Læsetid: 3 min.

EU's nye vækstplan mangler bid

Kommissionen præsenterer i dag sit udkast til 'Europa 2020'. I Europa-Parlamentet frygter man, at planen skal ende som en tom målsætning, der aldrig bliver ført ud i livet
EU skal tage sig sammen, siger Bendt Bendtsen (K) om EU's nye 10-års vækstplan. Han frygter, den munder ud i ingenting ligesom Lissabonstrategien, hvis implementeringen ikke bliver strammere.

EU skal tage sig sammen, siger Bendt Bendtsen (K) om EU's nye 10-års vækstplan. Han frygter, den munder ud i ingenting ligesom Lissabonstrategien, hvis implementeringen ikke bliver strammere.

Claus Fisker7scanpix

3. marts 2010

Europa har ikke brug for flere 'balkonerklæringer'. I Europa-Parlamentet frygter mange, at Kommissionens nye 10-års vækstplan skal ende som sin forgænger, Lissabonstrategien, hvis mål aldrig er blevet realiseret. Det gælder også de danske medlemmer, der på tværs af partiskel efterlyser større forpligtelse fra medlemsstaterne og bedre muligheder for at gribe ind over for lande, der er for langt fra at leve op til EU's målsætninger.

EU må tage ved lære af Lissabon-strategien, lyder det over en kam.

»Der er behov for en stram implementering. Det er vigtigt, at EU nu tager sig sammen,«, siger Bendt Bendtsen (K).

Et innovativt Europa

2020-planen er Kommissionens opskrift på, hvordan EU kommer ud af den nuværende krise med en stærkere, mere grøn og vidensbaseret økonomi.

Europa 2020 opstiller ni såkaldte flagskibsinitiativer for EU, og der nævnes en række mål: Den europæiske beskæftigelsesrate skal være mindst 75 procent mod de nuværende 69 procent. EU-landene skal investere 3 procent af BNP i forskning og udvikling mod omkring 1,9 procent i dag. Mindst 40 procent af den europæiske befolkning under 34 år skal i 2020 have en videregående uddannelse, hvor tallet i dag er 31 procent. Og endelig skal Europa reducere sin CO2-udledning med 20 procent.

De danske europa-parlamentarikere vurderer på en række punkter planen vidt forskelligt. Mens Jens Rohde (V) håber, at 2020-planen går så lidt i detaljer som muligt, hvad angår de politiske værktøjer til at nå målene, og i stedet giver rum for, at markedet kan regulere sig selv, efterlyser S og SF en mere social profil.

»Det, vi hidtil har set fra Barossos og Van Rompuys side, har desværre i høj grad manglet en vision for EU's sociale dimension,« siger Dan Jørgensen (S):

Flere hæfter sig dog ved, at CO2-reduktionen angives til 20 procent. Den 30 procents målsætning, som blandt andet Connie Hedegaard har kæmpet for, er dermed røget ud. Her havde både højre og venstrefløjen gerne set et mere ambitiøst mål.

Det største problem ved 2020-planen ligger dog formentligt i implementeringsfasen. Og på dette punkt er de danske parlamentarikere enige i deres kritik.

Lissabon er en joke

I de udkast til 2020-planen, som Information har set, nævnes Rådet som den EU-instans, der skal lede strategien. Det vil således være op til medlemslandene selv at sørge for, at 2020-målene nås. Sker det ikke, har rådet ingen andre sanktionsmuligheder end diplomatisk, kollegialt pres og trusler om offentlig skammekrog, også kaldet den »åbne koordinationsmetode«.

Dermed frygter de danske parlamentarikere en gentagelse af Lissabonstrategiens mangler. Heller ikke EU's tidligere vækstplan fra 2000 gav mulighed for sanktioner over for medlemslande, der ikke levede op til de fælles målsætninger.

»Man har ikke lært af Lissabon. Der har ikke været nogen refleksioner over, hvorfor den ikke lykkedes. Og der har ikke været nogen offentlig evaluering,« siger Emilie Turunen (SF).

»Ifølge Lissabon skulle Europa i 2010 være nummer et i verden på konkurencedygtighed og viden. Det endte jo som en joke,« siger Bendt Bendtsen med henvisning til, at Lissabonstrategiens målsætning om 70 procent beskæftigelse og tre procent af BNP til forskning stadig er langt fra opfyldte.

Sanktioner

Hvis 2020-planen skal lykkes, er to ting afgørende ifølge de danske parlamentarikere. For det første skal EU være villig til at bakke strategien op på budgettet. Også på dette punkt fejlede Lissabon. Og for det andet må der diskuteres sanktionsmuligheder i forhold til lande, der ikke lever op til 2020-planens målsætninger. Det skal være muligt at stille regeringsledere til ansvar. Et bud på bedre sanktionsmuligheder kunne være at tildele Kommissionen en form for vogterrolle i forhold til medlemslandene.

Det spanske formandskab foreslog i sidste måned muligheden af at indføre sanktioner over for medlemslande, der ikke lever op til 2020-strategiens målsætninger. Men forslaget blev hurtigt skudt ned af Storbritannien, Holland og Tyskland. Debatten om 2020-strategien illustrerer dermed også kampen mellem det mellemstatslige og det overstatslige niveau i EU-systemet. Hvor flertallet af medlemslandene gerne holder råderummet over den politiske værktøjskasse internt, er man i Europa-Parlamentet generelt langt mere villige til at gribe ind med overstatslige sanktioner.

»Hvad skal vi med alle de målsætninger? Hvis man ikke føler sig bundet af dem, er det jo ligegyldigt. De sidste otte måneder har været en katastrofe. Indflydelsen og magten er sivet tilbage til medlemsstaterne. I krisen har vi behov for, at Europa står så stærkt som overhovedet muligt,« siger Jens Rohde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Væksten er altid sikret et ekstra bid af De Konservative. Da Bendt Bendtsen blev energiminister gjaldt det også en stram implementering. Øjeblikkeligt totalstop for alle havvindmøller, hvorefter han gik til hemmelige forhandlinger med A.P.Møller om den rare olie.