Læsetid: 4 min.

Handlede kvinder betaler prisen for det danske retsforbehold

EU vil de kommende år øge indsatsen mod organiseret kriminalitet og kvindehandel. Men på grund af Retsforbeholdet kan Danmark ikke være med
Dansk udelukkelse fra retssamarbejdet vil uundgåeligt få konsekvenser for mulighederne for at bekæmpe trafficking.

Dansk udelukkelse fra retssamarbejdet vil uundgåeligt få konsekvenser for mulighederne for at bekæmpe trafficking.

MICHAL CIZEK

19. marts 2010

EU-Kommissionen vil inden for de kommende uger præsentere udkastet til et nyt direktiv, der skal udstikke retningslinjerne for EU's fremtidige bekæmpelse af menneskehandel.

Netop indsatsen mod menneskehandel forventes at blive et nøgleområde for EU's nye kommissær for Retslige og Indre Anliggender, svenskeren Cecilia Malmström. Allerede under sin høring i Europa-Parlamentet i januar varslede kommissæren en forstærket indsats mod trafficking, der som oftest rammer kvinder, samt bedre hjælp til ofrene.

Det danske retsforbehold vil dog formentligt udelukke Danmark fra at deltage i den fælles europæiske indsats fremover. De handlede kvinder risikerer dermed ikke alene at ende som ofre for velorganiserede, kriminelle bagmænd, men også for den danske EU-nølen.

Ikke knække koden alene

Og det vil være skrækkeligt, mener Emilie Turunen, medlem af Europa-Parlamentet for SF: »Kvindehandel er ikke et problem, vi løser selv med en enkelt afdeling under Rigspolitiet. Der er tale om et miljø, der er så hårdt og hamrende professionelt, at vi har brug for det europæiske samarbejde. Det er ikke en kode, vi kan knække alene.«

Med det nye direktiv lægges der vægt på ikke alene den strafferetslige indsats og efterforskningsdelen, der vil også komme et øget fokus på at hjælpe ofrene enten med at vende tilbage med opholdsret eller med vidnebeskyttelsesprogrammer. Derudover vil der blive oprettet en fælles koordinator for den samlede europæiske indsats.

Alt sammen initiativer, der hilses velkomment blandt folk, der til daglig beskæftiger sig med kvindehandel.

Set fra dansk side er der dog en hage ved det nye direktiv. Ikke alene er vi på grund af det danske retsforbehold ikke omfattet af det. Direktivet annullerer også den nuværende rammeaftale for det europæiske samarbejde om kvindehandel fra 2002. Det handler altså ikke kun om, at vi ikke er med. Vi er helt ude.

På lånt tid

Det danske retsforbehold til trods har der hidtil eksisteret en mulighed for dansk deltagelse i visse områder under det europæiske retssamarbejde.

Det gælder blandt andet for det fælles politisamarbejde Europol, samarbejdet mellem de europæiske anklagemyndigheder samt samarbejdet om den ydre grænsebeskyttelse.

Men med Lissabon-traktaten kan dette være slut. Hver gang, der fra nu af vedtages et nyt direktiv eller ændres i den eksisterende lovgivning, vil Danmark blive udelukket fra deltagelse i det pågældende område.

Det er det, der er ved at ske med samarbejdet om bekæmpelse af menneskehandel. Men det gælder også på en række andre områder.

Med en forestående reform af det europæiske politisamarbejde kan Danmark ligeledes være på vej ud af Europol. Muligvis i løbet af blot et par år.

Det udtalte generaldirektøren for EU-Kommissionens direktorat for Indre Anliggender, Jonathan Faull, i forrige uge til Politiken. Information har siden fået hans udsagn bekræftet af flere eksperter, blandt andet af Rebecca Adler-Nissen, der er forsker i de danske EU-forbehold ved Københavns Universitet: »Vi lever på lånt tid,« siger hun om Danmarks deltagelse i retssamarbejdet: »Retsforbeholdet vil i løbet af få år udelukke os fra Europol, hvis man ikke gør noget fra dansk side. Dermed kan de danske politifolk, der i dag sidder i Haag, godt pakke kufferterne og tage hjem igen.«

Dansk udelukkelse fra retssamarbejdet vil uundgåeligt få konsekvenser for vores muligheder for at bekæmpe den organiserede kriminalitet, der stadig oftere bevæger sig på tværs af grænserne.

Modsætningsforhold

Paradoksalt nok har Danmark indtil nu været med helt i front, blandt andet når det gælder det europæiske samarbejde i Europol:

»Der eksisterer en klar modsætning mellem de politiske prioriteter og det danske forbehold,« siger Rebecca Adler-Nissen og forklarer, at Danmark formentlig vil forsøge at finde en form for løsning på vores gradvise eksklusion fra retssamarbejdet. Men helt enkelt bliver det ikke, siger hun og peger afslutningsvis på, at det tog fem til seks år at forhandle Danmarks nuværende parallelaftaler på retsområdet på plads.

Dermed kan det ikke udelukkes, at Danmark kan komme til at stå uden for EU's retssamarbejde i flere år, selv hvis vi begyndte at forhandle en ny særaftale i morgen.

Skammeligt af Løkke

Emilie Turunen fik personligt øjnene op for den barske virkelighed for handlede kvinder under et ophold med Folkekirkens Nødhjælp på et kvindehjem i Cambodia. Særligt professionalismen i det forgrenede kriminalitetsnetværk fra de lokale landsbyer til de europæiske bordeller rystede hende.

Som medlem af Europa-Parlamentet er Turunen nu med til at sætte ekstra fokus på problemerne med kvindehandel, blandt andet som en af initiativtagerne til en resolution, der opfordrer til en øget europæisk indsats. Og hun er ikke i tvivl om, at Europa-Parlamentet på dette område har viljen til at bakke op om nye initiativer fra Kommissionen.

Bekymringen for Turunen ligger i det hjemlige og i konsekvenserne af det danske retsforbehold.

»Jeg frygter, at vi kommer til at udgøre ikke bare et nordisk marked for kvindehandel, men et europæisk,« siger hun om Danmarks mulighed for at bekæmpe organiseret kvindehandel i fremtiden:

»Det er skammeligt, at Lars Løkke ikke tør tage en afstemning om retsforbeholdet. Danskerne vil jo gerne af med det. Vi venter kun på regeringen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Problemet er vel ikke det danske forbehold, men at EU stadig udvider sin overstatlige apparat. I det her tilfælde EU's ønske om et EU-FBI.
Problemet er at EU sætter sig uden for Europol.
Skammeligt at en gruppe udsatte mennesker skal spændes for den danske EU-politik.

Hvorfor er det for øvrigt kun handlede kvinder der betaler prisen, hvad med mænd og børn?

Så vidt jeg har læst, så har det aktuelle retlige samarbejde , som Danmark deltager i ,ført til, at danske dagblade kan blive sagsøgt i injuriesøgsmål i London for handlinger begået i Danmark ?

Jeg er fuld af sympati for at bekæmpe kvindehandel , men vi må have nogle superjurister ind på banen for at undgå, at vi af vanvare kommer til at skabe endnu flere tåbeligheder a la injuriesøgsmålene i London.

(Citat)
Emilie Turunen, medlem af Europa-Parlamentet for SF: »- - - vi har brug for det europæiske samarbejde. Det er ikke en kode, vi kan knække alene.«

Det har vi eddermaneme også de allerbedste erfaringer med.
Europol er foreløbig intet andet end et utæt register, hvis arbejdsgrundlag og -afgrænsning er defineret af en samling katolske præster.
I modsætning til Interpol.

soren majgaard

Mon dog ikke det er et politisk tiltag for at forberede et valg om forbeholdene .
Glimrende udtaenkt; men for lyst.
Det vil blot svaekke de omliggende lande hvis Danmark kunne vaere et "helle" for kriminelle, og saa langt gaar Politiet ikke.

Hans Jørgen Lassen

Ovenstående artikel er det rene vrøvl. Danmark kan, som det er set med domsforordningen, udmærket deltage i de dele af samarbejdet, som man måtte ønske at deltage i. Uden at skulle købe hele pakken.

Emilie Turunen burde skamme sig (og arbejde for en reel indsats imod kvindehandel i stedet for at arbejde for at føre mere magt over til EU).

Og journalisten burde stille nogle kritiske spørgsmål.

Billedet kommer vel i øvrigt fra et EU-kerneland, som er og bliver i Europol uden at kvindehandelen bliver afskaffet af den grund.

Flere skræmme kampagner, jeg var også lige ved at blive bekymret.

Man kan jo undre sig over at politiet er så ineffektive med grænsekontrol. Men så skal de jo have hænderne op af lommen.