinator på Nordiska Afrikainstituttet i Uppsala.

Mere symbolsk end reel

»Man er i det mindste nød til at få Mugabe til at dokumentere, at sanktionerne har den negative effekt, han siger, de har,« siger hun.

Mens MDC står splittet om sanktionerne, udtalte partileder og statsminister, Morgan Tsvangirai, sig efter Pinds besøg imod sanktionerne, og de er i stigende grad blevet belastende, selv om deres reelle betydning er omdiskuteret.

»EU har i høj grad tabt pr-krigen om sanktionerne. I virkeligheden er de meget begrænsede, og der er ingen sammenhæng med den manglende økonomiske fremgang i Zimbabwe, som snarere skyldes et generelt dårligt miljø for investeringer. De er mere symbolske end reelle, men de spiller en meget stor politisk rolle,« siger Alex Vines, leder af den britiske tænketank Chatham House's Afrika-program.

Begge eksperter mener, at der kan være en pointe i at være mere fleksibel med hensyn til sanktionerne.

»Det vil fjerne ammunition fra Mugabe, men det vigtige er, at man ikke opgiver dem uden at få noget igen og på den måde spiller sig sine kort af hånden,« siger Amanda Hammar.

»Det vil ikke være en god idé at løfte dem lige med det samme, men løbende, hvis Mugabes ZANU-PF lever op til en række kriterier. Men man er også nødt til at være bevidst om, at der faktisk er kræfter i ZANU-PF, som er progressive og kompromissøgende og til at tale med, og at man søger dialogen,« siger Alex Vines med henvisning til såvel at hæve sanktioner og eventuelt at genoptage en mere direkte bilateral regeringsbistand til bestemte sektorer, som Søren Pind også har lagt op til.

»Lige nu er et afgørende tidspunkt for Zimbabwe, og derfor er sydafrikanerne også så ivrige for at få løst problemerne forud for VM i fodbold; de nemmeste fremskridt er sket, de svære kommer nu, og den nærmeste fremtid vil vise, om Zimbabwe vil bevæge sig mod en endelig løsning eller falde tilbage i uro,« siger Alex Vines, der i øvrigt roser den danske politik på området.

»Danmark har været god til at skabe dialog,« konstaterer han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu