Læsetid 4 min.

Israel deler gasmasker ud igen

Begge sider af Mellemøst-konflikten eskalerer den militaristiske tone – USA forsøger at balancere med modsatrettede meldinger – Israel føler sig svigtet af Barack Obama
Begge sider af Mellemøst-konflikten eskalerer den militaristiske tone – USA forsøger at balancere med modsatrettede meldinger – Israel føler sig svigtet af Barack Obama
3. marts 2010

BEIRUT - Efter trusler om 'hårde sanktioner' mod Iran senest i slutningen af marts, altså om tre uger, satte USA i går sanktions-processen i bak-gear, da udenrigsminister Hillary Clinton undervejs til et møde i Buenos Aires fortalte medrejsende journalister, at USA »arbejder videre i Sikkerhedsrådet, og jeg antager at det vil tage adskillige måneder.«

Udtalelsen er et klart løftebrud i forhold til Israel, hvis forsvarsminister, Ehud Barak, netop har været i Washington og er blevet forsikret om, at amerikanerne, støttet af EU, ville »gå selv« med nye, hårde sanktioner, eftersom det anses for udelukket af Sikkerhedsrådets permanente medlemmer kan nå til enighed - Kina er imod og Rusland er tøvende. Ifølge det israelske analyse-institut, Debkafile, ses Clintons nye melding som et eklatant svigt af en allieret, fremkaldt af et amerikansk ønske om at »berolige« Teheran. Sidste uges topmøde i Damaskus, hvor Irans præsident, Mahmoud Ahmedinejad, mødtes med Syriens leder, Bashar al-Assad, og - overraskende - med Hizbollah-chefen Hassan Nasrallah, der havde trodset sine normale sikkerheds-procedurer, og tog turen på tværs af Bekaa-dalen til den syriske hovedstad. Trekant-mødet diskuterede »de israelske trusler om krig«, og var samstemmende om, at israelerne bare kan komme an, så vil det blive »enden på zionisme og kolonialismen i Mellemøsten«, som den iranske præsident udtrykte sig. Under topmødet blev der også tid til separate drøftelser med flere palæstinensiske modstands-organisationer - i alt 10 med Hamas som den vigtigste betaler kontor-leje i Damaskus. Og søndag lod shia-muslimen Ahmedinejad sig fotografere i Teheran hånd i hånd med de to ledere af Hamas og Islamisk Jihad, der begge er sunni'er, men finansieres, bevæbnes og i et vist omfang trænes af iranske revolutionsgardister.

Krig mod alle

»Topmødet var et svar til både Israels sabelraslen, men også USA's forsøg på at sætte en kile ind mellem Syrien og Iran,« siger Husam Kanafani, en Mellemøst-analytikere i Beiriut.

»Formålet var at signalere, at et angreb på en af parterne, er et angreb på dem alle. At hvis Israel vil krig, bliver det en regional krig, ikke en bilateral affære.«

USA, der netop har udnævnt en ambassadør til Syrien efter fem års diplomatisk brud, har opfordret syrerne til at stoppe våben-transporter til Hizbollah og lægge »luft til Teheran« til gengæld for amerikansk politisk bistand i nye fredsforhandlinger med israelerne om tilbagelevering af de syriske og af Israel annekterede Golan-højder. Topmødet i Damaskus markerede Syriens afvisning af de amerikanske tilnærmelser, og cementering af 'modstands-blokken', Iran, Syrien, Hizbollah og Hamas - hvilket i den sidste ende kan koste Libanon dyrt, idet Israel flere gange har signaleret, at en krig ikke kun vil blive rettet mod Hizbollah, som det de facto skete i 2006, men mod hele Libanon i og med, at Hizbollah er medlem af den libanesiske samlingsregering.

Og at israelerne forbereder sig på »alle eventualiteter« fremgår dels af omfattende militær-manøvrer de seneste måneder, dels af, at den israelske regering har indledt uddeling af nye gasmasker til civilbefolkningen. Sidst, der blev uddelt gasmasker, var under den første Golf-krig mod Saddam Husseins Irak efter besættelsen af Kuwait i 1991.

Strammere kurs

Israel har siden præsident Barack Obamas tiltræden i januar sidste år presset på for at få USA til at stramme kursen overfor Iran, hvis atomprogram anses for en »eksistentiel trusse« mod Israel - der selv råder over 200 atom-sprænghoveder. Hidtil er det lykkedes amerikanerne at holde Israel hen med snak - Obama-administrationen er afventende med et et militært angreb på Iran, da amerikanske styrker er bundet op i såvel Irak som Afghanistan - selvom Obama ikke har udelukket en militær udgang på atom-striden. Og så sent som i sidste uge fik Ehud Barak altså forsikringer om, at der nu gås hårdere til værks, uanset om Sikkerhedsrådet enes.

Israelerne har følgelig de seneste måneder rejst verden rundt og agiteret for hårdere sanktioner - forrige uge var premierminister Benyamin Netanyahu således i Moskva, udenrigsminister Avigdor Lieberman har været på rundrejse i Europa og ministeren for strategiske anliggender, Moshe Yaalon, har netop været i Beijing. Flybilletterne blev udstedt i tillid til, at USA stod bag Israel.

Det er muligvis også tilfældet, uanset Hillary Clintons bemærkninger. Analytikeren Oliver Scanlan fra tænketanken 'Open Democracy', peger på, at når »høgene« i USA (hvortil Clinton kan henregnes, red.) når til erkendelsen af, at sanktioner, bløde eller hårde, ikke vil virke, ligger et militært angreb lige for som eneste udvej i forsøget på at stoppe eller forsinke Irans atomprogram.

'Helvedes porte'

Alt tyder imidlertid på, at Barack Obama vil gøre, hvad han kan, for at forhindre en ny krig i regionen. John Kerry, formand for Senatets udenrigskomité, er i Jerusalem i denne uge og næste uge lander vicepræsident Joe Bideni Tel Aviv - begge mænd har til opgave at tale israelerne ned til en fornuftig - det vil sige ikke-militær - udgang på atom-striden med iranerne. Men om det vil lukkes, kan kun tiden vise. Obama har også ladet forstå, at han anser Israel for at være »en suveræn stat«, og at USA ikke har i sinde at blande sig, hvis denne suveræne stat beslutter at angribe 'den eksistentielle trussel'. Flere og flere kommentatorer og politikere, bl.a. Libanons premierminister, Saed Hariri, og præsidenten, Michel Sleiman, omtaler nu krig som en realistisk mulighed, måske allerede dette forår. Og de direkte kombattanter, herunder såvel Ahmedinejad som Hizbollah-leder Hassan Nasrallah, lover, at dersom de angribes vil »helvedes porte åbne sig«. I sandhed ildevarslende retorisk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Arash Shariar
Arash Shariar

»eksistentiel trusse« ja, i virkeligheden mangler israelerne trusser, og derfor angriber og dræber de deres nabo landes civil befolkning for deres trusser. Mens NATO og diverse andre lande er med i Irak og Afghanistan efter et par nye boxershorts, så har Israelerne ikke endnu efter så mange års søgen fundet deres trusser.

Nu er alle disse lande begyndt at tro at de har ret til at tage iranernes underbukser om det er boxershorts eller trusser. Men som den verdens politiske scene ser ud lige nu, bliver trusse tyvene nødt til at se langt efter iranernes underbukser.

Disse trusler om krig er kun fra Israels side. Jeg undre mig at Lasse præsenterer Israels krig i mellemøsten som en selvfølge. Er det virkelig kun mig der har et problem med at man ikke sætter spørgsmål under et evt. Israelsk krig?

- Arash

Brugerbillede for marie  arby

gad godt ha et par eksistentielle trusser...

@Arash, det er ikke kun dig. Men der er vel også en grund til at Israelerne forventer at Amerikanerne bakker dem op. Er ikke inde i historien omkring grundlæggelsen af den Israelske stat, men er ret sikker på svarene findes der.