Læsetid: 4 min.

'Journalister er de fødte agenter'

Israel har haft stor glæde af at have en tidligere agent som chefredaktør for Politiken, mener Victor Ostrovsky, forfatter til flere bøger om den israelske efterretningstjeneste Mossad
Forfatter til flere bøger om den israelske efterretningstjeneste Mossad vurderer, at Politikens tidligere chefredaktør Herbert Pundik (foto) har været særdeles nyttig for Mossad, da han i 1970'erne arbejdede som agent for Israel.

Forfatter til flere bøger om den israelske efterretningstjeneste Mossad vurderer, at Politikens tidligere chefredaktør Herbert Pundik (foto) har været særdeles nyttig for Mossad, da han i 1970'erne arbejdede som agent for Israel.

Sisse Jarner

2. marts 2010

Det har været af uvurderlig betydning for Israel at have tidligere Mossad-agent Herbert Pundik siddende som chefredaktør på Politiken i 23 år. Det siger tidligere føringsofficer i Mossad, Victor Ostrovsky, efter det i weekendens Information kom frem, at Pundik har været på Mossads lønningsliste helt frem til 1970.

Victor Ostrovsky, der forlod Mossad i 1986, har skrevet flere bøger om den sagn-omspundne israelske efterretningstjeneste og dens ofte kontroversielle arbejdsmetoder.

En nyttig mand

Victor Ostrovsky, der i dag driver et kunstgalleri i USA, beskriver den nu 82-årige Herbert Pundik som en meget nyttig mand for Israel.

»Det har helt givet været en stor fordel for Israel at have en tidligere agent siddende som chefredaktør for en af de mest indflydelsesrige aviser i Danmark,« siger han.

»Dels kan en redaktør bruges til at spinde en sag til Israels fordel, dels har han mulighed for at hjælpe Mossad med f.eks. dækhistorier til deres agenter. Det foregår typisk ved, at en venligsindet redaktør bliver bedt om at akkreditere en falsk 'reporter' til avisen, som sendes af sted til et land, som Israel er interesseret i at få information fra, fortæller Ostrovsky. »I min tid brugte vi f.eks. tidsskriftet Afrique Ici og den amerikanske avis International Herald Tribune på den måde. Der er folk overalt i medieverdenen, som er parate til at hjælpe Israel på den måde,« siger han.

Victor Ostrovsky understreger, at han udtaler sig generelt og ikke har nogen viden om Herbert Pundiks konkrete arbejde for Mossad, som ifølge den tidligere chefredaktør fandt sted i 1950'erne og 1960'erne og ophørte, da han i 1970 blev chefredaktør for Politiken.

De fødte agenter

Fra sin tid som 'katsa' eller føringsofficer i 1980'erne har Victor Ostrovsky et omfattende kendskab til Mossads arbejdsmetoder, som han bl.a. har berettet udførligt om i bøgerne By Way of Deception og The Other Side of Deception. Han understreger, at journalister og redaktører hører til Mossads yndlingsagenter.

»Journalister er de fødte agenter. For det første har de som oftest rigtig god adgang til informationer og til betydningsfulde personer. For det andet ved de, hvordan man stiller spørgsmål. For det tredje er det helt ok, at en journalist stiller mange spørgsmål og er nysgerrig. Og for det fjerde har de den fordel, at de ved, hvordan man rapporterer. Det er alt sammen færdigheder, som det tager adskillige år at lære en almindelig agent,« siger Victor Ostrovsky. Han understreger, at han kender talrige eksempler på, at Mossad har brugt journalister og redaktører til at spionere for Israel.

»Det kan både være folk, der bliver betalt for deres tjenester, men det kan også være folk, der får adgang til kilder og førstehåndsinformation som tak for deres tjenester,« siger han. »Forskellen på journalistik og efterretningsvirksomhed er ikke så stor - journalister er ofte blot spioner for et større publikum.«

Tæt samarbejde

Herbert Pundik fortalte i weekendens Information, at han stillede det som en betingelse, at Mossad videregav hans rapporter fra bl.a. Afrika til Forsvarets Efterretningstjeneste - et krav, der efter Pundiks mening gjorde ham til »en slags dobbeltagent.«

Det mener Victor Ostrovsky imidlertid ikke.

Han tvivler stærkt på, at Mossad har holdt sit løfte om at aflevere alle Pundik efterretningsrapporter til FE.

»Der er ingen garanti for, at de har videregivet hans informationer til FE, hvorfor skulle de gøre det?,« spørger han.

»De kan sagtens have lovet ham at gøre det for at få ham til at føle sig bedre tilpas, men om det er sket i virkeligheden, har vi kun Pundiks egne ord for,« siger han.

At rapporterne blev videregivet bekræftes til dels af forfatteren til bogen »Spionernes Krig« om FE, journalist Hans Davidsen-Nielsen, der har hørt samme historie fra en af FEs øverste chefer.

Victor Ostrovsky mener imidlertid ikke, at en eventuel aftale med FE frikender Pundik for at have arbejdet for en fremmed magt.

»Hvis en dansk statsborger har været agent for Mossad, så har han arbejdet for en fremmed efterretningstjeneste. Og det er under alle omstændigheder landsforræderi,« mener han.

Victor Ostrovsky, der har et indgående kendskab til Mossads tidligere aktiviteter i Danmark, beskriver samarbejdet mellem den danske og den israelske tjeneste i 1970'erne, 80'erne og 1990'erne som »meget tæt«.

Og det gælder både Politiets Efterretningstjeneste og FE, siger han - to tjenester, som israelerne ifølge Ostrowskys By Way of Deception tidligere har brugt kodenavnene Purple A og Purple B for.

»I PET har samarbejdet været så tæt, at Mossad på et tidspunkt havde en mand gående i PET's hovedkvarter, som reelt fungerede som kontaktled mellem tjenestens forskellige afdelinger.«

I slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne blev det desuden afsløret, at Mossad havde opereret i Danmark i strid med dansk lovgivning. De havde bl.a. overvåget PLO's diplomatiske mission samt flere danskere med palæstinensiske sympatier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Intet nyt under solen.

Thrasymakhos og Sokrates diskuterer staten...

Thrasymakhos’ sammenligner samfundet med en fåreflok, under ledelse af en hyrde - og hyrden hjælpes af trænede hyrdehunde, der bør være kløgtige, “filosofisk anlagte og skolede”, for at de kan holde orden på flokken, kende forskel på ven og fjende. Hyrden og hundene kaldes under ét for vogtere. Af disse samfundets vogtere har hyrderne selvsagt den største filosofiske indsigt; de må i dagens stat være politikere og medieejere ....og hundene? ....ja, de må være ... logrende journalister.

Chris David Bonde Henriksen

Ja og nu har de reaktionære muslimske regimer deres egen mand på chefredaktørposten i Politikens hus.

Alexander Carolinus

Kunne være interessant med en gennemgang af nutidige redaktørers eventuelle dobbeltroller. Ikke mindst ville det være interessant at høre lidt om Flemming Roses fritidsbeskæftigelser.
Var historien omkring muhammedtegningerne bestillingsarbejde for at skabe opinion for DKs fortsatte engagement i Irak og Afghanistan?