ROM - Efter en tale på Milanos domkirkeplads i december blev Silvio Berlusconi ramt i ansigtet af en metalgenstand. Voldsmanden var en 42-årig psykiatrisk patient, Massimo Tartaglia, og objektet var en miniaturekopi af domkirken. Ifølge politiet har Tartaglia aldrig været aktiv i noget parti eller nogen politiske bevægelser, men få minutter efter overfaldet udtalte kulturminister Sandro Bondi: »Det afskyelige og forfærdelige, som er sket, er frugten af en lang hadekampagne, som bestemte dele af det politiske liv og pressen har udløst.«
Siden er den formel blevet fast pensum, når medlemmer af regeringspartierne udtaler sig. Fra sygelejet beroligede Berlusconi sine bekymrede disciple: »Kærligheden overvinder alt, ikke kun det had, der gør skrøbelige sind voldelige over for politiske modstandere. Vores modstandere har ironisk sagt, at vi har skabt et kærlighedsparti. Jeg siger det helt uden ironi: Sådan er det.«
Der er så faktisk tale om Partito dell'amore 2 (ligesom da Berlusconi i 1970'erne opførte boligkvarteret Milano 2). For allerede i 1992 blev Partito dell'amore stiftet af pornomodellerne Moana Pozzi og Ilona Staller (bedre kendt som 'den lille tykke': Cicciolina), der tidligere havde været stemmesluger for De Radikale og medlem af deputeretkammeret. Men trods et løfte om, at partiet ville være »mere horisontalt end vertikalt«, blev det aldrig til en folkebevægelse.
God tone
I sidste uge udgav Berlusconis forlag, Mondadori, bogen Kærligheden overvinder altid misundelsen og hadet, som indeholder nogle af de 50.000 breve, han angiveligt har modtaget efter overfaldet: »Vi beder dig, du må ikke forlade os. Og lad dig klone, hvis du kan«, skriver en fortvivlet tilhænger. »Vis dem, at du er uovervindelig,« skriver en mere fortrøstningsfuld.
Bedstemor Norina (brevskriverne er kun nævnt ved fornavn) sætter sin lid til ministerpræsidentens afdøde mor: »Deres mor oppe i himlen vil beskytte Dem, og hun vil give Dem kræfter og ro til at fortsætte arbejdet.«
Bogens titel er blevet partiets nye slagord: »Jeg siger endnu en gang, at kærligheden overvinder alt, ikke bare hadet, som gør skrøbelige sind voldelige over for politiske modstandere. Det er det modsatte af, hvad vi gør, for vi respekterer vores politiske modstandere,« siger Berlusconi. Oppositionen kunne godt lære noget af den gode tone:
»Kommunisterne kontrollerer alt: Retsvæsenet, skolerne, universiteterne, fagforeningerne. Skal de så også have statsministeriet?,« spurgte Berlusconi som siddende ministerpræsident i 2005 og svarede selv: »De er kommunister, selv om de udgiver sig for at være socialister eller liberale, og de skal elimineres, hvis ikke fysisk, så politisk.«
Hvis vi får en EU forfatning á la USA, er det sket med os:
Briterne vil aldrig stemme på en tysker eller en franskmand, franskmændende vil kun stemme på sig selv, og tyskerne vil sidde og være deprimerede.
Der ryger så mindst halvdelen af konsensus.
Mit gæt er at Don Berlusconi iværksætter et større medieshow og render med resten af stemmerne.
Så får vi da en revival af Romerriget, med brød og skuespil.
Det kunne vel i og for sig være morsomt, hvis ikke det var så enormt sørgerligt.