Læsetid: 3 min.

Karadzic forsvarer 'retfærdig og hellig krig'

Den tidligere serberleder står tiltalt for det største massemord i Europa siden Anden Verdenskrig - nu skal han forklare sig ved krigsforbryder-tribunalet i Haag
2. marts 2010

De bosniske serbere sloges for en »retfærdig og hellig sag«. Det erklærede deres tidligere leder, Radovan Karadzic, da han i går indledte sit forsvar ved krigsforbrydertribunalet for Eksjugoslavien i Haag (ICTY), hvor han står tiltalt for folkemord og andre krigsforbrydelser.

Karadzic anklages for at være hovedbagmand bag det største massemord, Europa har kendt, siden Anden Verdenskrig sluttede, men bedyrer sin uskyld i to tilfælde af folkemord og ni tilfælde af andre forhold, herunder drab, etnisk udrensning, forfølgelse, tvangsdeportering og gidseltagning af 200 FN-ansatte.

Men den 64-årige tidligere børnelæge og digter, som har valgt at forsvare sig selv, insisterede, som han hele tiden har gjort, på, at serberne blot handlede i selvforsvar, og at de kampe, som brød ud i forbindelse med opsplitningen af det tidligere Jugoslavien i 1990'erne, var den naturlige og uundgåelige følge af serbernes, kroaternes og muslimernes respektive bestræbelser på at sikre sig landområder.

Karadzic indledte sit forsvar med retorisk patos, beretter The Guardians udsendte medarbejder, Mark Tran:

»Alt, hvad serberne har bedrevet, bliver fremstillet som kriminelt, men hvad jeg har tænkt mig at fremlægge, er sandheden mejslet ud i marmor«, sagde han, idet han hyppigt henviste til sig selv i tredje person som »Karadzic.«

Eksserberlederen har to dage til at fuldende sin indledende forsvarstale, hvorefter det bliver anklagemyndighedens tur.

»Jeg vil forsvare den nation, som er vores, og dens sag, som er retfærdig og hellig. Vi har en god sag. Vi har belæg og beviser i orden,« proklamerede han over for retten.

Gravpladsernes stabilitet

Karadzic søgte herefter at skildre serberne som ofre, der blot måtte vægre sig imod den daværende kroatiske leder, Franjo Tudjman og den daværende bosniakiske leder, Alija Izetbegovic forsøg på at forfølge »etnocentriske målsætninger« med det sigte at oprette en kroatisk og en bosnisk-muslimsk stat. Hvis krigsforbryder- sagen var troværdig, skulle den have været ført imod disse ledere, mente Karadzic.

Han anklagede derpå Tyrkiet for at have til hensigt at genoprette en »osmannisk« tilstedeværelse på Balkan og genskabe, hvad han betegnede som »en gravpladsernes stabilitet.«

Igen og igen sagde Karadzic, at serberne alene reagerede på begivenheder, andre havde sat i gang og kun tog skridt til at forsvare sig selv.

»Mine generaler måtte forberede sig på at handle for at forsvare serberne (...) mod en rasende tyr.« Anklagemyndigheden havde slet ingen sag, mente Karadzic, og anklagerne var kun ude på at bagvaske ham som »et uhyre.«

Ifølge anklageskriftet mod ham orkestrerede Karadzic en kampagne til etnisk udrensning af de muslimsk og kroatisk beboede områder i det østlige Bosnien for at skabe en rent serbisk stat. Han nægter pure alle anklager. Kendes han skyldig, står han til fængsel på livstid.

Næst efter Milosevic

Kampagnen omfattede en 44 måneder lang belejring af den bosniske hovedstad, Sarajevo, og tortur og drab på hundredvis af fanger i interneringslejre. Den nåede sit højdepunkt med massakren på omkring 8.000 mænd og store drenge på en enkelt uge i juli 1995. Massakren i Srebrenica-enklaven var den værste i Europa siden Anden Verdenskrig.

Karadzic er den mest betydningsfulde figur, som er stillet for retten i krigsforbrydertribunalet for Eksjugoslavien siden den tidligere jugoslaviske præsident, Slobodan Milosevic, som døde af et hjertetilfælde i 2006, før hans sag var nået til afslutning.

Som præsident for den bosnisk-serbiske udbryderstat, var det Karadzic, som forhandlede med diplomater, FN-embedsmænd og fredsudsendinge. Han var tone- og tempoangivende for den bosniske krig fra 1992 til 1995, som kostede omkring 100.000 mennesker livet.

Skønt han blev tiltalt tilbage i 1995, lykkedes det ham i over et årti at holde sig under jorden. Først i juli 2008 blev han pågrebet i Beograd, hvor han i en årrække havde levet under dække som spirituel healer.

Som også Milosevic forsvarer Karadzic som nævnt sig selv, men skønt han savner dennes forudsætninger som jurist, har han været ganske behændig til at forsinke sagsforløbet. Bl.a. har han henvist til, at han ikke har tid til at læse alle de over 1 millioner papirer, som sagsakterne omfatter - 415.000 nye er kommet til fra anklagemyndigheden siden oktober - og at han ikke har fået tilstrækkelige bevillinger fra domstolen til at betale forskere og jurister for at bistå ham.

I sidste uge afviste tribunalets tre dommere hans anmodning om en ny udsættelse af sagen til juni efter hans to dage lange åbningstale og beordrede anklagemyndigheden til at afhøre deres første vidner, hvilket vil ske onsdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvorfor skal vi altid belemres med disse kristne indvandrere og deres hang til hellig krig? Radovan Karadžić blev uddannet i Næstved, før han drog hjem og slagtede sine naboer under råb om nation og folk...

Ja, @Travis Malmzon, jeg ved godt mange har det sådan, men det er lidt af en overreaktion, at ville smide alle kristne ud af Danmark. For Radovan Karadžić er blot en demagog, der bruger kristendommen som undskyldning for sit egen had og lysten til magt.

Jeg synes generelt det er forkert at fordømme alle kristne, blot fordi nogle få ikke kan opføre sig ordentligt. Nogle tror, at det er den kristne opdragelse, der udløser volden, men det er for firkantet stillet op. Fx min gode ven Konstantin er tilfældigvis også læge, indvandrer og kristen, og ham har jeg ikke grebet i at begå massemord endnu.