Læsetid: 4 min.

Fra fattig bonde til fremtidens kunde

Økonomisk vækst forvandler Tanzanias befolkning fra fattige, selvforsynende bønder til forbrugere af alt fra mobiltelefoner til fjernsyn og hårshampoo
16. marts 2010

ARUSHA- Gå en tur langs hovedgaden i Tanzanias næststørste by og forandringen springer i øjnene. Byen vokser. Nye hoteller og butikker skyder op dagligt.

På en central plads kører lysreklamer døgnet rundt. Der er flere biler end vejnettet kan klare og bilisterne triller tålmodigt fremad i tætpakket slowmotion.

På fortovet går mænd i nystrøgne skjorter på vej til arbejde. Hvor end man vender sig, har folk travlt med at sende sms'er og snakke i deres mobiltelefoner.

Ok, det er ikke New York eller Hong Kong, vi taler om, men et Afrika på vej væk fra det stereotype billede af bananklaser, bare tæer og kvinder i kulørte kjoler.

For mens resten af verden stadig våner sig oven på den finansielle krise, går det støt fremad i de afrikanske økonomier.

Gennem det seneste årti har Tanzanias økonomiske vækst ligget på gennemsnitligt syv procent årligt. Samtidig er inflationen faldet, og hvis man fordelte landets samlede omsætning lige per indbygger svarer det - ifølge Valutafonden - til en indkomststigning på 50 procent.

Handler om forbrug

Økonomisk vækst er selvfølgelig relativt, når man taler om et af verdens fattigste lande.

Der er stadig fattigdom, dårlig infrastruktur og mangel på læger, lærere og politikere, man kan stole på.

Men de tørre tal får økonomer til at sammenligne med situationen i Østafrika med de asiatiske tigerøkonomier for 15 år siden.

Og trods finansiel nedtur i resten af verden er omfanget af udenlandske direkte investeringer i Afrika større end nogensinde, bekræfter OECD.

»Den nye fortælling om Afrika handler om forbrug,« siger Graham Thomas, investeringschef i Standard Bank Group, som er aktive i 17 afrikanske lande.

Ligesom andre økonomiske eksperter oplever han, at hastig urbanisering og større købekraft åbner nye forretningsmuligheder. Når man taler om emerging markets - nye markeder - er det ikke længere Brasilien og Indien, men landene i det sydlige Afrika, der tales om.

Multinationale selskaber som Unilever og Nestlé rapporterer om større vækst på deres markeder i Afrika end nogen andre steder.

Afrikanske forbrugere efterspørger også hårshampoo, hygiejnebind og tandpasta. Og der er mange af dem. Rejsen mod et forbrugersamfund er begyndt og selv små ændringer i adfærd og forbrug giver store tal, når man taler en østafrikansk befolkning på omkring 100 millioner.

Det går stærkt

For tanzanianerne betyder den økonomiske udvikling at varer som moskitonet, cykler, importeret mad og ikke mindst mobiltelefoner er blevet en del af hverdagen.

Tal fra det Nationale Bureau for Statistik viser at antallet af tv-apparater er mere end tredoblet siden 2001. I samme periode har næsten halvdelen af befolkningen anskaffet sig en mobiltelefon.

»I Europa skete udviklingen gradvist, her i Afrika foregår det i et helt andet tempo. De springer årtier over,« siger Khaled Muhtadi administrerende direktør for det kuwaitiske mobilfirma Zain til Information.

For seks år siden begyndte firmaet at etablere sig på det østafrikanske marked. I dag, efter investeringer i omegnen af en halv milliard dollar sidder Zain med over en tredjedel af kunderne og en årlig omsætning, der forlængst har tjent investeringerne hjem.

Khaled Muhtadi forventer at markedet forsætter med at vokse, om end i langsommere tempo end hidtil. Målet er at nå fra den nuværende 4,8 til 6 millioner tanzanianske kunder mod slutningen af 2010.

Relativ rigdom

»Man kan slet ikke forestille sig et liv uden en mobiltelefon nu. Folk bruger alle deres penge på at ringe og sende beskeder til hinanden. Man bliver nærmest afhængig og når man først er begyndt, er det svært at stoppe,« siger Helen Ayoo.

Hun er privatansat, ufaglært arbejder og tjener godt 1000 kroner om måneden. For hende er mobiltelefonen blevet et uundværligt redskab til at holde kontakten med venner og familie og til at dyrke de netværk, som er alfa og omega i afrikanske samfund.

Der er også andre sidegevinster ved de mange mobiltelefoner. Muligheden for kommunikation på tværs af tid og sted driver udvikling af en egentlig service sektor.

Verdensbanken har regnet sig frem til at 10 procents vækst i udbredelsen af mobiltelefoner giver en tilvækst i bruttonationalprodukt på næsten én procent. Det er mere end de fleste økonomiske strateger kan levere. Mobiltelefoner anvendes til at koordinere priser efter udbud og efterspørgsel på lokale markeder og helt nye serviceydelser opstår. F.eks. i Kenya, hvor det mobile banksystem Mpesa giver alle og enhver mulighed for at sende, låne og opbevare penge via mobile transaktioner. Uden om det traditionelle og ofte svært tilgængelige banksystem.

Men er mere forbrug så ensbetydende med, at man får endegyldigt bugt med fattigdommen, spørger en gruppe udviklingsorienterede organisationer retorisk. Deres svar er nej.

For selv om tanzanianerne har fået adgang til flere varer, kommer mange af dem i en lind strøm af tvivlsom kvalitet i containere fra Asien og Kina.

Ifølge det tanzanianske Policy Forum er vækst ikke nok; den skal for at være holdbar også føre til flere nye lokale jobs og indkomster.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu