Nyhed
Læsetid: 3 min.

Grækenland spist af med luftige løfter

Grækenland har endelig fået en lillefinger fra resten af euro-landene, men skal ikke regne med at få mulighed for at tage hele armen. Den almindelige græske lønmodtager må betale dyrt for gældskrisen uden kontant hjælp fra EU
Udland
27. marts 2010

BRUXELLES - Hvis Grækenland kommer helt ud på afgrundens rand, står de andre eurolande parat med hjælp. Men heller ikke før. Det var beskeden efter forårstopmødet i Bruxelles torsdag og fredag, hvor EU's regeringschefer enedes om en aftale, der kan blive Grækenlands redningsplanke ud af den økonomiske suppedas.

Der kom dog ikke en eneste euro på bordet. Regeringscheferne kappedes derimod om at understrege deres modvilje mod nogensinde at realisere de lovede lån. Hjælpen skal nærmere ses som en garanti, der kan genskabe de finansielle markeders tillid til det gældsplagede land og gøre det muligt for grækerne at klare ærterne selv.

Grækenlands premierminister, George Papandreou, udtrykte taknemmelighed for aftalen, men de foreløbige meldinger fra Grækenland tyder på behersket tilfredshed i befolkningen.

»Man havde nok håbet på en mere imødekommende linje, men i lyset af ikke mindst debatten i Tyskland de seneste uger har de fleste nok vænnet sig til tanken om, at der ikke kom en 100 procent krystalklar EU-løsning,« vurderer Danmarks ambassadør i Grækenland, Tom Nørring.

Tyskland har de seneste uger markeret sin modstand mod at hjælpe Grækenland ud af uføret med krav om at indføre nye regler, der skulle gøre det muligt at smide Grækenland ud af eurosamarbejdet. Så galt gik det ikke med den endelige aftale, men flere iagttagere mener alligevel, at Tyskland er det tætteste man kommer på en vinder i sagen.

»Det er gode nyheder, at der i det mindste er kommet en eller anden aftale. Men indholdet er ikke særlig langt fra Tysklands oprindelige holdning til Grækenland. At man ikke ønsker at hjælpe dem økonomisk,« siger Cinzia Alcidi, ph.d. i international økonomi og research fellow ved tænketanken Center for European Policy Studies i Bruxelles.

»De fleste lande vil helst undgå at punge ud til Grækenland. Det fundamentale mål med aftalen er derfor, at skabe ro på de finansielle markeder, så Grækenland selv kan optage sine lån, og de øvrige lande dermed kan undgå det,« fortsætter Cinzia Alcidi.

Et pusterum

Tysklands kansler, Angela Merkel, udtrykker da også stor tilfredshed med aftalen.

»Det er vigtigt for os alle, at vores fælles valuta, som er en sejr for fred og fællesskab, forbliver stabil. Derfor mener jeg, at dagen i går var en vigtig dag for euroen,« sagde Angela Merkel fredag ifølge det tyske nyhedsbureau DPA.

Selv om hjælpen til Grækenland begrænser sig til løfter, ingen har lyst til at se ført ud i livet, mener ambassadør Tom Nørring, at aftalen vil være til stor gavn i Grækenland. Den kan give et nødvendigt pusterum til at gennemføre de foranstaltninger, man tidligere har lovet EU: en reallønsnedgang, højere skatter og afgifter, en alvorlig slankekur i den offentlige sektor samt bekæmpelse af omfattende skattesnyd og korruption.

»Det står klart, at det er de offentligt ansatte og almindelige lønmodtagere, der i første omgang kommer til at holde for. Men regeringschefen har lovet - og det gør han klogt i at holde - at han vil slå hårdt ned på de store skatteunddragere og den udbredte korruption,« siger Tom Nørring.

»At skatteopkræverne modtager bestikkelse, at privatlæger opgiver en indtægt på 20.000 euro om året, at kun 5.000 grækere mener at tjene over 100.000 euro om året ... Det giver ingen mening, taget i betragtning at Athen er den by i Europa, der har flest Porsche Cayenne kørende i gaderne,« pointerer ambassadøren.

Aftalen går kort sagt ud på, at de 15 øvrige eurolande har erklæret, at de sammen med Den Internationale Valutafond (IMF) vil sikre Grækenland de nødvendige lån, hvis alt andet glipper og næste stop er statsbankerot.

Det forlyder, at IMF vil stille med cirka 10 milliarder euro og eurolandene med cirka 20 milliarder euro. Det understreges dog i aftalen, at långivning er allersidste udvej, samt at Grækenland ikke skal regne med favorable renter fra fællesskabet.

Med aftalen vedtog EU's regeringsledere også at nedsætte en task-force, der skal se nærmere på muligheden for, at Det Europæiske Råd øger koordineringen og overvågning af de førte økonomiske politikker i euro-landene. Endnu en sag Tyskland har talt varmt for de seneste uger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her