Analyse
Læsetid: 4 min.

Ingen sikker vinder efter valget i Irak

Iran synes at være den egentlige sejrherre i det irakiske parlamentsvalg med en stemmeprocent ikke over 60 og med dyb splittelse blandt de ledende politikere
Udland
9. marts 2010
Der er fortsat gang i stemmeoptællingen efter søndagens valg i Irak.

Der er fortsat gang i stemmeoptællingen efter søndagens valg i Irak.

Ali Abbas

Beirut - Det er sigende for demokratikvaliteten i Irak, at søndagens valghandling med en stemmeprocent mellem 55 og 60 betegnes som vellykket af såvel Iraks politikere som den amerikanske præsident, den franske udenrigsminister og EU-Kommissionen. Ved valget i 2005 var stemmeprocenten nær på 80, men trods byger af mortérgranater, Katuysha-raketter og vejsidebomber i såvel Bagdad som i flere provinsbyer, der dræbte mindst 38 mennesker, synes støtten til den al-Qaeda-tilknyttede sunni-terrororganisation, 'Iraks Islamiske Stat', at være vigende. Terrorismens formål - at intimidere vælgere fra at stemme og skabe kaos med det formål at hindre iransk indflydelse på irakisk politik - har ikke virket efter hensigten. Langt de fleste analytikere er enige om, at valgets virkelige vinder er Teheran, ikke Washington, og at Irak vil indgå som led i regionens 'shi'itiske halvmåne', bestående af Iran, Irak, Bahrain (der har shia-flertal), Syrien og Libanon, hvor shia-partiet med egen milits, Hizbollah, har den reelle magt.

At præsident Obama alligevel roser valghandlingen som 'modig' og 'robust' skyldes, at han har lovet sine vælgere at afslutte Irak-eventyret ved udgangen af 2011 - også selvom irakerne derefter ventes at indgå i en mere eller mindre 'robust' alliance med Iran, USA's hovedfjende i regionen.

En indikation af Irans hensigter kom med en erklæring af den antiamerikanske præst og partileder, Muqtada al-Sadr, der nu i to år har opholdt sig i Iran, hvor han studerer til ayatollah. Han opfordrede sine tilhængere til at stemme med den begrundelse, at »valgdeltagelse er en form for politisk modstand«. Al-Sadr, der tidligere har talt for at boykotte 'besættelsesmagtens valg', talte tydeligvis efter et manuskript, forfattet af Irans øverste åndelige leder, Ali Khamenei.

Og en indikation af Irans muligheder for at øve afgørende indflydelse på irakisk politik er, at de tre ledere, der nu skal købslå om regeringsdannelsen, alle er shia'er og hver især på rimelig eller god fod med mullah-regimet i Teheran.

Al-Maliki eller Allawi?

I løbet af mandagen syntes det at stå klart, at den siddende premierminister, Nouri al-Maliki, fører overordnet efter gevinster i Bagdad og i de sydlige shiadominerede provinser. Den sekulære shia-politiker, Iyad Allawi, der i 2005 kun fik ni procent af de afgivne stemmer, står til gengæld stærkest i de sunnidominerede nordlige og centrale provinser, hvor hans tværreligiøse alliance har hentet hovedparten af de sunni-stemmer, der boykottede valget i 2005.

Den tredje premierministerkandidat, Ibrahim al-Jaafari, leder af den shiamuslimske blok bestående af bl.a. SCIRI (Øverste Islamiske Råd i Irak) og Muqtada al-Sadrs Mehdi-bevægelse, slæber tilsyneladende efter de to spidskandidater. Den beskedne placering - shiablokken vandt suverænt valget i 2005 - ses som et tegn på, at Iraks vælgere er skeptiske overfor et alt for tæt samarbejde med naboerne i Iran, idet shia-blokken menes at være den mest Iran-influerede af de tre store koalitioner.

Før valget viste meningsmålinger blandt 5000 irakere i alle 18 provinser, at al-Maliki ville få knap 30 procent af stemmerne, Allawi godt 20 procent og al-Jafaari 17 procent. Ifølge forfatningen skal det parti, der får flest stemmer, forestå regeringsdannelsen - men det betyder ikke, at al-Maliki nødvendigvis fortsætter som regeringsleder.

»De to andre partier vil ikke vide af ham,« siger Ernest Khoury, en Irak-ekspert på den libanesisk avis, al-Akhbar, »og det er tvivlsomt, om han, selv i en alliance med den kurdiske blok, kan skabe et regeringsdygtigt flertal.«

Khory finder det i øvrigt mildt overraskende, at al-Maliki tilsyneladende har gjort det godt - han brød med shia-blokken i september sidste år på en uenighed om fordeling af sæder blandt blokkens fire store partier og dannede sit eget Lov og Orden-parti, der gik til valg på, at al-Maliki kunne garantere sikkerheden i landet. Men fra august 2009 tog attentater til, ikke kun mod 'bløde mål' som markeder og restauranter, men også mod regeringsinstitutioner og ministerier. Maliki er også blevet beskyldt for magtmisbrug ved at sætte sine sikkerhedsstyrker ind mod politiske modstandere, støtte udrensning af påståede Saddam Hussein-inficerede kandidater og indgreb mod medier, der har kritiseret ham.

Store udfordringer

At han alligevel synes at nyde udbredt tillid, hvis man skal tro de første meldinger om valgresultatet, er sigende for kvaliteten af det irakiske demokrati. Vælgerne synes i vidt omfang at have stemt på det kendte af frygt for det ukendte. Iraks problemer - sikkerheden, økonomien, den forslåede infrastruktur og fraværet af en lov om fordeling af olieindkomsterne - er en ny regerings første udfordring.

Men under alle omstændigheder vil der næppe blive dannet regering før tidligst om et par måneder, muligvis først i juni eller juli, eftersom ingen af koalitionerne kan regne med et absolut flertal efter stemmeoptællingen, der tidligst ventes afsluttet i løbet af de kommende tre-fire dage, hvorefter forhandlinger om en ny regering kan indledes.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her