Baggrund
Læsetid: 4 min.

'Influenza-pandemier begynder altid med en fugl'

Længe efter truslen fra SARS er forbi, har forskere i fugleinfluenza netop modtaget 135 millioner euro til deres laboratorier. For influenza starter altid med en fugl
Fuglelaboratoriet i Venedig forsker særligt i svineinfluenza og fugleinfluenzaen SARS. De midler, som de netop har modtaget fra EU Kommisionen, skal blandt andet skal sikre en bedre kommunikation til omverdenen, når en ny trussel opstår.

Fuglelaboratoriet i Venedig forsker særligt i svineinfluenza og fugleinfluenzaen SARS. De midler, som de netop har modtaget fra EU Kommisionen, skal blandt andet skal sikre en bedre kommunikation til omverdenen, når en ny trussel opstår.

Udland
17. marts 2010

VENEDIG - Den ser aldrig dagens lys, den orange skikkelse, der skvulper rundt bag æggeskallen i det stærke lys fra laboratorielampen. Om lidt sprøjter forsker Maria Serena Beato virus ind gennem et lille hul i skallen, før kontaktlim klistrer det sammen igen.

To-tre dage, så er embryoet eller kimet til en kylling dødt. Sådan yder 1.300 hønseæg hver uge deres til influenzaforskningen på et enkelt laboratorium på Instituto Zooprofilattico Sperimentale delle Venezie i Italien.

Fuglelaboratoriet på Instituto Zooprofilattico Sperimentale delle Venezie (IZSV) har netop modtaget ni millioner kroner fra EU- Kommissionen til forskning i projektet, 'En influenza', der involverer samarbejdspartnere i 13 lande. Formålet er at skaffe viden og redskaber til at håndtere 'fugleinfluenza-krisen blandt fjerkræ', står der i oplægget.

Men sluttede SARS ikke i 2004? »Jo,« siger Ilaria Capua, der er direktør for det venezianske institut.

»Men pandemier begynder altid i en fugl, hvorefter den tilpasser sig til mennesker. Derfor er forsøgene med fjerkræ vigtige.«

Influenza er en dynamisk størrelse. For at tilpasse sig til pattedyr finder en virus en midlertidig vært i eksempelvis grise, hvor den muterer, hvorefter den kan angribe mennesker.

»Virus kender ikke forskel på mennesker og dyr, og det bør være vores tilgang til influenzaforskning,« siger hun og viser vej til de inficerede fjerkræ i isolationsafdelingen.

Kyllinger i karantæne

De ni millioner er kun en del af en større bevilling på 135 millioner til fire projekter på instituttet.

Det er nyttige millioner. Hver af de tre laboratorier specialimporterer årligt 135.000 æg fra isolerede hønsefarme i USA. Til 18 kroner stykket.

Kun iført hvid kittel, hue og beskyttelsessko må man gå gennem de forseglede dobbeltrum ind til isolationsafdelingen, hvor otte gigantiske kuvøser huser de smittede fjerkræ.

Det var oprindeligt venezianerne, der opfandt karantænen under Middelalderen som beskyttelse mod pesten. Den pestplagede døde som regel efter 40 dage, 'quarantina' eller 'et antal af 40'. Karantænen ophørte med vaccinens opfindelse. Det er den ironi, som nutidens kyllinger i IZSV instituttets isolationsafdeling fødes - og dør - i.

»Herinde ligger de daggamle æg, der om fire uger inficeres med svækket virus, så de danner antistoffer, der senere kan bruges til diagnosticering,« forklarer afdelingsleder Anna Toffan og peger på noget, der minder om en ovn. 20 daggamle kyllinger jokker lidt rundt i æggeskaller under en varmelampe. Efter endnu fire uger er forsøget afsluttet, og dyrene aflives. Men de har genereret vigtig viden, fortæller Maria Serena Beato.

Laboratoriet forsker særligt i svineinfluenza og den frygtede fugleinfluenza, SARS, der indtil 2004 kostede knap 755 mennesker og millioner af fjerkræ i mindst 10 lande livet.

»Omtrent hvert 10. år får vi en ny pandemi, der hver gang truer menneskeliv, men i høj grad også er en trussel for landbruget. Pandemier truer både folkesundhed, dyrevelfærd og vores adgang til fødevarer,« siger Ilaria Capua. »Næsten 50 procent af Nigerias fjerkræ i landbrugsbesætninger døde, og da landet også eksporterer fjerkræ, afventede man en katastrofe,« siger hun og sender et alvorligt blik:

»Virus adskilles af havet, men der skal kun ét fly til, og så er pandemien i gang. Så er vi færdige.«

Advare uden at skræmme

Tilbage i en foredragssal på Instituto Zooprofilattico Sperimentale delle Venezie fortæller pressemateriale og et banner foran talerstolen, at vi skal høre om: 'EU forskning: Nye resultater, nye udfordringer'. Her sidst på eftermiddagen er vi kommet til den del af udfordringerne, som hverken politikere, forskere eller medicinalindustrien indtil nu har kunnet styre.

»Det handler om at advare uden at skræmme befolkningen, når vi står over for en pandemi. Derfor er kommunikation med H1N1-pandemien blevet en strategi, som også forskere skal forholde sig til,« siger Anna Lönnroth. Hun er fra EU-Kommissionens forskningsdirektorat, der har været med til at uddele de mange penge.

SARS havde høj dødelighed, men spredte sig aldrig for alvor mellem mennesker. H1N1 spredte sig med lynets hast, men havde en høj overlevelsesprocent. I begge tilfælde varslede myndighederne lidt for dystre prognoser for folkesundheden.

»Kommunikation har været den absolut største udfordring under H1N1-pandemien,« sagde Keiji Fukuda, WHO's særlige rådgiver for pandemisk influenza i januar, da han blev kaldt i samråd i Europarådet for at forklare baggrunden for WHO's anbefalinger under H1N1-udbruddet. Det er Anna Lönnroth enig i. Derfor går en del af de mange penge også til udvikling af matematiske modeller, der forudser befolkningens forventede adfærd under en pandemi. Bare så man ved, hvordan folk rejser, og hvordan virus spreder sig, og hvor mange der vil stikke sig selv og deres børn, hvis en ny influenza truer. Adfærdsprojektet, der netop har modtaget 16,5 millioner kroner, ser derfor også på, hvordan befolkningen vil forholde sig overfor en ny pandemitrussel. »Vi ved godt, at der vil være skepsis over for udmeldinger om en ny pandemitrussel, og derfor må vi være langt skarpere og konsistente i forhold til anbefalinger og advarsler,« siger Anna Lönnroth.

Men kan mistroen skyldes, at det ikke er kommunikation men risikovurdering, eksperterne skal blive bedre til?

»Nej,« mener Anna Lönnroth.

»Det her handler om, at forskere har fået en ny opgave. Vi har foreslået medlemsstaterne, at et pandemiberedskab også bør indeholde en kommunikationsplan, der involverer politikere og forskere. Og også journalister, så vi undgår, at befolkningen bliver unødvendigt skræmte eller ikke tager udmeldinger alvorligt,« siger Anna Lönnroth.

Så stopper pressechefen seancen og byder på frokost. Der er ikke rigtig nogen, der rører kyllingen.

Rejsen var finansieret af EU Kommissionen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Fischer Rasmussen

En velskrevet artikel om et interessant emne, den skæmmes dog kraftigt, af at journalisten tilsyneladende tror at fugleinfluenza og SARS er det samme...