Læsetid: 3 min.

Frankrig: Forbrydere bag folkedrab skal for retten

Den franske regering vil skærpe indsatsen for retsforfølgelse af brud på folkeretten og har indledt en efterforskning af Agathe Habyarimana, der beskyldes for at være en af arkitekterne bag folkemordet i Rwanda
Tirsdag afhørte fransk politi Agathe Habyarimana, Rwandas tidligere præsident Juvénal Habyarimanas 67-årige enke. Hun mistænkes for at være en af arkitekterne bag folkemordet i Rwanda.

Tirsdag afhørte fransk politi Agathe Habyarimana, Rwandas tidligere præsident Juvénal Habyarimanas 67-årige enke. Hun mistænkes for at være en af arkitekterne bag folkemordet i Rwanda.

4. marts 2010

Frankrig vil skærpe indsatsen mod folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. I sidste uge fremlagde justitsminister Michele Alliot-Marie og udenrigsminister Bernard Kouchner planer om oprettelse af en efterforskningsenhed, der skal beskæftige sig med brud på international lov:

»Menneskerettighedernes hjemland, Frankrig, vil aldrig blive et tilflugtssted for dem, der står bag folkedrab, krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden,« skrev de to ministre i Le Monde. I januar offentliggjorde regeringen i Rwanda en rapport om folkemordet i landet, som dokumenterede Frankrigs problematiske rolle i hutu-regimets nedslagtning af knap en million tutsier og moderate hutuer. Siden er den franske regering kommet under stigende internationalt pres:

»Frankrigs indblanding i folkemordet er en etableret kendsgerning. Det er kun graden af denne indblanding, som mangler at blive fastslået af en seriøs undersøgelse. Hvorfor ikke en fælles fransk-rwandisk undersøgelse?« spurgte den belgiske senator Alain Destexhe forleden i Le Monde. For en uge siden aflagde præsident Nicolas Sarkozy besøg i Kigali, hvor han under en pressekonference med Rwandas præsident Paul Kagame signalerede en ny fransk åbenhed i spørgsmålet:

»Det, der skete her, er uacceptabelt. Det tvinger det internationale samfund, inklusiv Frankrig, til at reflektere over de fejltagelser, der holdt det fra at forebygge og standse denne afskyelige forbrydelse.«

Madame Agathe

Tirsdag afhørte fransk politi Agathe Habyarimana, Rwandas tidligere præsident Juvénal Habyarimanas 67-årige enke, i hendes hjem syd for Paris. Det var mordet på præsident Habyarimana, der blev skudt ned i et fly sammen med Burundis præsident Cyprien Ntaryamira, som satte gang i folkemordet i 1994. Agathe Habyarimana betragtes som et centralt medlem af hutuernes magtelite, den såkaldte »Akazu«, der beskyldes for at stå bag folkemordet og for at have fremprovokeret de etniske udrensninger ved at skyde præsidentens fly ned. Franskmændene reagerer nu på en international arrestordre, men det forventes ikke, at Agathe Habyarimana vil blive udleveret til retsforfølgelse i Rwanda:

»Kassationsdomstolen, den højeste retslige myndighed i Frankrig, har fastslået, at Rwandas domstole ikke lever op til internationale standarder og ikke var i stand til at sikre en retfærdig rettergang og et uafhængigt retsvæsen,« skriver nyhedsbureauet AFP. Formanden for Rwandas folkedrabskommission, Jean de Dieu Mucyo, hævder, at den tidligere præsidentfrue er »hovedarkitekten« bag forbrydelserne i 1994. Agathe Habyarimana kom til Frankrig i 1998 efter at have rejst gennem en række afrikanske lande med et gabonesisk pas, og i oktober 2009 fik hun definitivt afslag på sin ansøgning om flygtningestatus.

Positiv udvikling

Menneskerettighedsorganisationer bifalder de nye toner fra Paris. Lesley Haskell fra Human Rights Watch betragter de retslige initiativer mod Habyarimana, der vil blive indkaldt til en ny afhøring inden 10 dage, og den franske regerings initiativ til bekæmpelse af folkeretsforbrydelser som en stor nyhed:

»Der er mange mennesker på fri fod, som er mistænkt for folkedrab, og mange af dem opholder sig i Frankrig. Vi bifalder selvfølgelig anholdelsen af enhver, der er mistænkt for folkedrab. Tidspunktet, blot fem dage efter Sarkozys besøg i Rwanda, er lidt suspekt, men folkedrabsforbryderne skal retsforfølges, selv om det er et produkt af en politisk aftale,« siger Lesley Haskell til Information.

Ifølge William A. Schabas, som er professor i folkeret ved National Irish University, kan det dog ikke udelukkes, at optøningen mellem Kigali og Paris, vil medføre, at nogle af de 16 statsborgere fra Rwanda, som opholder sig Frankrig og er under mistanke for medvirken til folkemordet, kan blive udleveret til retsforfølgelse i hjemlandet:

»Situationen kan ændre sig. Retssystemet har gennemgået en række reformer for at imødekomme kritikken i domstolskendelser i Storbritannien og Frankrig. Men disse kendelser var inspireret af indstillinger fra Den Internationale Straffedomstol for Rwanda, som snart tager spørgsmålet op igen,« siger William A. Schabas til Information og tilføjer:

»Det er en forbløffende ny udvikling på grund af Agathe Habyarimanas betydning i historisk forstand. Men jeg tror, at hun ville være blevet retsforfulgt af Den Internationale Straffedomstol for Rwanda, hvis der havde været gode beviser for hendes medskyld i folkemordet.« William A. Schabas påpeger, at en række af de lande, som har universel jurisdiktion i forhold til forbrydelser mod menneskeheden, ofte vælger ikke at bruge den. Det gælder f.eks. Danmark, Holland og Frankrig:

»Retssagerne om folkemordet i Rwanda har vist, at der er et hul i vores retssytemer. Selv om alle europæiske lande proklamerer, at de vil bekæmpe forbrydernes straffrihed og bruger penge på det gennem FN og Den Internationale Straffedomstol, er der ikke noget klart svar på, hvordan de skal stilles for retten, når de opholder sig i europæiske lande,« siger William A. Schabas og tilføjer:

»Frankrigs skyld kan sætte gang i en positiv udvikling, men jeg er ikke sikker på, at vi endnu er nået til et afgørende vendepunkt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu