Læsetid: 3 min.

Hvor information styres med jernhånd

I Burma/Mynamar omtales kanalerne BBC og VOA som 'Dræber-programmer som spreder had'
5. marts 2010

Natten til søndag afgøres det om den danskproducerede dokumentarfilm Burma VJ løber med en Oscar. En ting er sikkert: Selv om den gør, vil det ikke blive rapporteret i Burma, eller Myanmar som militærjuntaen har bestemt at landet skal hedde.

Filmen handler om munkeopstanden i 2007 og er blevet til ved optagelser med skjulte kameraer, som videojournalisterne med stor personlig risiko har optaget og smuglet ud af landet. Nogle af dem blev arresteret og sidder fortsat fængslet, lige som mange af de munke, der gik forrest i demonstrationerne.

Flere af de mennesker, jeg talte med under et nyligt besøg i Myanmar, havde hørt om filmen, men ingen af dem, havde set den. Og de havde heller ikke lyst til at se den, selv om det havde været muligt. Det ville være alt for risikabelt i et land, hvor bare det at have hørt om filmen er suspekt. Al adgang til information styres med jernhånd, og pressen, hvis det er et dækkende udtryk for militærjuntaens gennemcensurede talerør, har kun en opgave: At hylde landets ledelse og den nationale enhed.

Laver aldrig fejl

Her er ministrene på forsiden hver dag, og de gør aldrig noget forkert. Tværtimod er de utrættelige i deres stadige kamp for at styrke nationens sammenhold og udradere landets indre og ydre fjender. Tv og aviser er støvsuget for negative historier. Alt er godt.

I hvert fald hvis det foregår i Myanmar. I nabolandene kan der godt ske ulykker og mord og naturkatastrofer, men i Myanmar lever folk i rolig harmoni. Altså ifølge den nationale presse.

Desværre findes der jo medier uden for Myanmar, der ikke deler den opfattelse, og derfor må de holdes strengt nede og angribes overalt, hvor de stikker deres lede ondskabsfulde fjæs frem. For at hjælpe befolkningen til at holde sig denne vigtige opgave for øje, kan man hver dag i de tilladte aviser prominent fremhævet læse om folkets ønsker, som er:

1. At modstå stråmænd for udenlandske elementer med negative holdninger.

2. At modstå dem, der prøver at undergrave landets stabilitet og udvikling.

3. At modstå udenlandske nationer, der blander sig i statens interne forhold.

4. At smadre alle interne og eksterne destruktive elementer som den fælles fjende.

Så skulle det vist være på plads. Men for de tungnemme er der meget praktisk hver dag på avisernes bagsider indrammede bokse, som hjælpsomt gør opmærksom på fjenden, som især er BBC og de amerikanske Radio Free Asia og Voice of America, der som det hedder »sår had i befolkningen og genererer offentlig raseri «. Deres udsendelser omtales som 'Dræber-programmer', der kun er ude på at lave ballade.

Beundring

På trods af, eller måske på grund af, de frådende angreb, er de nævnte radiostationer meget aflyttede i Myanmar.

Jeg traf for eksempel en ung mand, der fortalte, at han havde tilegnet sig sit aldeles glimrende engelske ved omhyggeligt igennem flere år, at have aflyttet BBC og VOAs engelsksprogede udgaver. Ganske vist undervises der i engelsk i skolerne, men jeg oplevede selv på en skole, at undervisningen bestod af liren af sætninger skrevet på tavlen af en lærer, som ikke en gang selv havde den ringeste anelse om, hvad det var, hun havde kopieret fra en bog.

Beundringen for de modige frivillige bag Burma VJ bliver endnu større ved nærkontakt med vilkårene for fri information i Yangon og omegn. Og selv om det ikke bliver med de burmesiske myndigheders gode vilje, vil en eventuel Oscar ikke kunne holdes hemmelig for de mange, der er henvist til at hente viden om, hvad der sker i deres eget land, fra udenlandske medier.

Man kan godt blive lidt mismodig over, hvad vi her hjemme synes, at vi skal klatte pressefriheden væk på af ligegyldigheder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer