Det kan koste danske aviser dyrt, at britisk reform af injurielov trækker ud

LONDON - Ytringsfrihedsforkæmpere demonstrerede tirsdag foran det britiske parlament, Westminster, i et sidste forsøg på at få de siddende parlamentsmedlemmer til at presse på for en hurtig og omfattende reform af den britiske injurielovgivning.

Den liberale britiske lovgivning gør det muligt for udenlandske enkeltpersoner eller virksomheder at anlægge kostbare injuriesager i Storbritannien mod borgere fra andre lande. Den er senest kommet i søgelyset, efter at den saudiarabiske jurist Faisal Yamani har truet med at anlægge sag mod de danske dagblade - herunder Information - for at have krænket profeten Muhammeds efterkommere med optrykningen af Muhammed-tegningerne.

En retssag i London er ifølge en rapport fra Oxford Universitet 140 gange dyrere end i noget andet europæisk land, og selv om den britiske justitsminister Jack Straw tidligere på måneden meddelte, at han vil reducere profitten for de jurister, der fører sagerne, fra 100 til 10 procent, så vil denne og mere grundlæggende lovændringer komme for sent til at redde de danske aviser, erkender en af de tre organisationer bag gårsdagens demonstration.

»Hvis sagen skulle blive accepteret, hvilket teknisk set kan ske, så kan det vise sig at blive en ekstrem dyr, grov og distraherende proces for de danske medier,« siger Padraig Raidy, nyhedsredaktør på Index on Censorship til Information.

Han hilser reduktionen i sagsomkostningerne velkommen, men påpeger, at det reelt kun cirka vil halvere sagsomkostningerne, og at en sag i Storbritannien derfor stadigvæk vil være ca. 70 gange dyrere end i andre europæiske lande. Derudover er der en lang række områder, der endnu ikke er taget stilling til - såsom hvem, der skal have lov til at lægge sag an mod hvem. En arbejdsgruppe under justitsministeriet skulle i slutningen af denne måned komme med et oplæg til yderligere reform, men Raidy tvivler på, at det kan nås inden valget.

»Vi håber, at det kan lade sig gøre at få gennemført lovændringen, der reducerer omkostningerne ved en injuriesag, inden valget, og det er muligt - men usandsynligt - at en større reform af lovgivningen kan nås. Der er kun få uger tilbage nu, så vi arbejder på at påvirke partierne og håber på, at de vil forpligte sig til lovændringer i deres valgprogrammer,« siger Padraig Raidy.

200 parlamentarikere har allerede skrevet under på et forslag om reform, og Liberaldemokraterne har i deres kommende valgprogram lovet at gøre reformen til en mærkesag.

Dæmper på ytringsfrihed

En lovændring kan ikke komme hurtigt nok, for injurielovgivningen har, som den står nu, en ødelæggende effekt på ytringsfriheden, siger organisationerne bag gårsdagens demonstration, der udover Index on Censorship var English Pen og Sense about Science. De peger på en lang række sager, hvor medier, forskere, komikere og menneskerettighedsforkæmpere har indgået kompromiser og har trukket deres udtalelser tilbage for at undgå retssager.

Ofte har store beløb skiftet hænder for at undgå personlig ruin eller lukning. Et af ofrene er det britiske internetside Mumsnet.com, der i 1997 fik en injuriesag på halsen, efter at forældre havde debatteret forfatteren Gina Fords opdragelsesmetoder. Selv om Mumsnet slettede indlæggene og tilbød Ford retten til at svare, måtte den alligevel betale en stor sum penge for at få sagsanlægget droppet.

»Mumsnettere ved alt for godt, hvor restriktiv Englands injurielove er, og hvor skræmmende konsekvenser de kan have for virksomheder og enkeltpersoner,« siger Justine Roberts, direktør for Mumsnet.com, til The Times.

»Den nuværende lov er uegnet til en online massekommunikationsvirkelighed - det er en trykt lovgivning i en digital tid,« siger Roberts, hvis organisation har meldt sig under anti-injurielovlobbyens faner.

Injurieturisme

Guardian-klummeskribent Simon Singh er et andet offer for den britiske injurielovgivning og understreger, at en injuriesag, ud over de økonomiske konsekvenser, har en »lige så skræmmende pris målt i tid og stress«. Singh blev i april 2008 sagsøgt af den Britiske Kiropraktorforening for en artikel, han havde skrevet i The Guardian. I sin seneste klumme fra sidste uge, opgør han, at han siden sagsanlæggets start har brugt »44 solide uger på injuriesagen spredt over de to år«.

Sagen kan fortsætte endnu to år, og vil koste ham mindst 100.000 pund, hvis han vinder, og ca. en mio. pund, hvis han taber.

Andre ofre tæller den danske professor i radiologi Henrik Thomsen fra Københavns Universitet, der er blevet sagsøgt af det multinationale selskab GE Healthcare for kommentarer om et af deres medikamenter i et fagligt foredrag i 2007 på Oxford Universitet.

En anden forsker, briten Peter Wilmshurst, er blevet sagsøgt for kommentarer i USA, men distribueret via internettet til Storbritannien. Det amerikanske firma lagde ikke sag an i USA, hvor der er langt større lovmæssig beskyttelse af ytringsfriheden.

Ifølge den ledende britiske højesteretsdommer David Eady er »de i flere stater og også i Kongressen i gang med at få lovgivning på plads, der kan beskytte deres borgere mod det, de kalder for 'injurieturisme',« siger han til The Times.

Eady mener, at det er nødvendigt med en international aftale, der kan regulere kommunikation på internettet.

I særdeleshed skal det fastslås om injuriesager på nettet skal håndteres af en overnational regulator, eller alternativt om man skal fastsætte et internationalt regelsæt for, hvilket nationalt retssystem, der skal tage sig af sagerne.

Padraig Reidy gætter på, at sagen om Muhammed-tegningerne er så diffus, at den selv inden for det nuværende britiske system vil have ringe risiko for at blive accepteret, men han mener, det er »rigtigt af den danske indenrigsminister at rejse sagen i EU«.

»Det vil være en konkret dommer, der skal afgøre, om sagen kan accepteres, så man ved aldrig, hvad der kan ske,« siger han.