Læsetid: 4 min.

Er Island verdens mest feministiske land?

Island har netop forbudt alle stripklubber - måske takket være den lesbiske statsminister, men Island kan meget vel være Jordens mest kvindevenlige nation
Udland
29. marts 2010

Island er hastigt på vej til at blive globalt førende i feminisme. Den lille nation med et indbyggertal på blot 320.000 er på nippet til at gennemføre, hvad mange hidtil har anset for umuligt: en fuldkommen nedlukning af hele sin sexindustri.

Mens kvindesagsaktivister andre steder aktionerer mod eller arbejder for at forbyde stripklubber, har Island netop vedtaget en lov, som vil resultere i, at hver en stripklub i landet nu bliver nødsaget til at dreje nøglen om. Glem også alt om topløse barservitricer: Loven, som blev vedtaget næsten enstemmigt - to stemte 'hverken for eller imod' - vil gøre det ulovligt for alle virksomheder at tjene penge på deres ansattes nøgenhed.

Endnu mere respekt- aftvingende er det, at det nordiske land er den første nation i verden, som forbyder nøgenstrip og skøddans af feministiske og ikke religiøse grunde. Kolbrún Halldórsdóttir, som står bag lovforslaget, udtalte onsdag til islandske medier:

»Det er ikke acceptabelt, når kvinder eller mennesker generelt bliver solgt som en handelsvare,« siger politikeren.

Adspurgt om hun mener, at Island dermed er blevet verdens førende feministiske land, svarede hun:

»Vi må i al fald ligge højt på listen. Det her resultat har vi kun kunnet skabe, fordi de islandske feministgrupper har formået at lægge et stort pres på vores parlamentarikere. Disse kvinder har knoklet i 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, med deres kampagner, og i sidste ende har de vundet bredt gehør for deres synspunkter i hele samfundet.«

Stærke kvinder

Nyheden er noget af en saltvandsindsprøjtning for feminister andre steder i verden. Den viser, hvad en målbevidst kampagneindsats kan udrette for at flytte et helt lands opinion i forhold til en branche, der er både årsag til og konsekvens af en gabende ulighed mellem mænd og kvinder.

Ifølge islandsk politi rejser omkring 100 udenlandske kvinder hvert år til Island for at arbejde i stripklubber. Det er uklart, om nogen af disse kvinder er ofre for menneskehandel, men feminister påpeger, at skønt antallet af strippere er vokset, er antallet af islandske kvinder, der lader sig rekruttere til branchen det ikke.

Lovforslagets tilhængere henviser endvidere til, at nogle af klubberne er skalkeskjul for prostitution - og at mange af de kvinder, som arbejder her, gør det som følge af stofmisbrug og fattigdom snarere end ud fra et frivilligt valg. Besøger man en stripklub i Reykjavik og observerer de stedlige kvinder, er der ikke nogen af dem, der forekommer at udstråle synderlig begejstring over deres arbejde.

Hvordan kunne Island gennemføre denne bedrift? For det første har landet både en stærk kvindebevægelse og et stort antal kvindelige politikere. Næsten halvdelen af parlamentsmedlemmerne er kvinder, og det rangerer på fjerdepladsen (bag Norge, Finland og Sverige) ud af 130 lande på et internationalt indeks over graden af lighed mellem kønnene.

Alle fire af disse skandinaviske lande har i en vis udstrækning kriminaliseret køb af sex.

»Når man bryder gennem glasloftet og når op på mere end en tredjedel af kvindelige politikere,« siger Halldórsdóttir, »så rykker det noget. Feministiske energier synes at gennemsyre alt.«

Johanna Sigurardóttir er Islands og verdens første erklærede lesbiske statsoverhoved. Gurún Jónsdóttir fra Stígamót, en organisation med hovedsæde i Reykjavik, der fører kampagner mod seksuel vold, siger organisationen har fået værdifuld støtte fra Sigurardóttir til sine kampagner mod voldtægt og vold i hjemmet: »Johanna er en stor feminist. Hun udfordrer mændene i sit parti og nægter at lade dem undertrykke hende.«

Hertil kommer den omstændighed, at feministerne i Island synes at være resolut forenede i deres modstand mod prostitution - stik modsætning til i andre land som i Storbritannien, hvor der raser debatter om, hvorvidt prostitution og skøddans er udtryk for, at kvinder nedværdiges eller de tværtimod udøver en særlig form for selvhævdelse.

Offentligheden er med

Også støtten fra offentligheden er markant: Forbuddet mod kommerciel seksuel aktivitet støttes ikke kun af feminister, men også en stor del af befolkningen. En meningsmåling fra 2007 viste, at 82 procent af kvinderne og 57 procent af mændene støtter en kriminalisering af betalinger for sexydelser - hvad enten i bordeller eller stripklubber - og at under 10 procent af islændingen var imod.

Jónsdóttir siger, at forbuddet kan medføre døden for sexindustrien.

»Sidste år indførte vi en lov mod køb af sex, for nylig iværksatte vi en handlingsplan, der skal komme handel med kvinder til livs, og nu lukker vi stripklubberne. De nordiske lande har erobret en førerposition i forhold til kvinders ligestilling og anerkendelse af kvinder som ligeværdige borgere frem for handelsvarer, der er til salg.«

Stripklubindehaverne er, ikke overraskende, rasende over den nye lov. En af dem har givet et interview til en lokal avis, hvori han sammenligner Island initiativ med tilstandene i et land som Saudi-Arabien, hvor det ikke er tilladt at se nogen del af en kvindes krop i offentligheden.

»Jeg har nået en alder, hvor jeg ikke tror, jeg orker det her evindelige bøvl længere.«

Janice Raymond, leder for ngo'en Coalition Against Trafficking in Women, håber, at alle sexindustriens profitmagere vil føle det på samme måde, og vurderer, at den nye lov vil bane vejen for, at regeringer i andre lande kan følge trop.

»Det er en sejr, ikke kun for islændinge, men for alle i hele verden, der afviser seksuel udnyttelse af kvinder,« siger hun.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rasmus Underbjerg Pinnerup

Virkelig trist, at "feminisme" her udelukkende forstås som borgerlig forbudsfeminisme, når feminismen lige så vel dækker over en progressiv og frihedssindet fokus på kvinders rettigheder og mænds privilegier.

Nu har de islandske alfa-hanner - ligesom alfa-hanner i resten af den Vestlige verden - ført sig frem med Gucci-ure, Armani-jakkesæt, Natklubbesøg, Firehjulstrækkere og stakkevis af lånebeviser. Så viste det sig desværre at lånebeviserne var optaget i skatteborgernes navn. Det skal sgu da straffes.
Godt gået dóttir…ingen strip her - der er nok der er blevet strippet. Tænk hvis andre landes kvinder besluttede sig for at gå mændenes regnskaber efter - og tage den politriske konsekvens af det de fandt frem til….

Nu er vi jo nogen her i DK, der satser på den langsigtede islandske fornuft. At politisk korrekthed kræver et lesbisk interrim i den sammenhæng, går såmænd osse'.

Men den kulturhistoriske og dermed også mere langsigtede fornuft tilsiger i samme åndedrag, at vores islandske 'forbindelser' fortsat opfatter kulturhistorien som et mere grundlæggende vilkår, end den politiske korrekthed, som den foreløbigt og kontemporært tager sig ud.

Fordi: det er kort og godt ikke lesbianisme, som spiller den afgørende rolle i den moderne kultur-sammenhæng. Men derimod udgør den kulturhistoriske sammenhæng udenom politiske præferencer sin egen stabile fornuft. Og dén er dybt funderet i hverdags-menneskets realitet med sin sædvanlige og mere end tunge indflydelse. Som altid...

Ingen hernede i DK tror på, at Norden har afviklet dén sammenhæng på vilkår af en momentan politisk korrekthed. Tværtimod er, må man sige, genkendeligheden immervæk særdeles intakt.

Vi venter således stadigvæk på en ordentlig gang islændinge, som udenfor opstillings-reglerne kan genoptage dialogen med resten af Norden. På grundlag af de fælles forhold, som binder os sammen. Og har gjort det sålænge, at det lesbiske interrim afslører, hvorfor det var så nødvendigt? Vi savner således i den nordiske sammenhæng den kultur-teoretiske evidens. Udover politisk korrekthed...

Med venlig hilsen