Læsetid: 8 min.

Klimakrig: En skæbnesvanger sejr for klimaskeptikerne

Meningsmålingerne synes at være med klimaskeptikerne i de store engelsksprogede lande. Folk har mistet tilliden til forskerne og er kommet i tvivl om klimatruslen. Men jo hidsigere skeptikerne bliver i deres angreb på videnskaben, desto hurtigere vil deres demagogiske kampagne brænde ud
Tone. Klimaskepsisen vokser i befolkningen i de engelsktalende lande samtidigt med, at tonen mellem klimaforskere og klimaskeptikere bliver skarpere trukket op. Det nærmer sig en 'krig' på stærke ord og indtil videre fredelige demonstrationer mellem de to fløje.

Tone. Klimaskepsisen vokser i befolkningen i de engelsktalende lande samtidigt med, at tonen mellem klimaforskere og klimaskeptikere bliver skarpere trukket op. Det nærmer sig en 'krig' på stærke ord og indtil videre fredelige demonstrationer mellem de to fløje.

Casper Christoffersen

27. marts 2010

De synes at stå triumferende på toppen af deres kampagne. Klimaskeptikerne. Magtfulde medier blæser deres anklager ud gennem tv-skærmene og via avisforsiderne i de store engelsktalende lande. Toneangivende højrefløjspolitikere bærer budskabet ind i parlamenterne. Og meningsmålinger vidner om dalende folkelig tillid til videnskaben og stigende offentlig tvivl om årsagerne til de globale klimaforandringer.

»Den gennemsnitlige amerikaner er i dag mindre overbevist end på noget tidspunkt siden 1997 om, at den globale opvarmnings virkninger er begyndt at vise sig eller snart vil gøre det,« skriver analyseinstituttet Gallup om en ny meningsmåling i denne måned. Målingen fortæller, at hver anden amerikaner i dag finder pressens skriverier om klimaforandringer overdrevne. Og at der i USA nu er dødt løb mellem dem, der mener opvarmningen er menneskeskabt, og dem, der tror, den er naturlig. En meningsmåling i januar fra Pew Research Center placerede global opvarmning som det lavest prioriterede blandt 21 aktuelle samfundsudfordringer for amerikanerne.

Billedet er det samme i Storbritannien, hvor andelen af befolkningen, der anser klimaforandringerne for menneskeskabte, ifølge BBC er dalet fra 41 til 26 procent siden november sidste år. Og i Australien, hvor 30 pct. i dag mener, at bekymringen for klimaforandringer er overdreven - en vedvarende stigning siden 2006, hvor kun 13 procent fandt truslen overdreven.

Sådan flyttes den offentlige mening, når f.eks. USA's mest sete tv-kanal Fox News - 100 mio. amerikanske husstande følger den - igen og igen afviser klimaproblemet som svindel, hævder at det bliver koldere, ikke varmere, og med studieværten Glenn Beck tordner mod klimaforskerne: »Vi kan ikke stole på disse mennesker!« Eller når store britiske tabloidaviser som Daily Express med kæmpetyper hen over forsiden skriver '100 grunde til at den globale opvarmning er naturlig' og inde i avisen indleder artikler således: »Gletschere, der ikke smelter, isbjørne, der ikke dør, temperaturer, der ikke er steget - derfor er den globale opvarmning nonsens.«

I den amerikanske kongres har skeptikerkampagnen nået et niveau, hvor den republikanske senator James Inhofe i Senatets miljøkomité nu har bebudet en undersøgelse af en række amerikanske og britiske klimaforskere for mulig kriminel adfærd med deres »løgne« og deres »forfalskning« af videnskaben. En form og en aggressivitet, der har fået flere til at tale om en ny 'McCarthyistisk heksejagt' med henvisning til den stærkt højreorienterede senator Joseph McCarthy, der i årene omkring 1950 spredte mistro med en kampagne af inkvisitoriske høringer for at udrense påståede kommunister fra amerikansk samfundsliv.

Politikere som Inhofe og medier som de nævnte næres og inspireres af en broget flok af klimaskeptikere, der med stor energi har indtaget den elektroniske blogosfære og etableret et uigennemskueligt, vildtvoksende og grænseoverskridende netværk: konservative ideologiske aktivister, selvudråbte amatør-videnskabsmænd, pensionerede teknikere, højreorienterede tænketanke og nogle ganske få regulære klimaforskere i opposition til den generelle videnskabelige forståelse af sagen. Og et sted i baggrunden, med lav profil, findes stærke økonomiske erhvervsinteresser, der ønsker at holde fast i det fossilt baserede energisystem og den gamle verdensorden, og som generøst og i årevis har finansieret klimaskeptikere. Deres rolle og indflydelse er blotlagt i bl.a. pr-eksperten James Hoggans bog Climate Cover Up og i denne uge af Greenpeace med rapporten Dealing in doubt. Det er brancheorganisationer som American Petroleum Institute og selskaber som oliegiganten ExxonMobil og Koch Industries, den næststørste privatejede virksomhed i USA, der øver indflydelse via støtte til bl.a. det aggressivt klimafornægtende Heartland Institute, det markedsliberale netværk Americans for Prosperity og det neutralklingende, men klimaskeptiske, højreorienterede Institute for Energy Research (IER). IER arbejder for fornyet amerikansk olieudvinding offshore og imod Barack Obamas klimalovgivning og er også organisationen, der købte den danske tænketank Cepos til at lave rapporten, som miskrediterer Danmarks udbygning af vindkraft.

Gadekampe

Midt i dette inferno af klimaskeptiske medier, politikere, erhvervsinteresser og aktivister befinder de forslåede, udskældte, mistænkeliggjorte klimaforskere sig.

»Det er åbenlyst, at det klimavidenskabelige samfund simpelthen ikke var forberedt på omfanget og vildskaben af angrebene, og de har simpelthen ikke svaret tilstrækkelig hurtigt og passende,« siger chefforsker ved Union of Concerned Scientists, Peter C. Frumhoff, til New York Times.

»De fleste af vore kolleger synes ikke at fatte, at vi ikke befinder os i en debat mellem gentlemen. Vi står i gadekampe mod velfinansierede, nådesløse fjender, der spiller efter helt andre regler,« skriver en af amerikansk naturvidenskabs veteraner, Stanford University-biologen Paul Ehrlich.

Andre taler om 'asymmetrisk krigsførelse', hvor skeptikerne slynger om sig med anklager om fusk hos klimaforskerne og forlanger 'sandheden frem i lyset', men aldrig selv stilles til regnskab af medierne for falske udsagn om, at 'det bliver koldere', 'det er solens skyld', 'havene stiger ikke' etc.

»De kræfter, der er imod handling på klimaområdet, har tabt den videnskabelige debat, og derfor er de gået over til smædekampagner for at miskreditere forskerne for ad den vej at miskreditere forskningen. De er godt klar over, at de ikke er i stand til anfægte selve dokumentationen for klimaændringernes eksistens,« siger Michael Mann, Penn State University, en af de centrale klimaforskere i FN's Klimapanel og samtidig en af de forskere, der er blevet kraftigst personligt angrebet for sin optræden i en række af de forsker-mails, der i november blev hacket fra en server på det britiske University of East Anglia.

Mann var blandt deltagerne i februar på årsmødet i The American Association for the Advancement of Science, hvor der ifølge videnskabsjournalisten Chris Mooney var »ægte krisestemning i luften« på grund af kampagnen mod klimaforskerne. »Forskerne kunne simpelthen ikke fatte, hvordan stjålne e-mails fra klimaforskningsgruppen på University of East Anglia eller nogle få fejl fundet i den massive rapport fra FN's Klimapanel, IPCC, kunne blive blæst så voldsomt ud af proportioner,« fortæller Chris Mooney i sit internet-program Point of Inquiry.

I både USA, Storbritannien og Australien beretter forskere om trusler og hadske personangreb i e-mails og i blogosfæren - »dine handlinger er så kriminelle, så de fortjener sammenligning med Hitler, Stalin og Pol Pot,« fik f.eks. den australske klimaprofessor David Karoly, University of Melbourne, at vide i en e-mail.

Ude af balance

Det ansete videnskabelige tidsskrift Nature udlægger på lederplads situationen således:

»Klimaforskerne er i defensiven, slået ud af balance af et revitaliseret samfund af klimaskeptikere, som ved at dominere mediedagsordenen sår tvivl om den grundlæggende videnskab. De fleste forskere finder sig selv fuldstændig på fremmed grund i denne type slagsmål, fordi det kun på overfladen handler om videnskaben. Det virkelige mål er at fyre op under den vredens ild, der brænder i radioprogrammer, kabel-tv-nyheder, blogosfæren m.m., som alle tager næring af 'rasmus modsat'-overskrifter og sjældent tager sig tid til at granske fakta og veje dokumentationen. Høflighed, ærlighed, kendsgerninger og perspektiv er irrelevant.«

Den danske biolog Kåre Fog, der har fulgt klimadebatten intenst i en årrække og bl.a. etableret hjemmesiden www.lomborg-errors.dk, skriver på Informations hjemmeside om skeptikernes 'mistillidskampagne':

»Det er ret lige meget, om anklagerne har noget på sig. Publikum oplever, at forskerne konstant er i defensiven og hele tiden må undskylde og bortforklare. Det i sig selv er nok til, at folk mister tilliden til dem.«

Og den globale markedsføringsvirksomhed Profero/Unsimplify konkluderer:

»En lille gruppe af beslutsomme personer fra et bredt spektrum af positioner og perspektiver, men i samarbejde som et løst netværk holdt sammen af fælles værdier og overbevisninger, har præsteret at gennemføre det mest imponerende pr-kup i det 21. århundrede. Klimaskeptikerne har gjort det ved i betydelig grad at påvirke den offentlige forståelse af menneskeskabt global opvarmning ved målbevidst at udøve et koordineret og vedvarende pres på kritiske punkter i medielandskabet i Storbritannien og internationalt.«

Enkelte klimaskeptikere bekræfter strategien:

»Jeg vil dele en meget dyster og beskidt hemmelighed med dig: Jeg ønsker ikke tilliden til klimavidenskaben genskabt,« skriver Willis Eschenbach, amerikansk ingeniør, amatørforsker og aktiv klimaskeptiker, i en internetdebat med klimaforskeren Judith Curry. Eschenbach ønsker ikke, at forskerne bliver bedre til at forklare sig over for offentligheden.

»Jeg er overlykkelig over, at folk ikke tror på jer. Jeg betragter den manglende tillid til den etablerede klimavidenskab som en kæmpetriumf for ægte videnskab.« Nemlig den videnskab, der konkluderer, at der ikke er noget klimaproblem, forstår man.

Tak!

Marc Morano, tidligere medarbejder hos James Inhofe og i dag forvalter af skeptikerhjemmesiden ClimateDepot.com, istemmer:

»Jeg mener alvorligt, at vi skal sparke dem, mens de ligger ned. De fortjener at blive pryglet i fuld offentlighed.«

I denne situation kan det unægtelig være svært at være taknemmelig. At sige 'tak' til de hårdtslående klimaskeptikere. Det er ikke desto mindre på sin plads. For det, klimaskeptikerne er på vej til, er et gigantisk selvmål. Ultimativt til gavn for videnskaben, menneskeheden og planeten.

Hvad klimaskeptikerne effektivt har præsteret er på kort sigt at forvirre dele af offentligheden og sende en del klimaforskere til tælling med granatchok. Men skeptikerne er ikke bærere af egen forskning, der med målinger, computermodeller og anden videnskab kan give en overbevisende og sammenhængende alternativ forståelse af det, der sker i atmosfæren og økosystemet. Derfor har deres kampagne ikke langtidsholdbar effekt. Derfor bærer kampagnen på sit eget nederlag.

»Vi er vidner til et 'tilbageslag for det grønne', som nødvendigvis må gennemleves, som det har været tilfældet med andre tilbageslag,« skriver Michael Zimmerman, filosof ved University of Colorado, i New York Times.

»Fornægtelse kan virke et stykke tid, men det kan kun forsinke det uundgåelige,« skriver den britiske klimaanalytiker og -forfatter Mark Lynas i The Guardian.

Andre minder om, at Josephs McCarthys rædselsregimente med forfølgelse af 'ikke-patrioter' i efterkrigstidens USA kun varede i omkring fem år, og at senator McCarthy selv endte sine dage politisk ydmyget og totalt isoleret.

Klimaskeptikerne har presset det videnskabelige samfund til en selvransagelse, der er nyttig, fordi den yderligere skærper forskernes agtpågivenhed og omhu med selve forskningen, samtidig med at den øger forskerbevidstheden om nødvendigheden af præcis og åben kommunikation med medier og offentlighed.

Det vil i de kommende måneder og år resultere i forskerbudskaber, videnskabelige artikler og rapporter fra nationale og internationale klimapaneler, der er mere gennemarbejdede, mere fagligt kontrollerede, mere omhyggeligt formulerede og i sidste ende mere overbevisende end det, verden hidtil har set.

FN's klimapanel, IPCC, er selv på vej med sin femte statusrapport, hvor kvalitetskontrol vil være ekstremt i fokus, og samtidig har FN udpeget InterAcademy Council - den globale sammenslutning af nationale videnskabsakademier - til at granske IPCC's procedurer og processer for yderligere at øge kvaliteten af den næste rapport. Det amerikanske National Academy of Sciences er på vej med sin egen statusrapport, der skal fortælle offentligheden, hvad man ved og ikke ved om klimaforandringerne. På University of East Anglia, hvorfra 'Climategate' med de stjålne e-mails udspringer, er man foruden eksterne undersøgelser af sagen i gang med en givetvis smertefuld selvransagelse og oprustning for at sikre det højeste niveau i den fortsatte forskning.

Når processen med kvalitetskontrol, forskningsopdatering og formidlingsforbedring er gennemført, vil budskabet om de globale klimaforandringers alvor fremstå endnu bedre dokumenteret og endnu mere overbevisende, end før skeptikerangrebene satte ind. Der vil stadig være huller i forståelsen af klimaforandringerne, stadig videnskabelig tvivl og uenighed, men den hadefulde, demagogiske kampagne mod at tage ansvar for planeten vil have trukket tæppet væk under sig selv. Og jo mere skinger og aggressiv den er, desto hurtigere vil det gå.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

"For det, klimaskeptikerne er på vej til, er et gigantisk selvmål. Ultimativt til gavn for videnskaben, menneskeheden og planeten."

Jeg håber inderligt, at det må vise sig at være korrekt.

Alexander Carolinus

Well well.
Hvis bare Al Gore og hans slæng havde holdt sig til facts, og i øvrigt havde holdt sig fri for hemmelige underliggende agendaer, ja så havde miljøforkæmperne stået stærkere.

Men når mange af de forslag der kommer, enten er myntet på at bygge konkurrencemæssige barrierer i forhold til ulandende - eller på at introducere nye overvågningsmekanismer der rammer almindelige menneskers individuelle rettigheder (kontrolbesøg i hjemmet etc), og der i øvrigt er inkvisitorisk stemning mod alle, der vover at have alternative synspunkter - så er det ikke underligt at det giver bagslag.

Gorm Petersen

Hvis vi er enige om, at stigende vandstand vil være et større problem for verdens fattige end for verdens rige (fordi mange lavtliggende lande beboes af fattige) er det svært at se fidusen med at blive ved at prædike dette faktum for de højreorienterede.

Højreorienterede går jo netop ind for større ulighed, og jo mere vi kan overbevise dem om, at mere co2 vil give mere ulighed, jo mere co2 vil de naturligvis brænde af.

Var det ikke klogere at bilde dem ind, at mere co2 IKKE vil resultere i højere vandstand ? (en hvid løgn).

hva er det der får os til at tro at vi mennesker kan stoppe klimaforandringer.. når klimaet på jorden har ændret sig løbende de sidste 2,5 milliard år, så skulle vi kunne stoppe det lige pludslig.....??? Og når man ser på det slæng der promoter Klima kampen, al gore, familien rochchild & rochefeller, virkelig typer der tænker jordens velfærd!!

Det hele minder lidt om kampen om Darwinisme vs Intelligent Design (ID) i USA. ID-fortalerne var meget defensive, og brugte evolutions-forskningen til at diskreditere den selv, f.eks. prøvede de at påvise, at en basal bakteriologisk motor var bygget sådan, at den ikke kunne fungere uden dens enkelt-dele, og derfor kunne den ikke være evolutionært udviklet. Men videre forskning fandt denne motor i en primitivere form.

Jeg håber, at fordi klima-skeptikerne ingenting har selv, men bygger deres argumentation på modstanderens arbejde, at resultatet vil blive nogenlunde det samme i sidste ende, fordi de ingenting har reelt.

Man kan undre sig over, at verden kan få et globalt mentalt blackout, der minder ikke så lidt om religionskrigen mod videnskaben (Darwinisme vs ID) i USA - eller om tiden lige før videnskaben slog igennem mod religionen for 500 år siden.

Jeg troede vi blev klogere som tiden skrider frem, men det ser ud til, at med tiden, så kan resultatet af selv de hårdest tilkæmpede sejre (såsom det videnskabeligt baserede samfund) forfalde og endda omvendes.

Alexander Carolinus skrev:
"Hvis bare Al Gore og hans slæng havde holdt sig til facts, og i øvrigt havde holdt sig fri for hemmelige underliggende agendaer, ja så havde miljøforkæmperne stået stærkere.

Men når mange af de forslag der kommer, enten er myntet på at bygge konkurrencemæssige barrierer i forhold til ulandende - eller på at introducere nye overvågningsmekanismer der rammer almindelige menneskers individuelle rettigheder (kontrolbesøg i hjemmet etc), og der i øvrigt er inkvisitorisk stemning mod alle, der vover at have alternative synspunkter - så er det ikke underligt at det giver bagslag."

Du smider bare link til dokumentation af alle dine påstande.

Lad os nu en gang for alle slå fast; der er ikke nogen klimaskeptikere! Der er tale en velfinancierset propagandamaskine fra mørkemænd som kul-, gas- og olieindustrien som har hjernevasket store mængder af mennesker.

Der er ingen velinformerede mennesker noget sted på kloden som ikke anerkender den global opvarmning. Hvorfor giver medierne spalteplads til absurde propagandabaserede gylp som dette?

Videnskaben har talt og der kan ikke diskuteres. Vi har beviser, "klimaskeptikerne" har kun løgne og bedrag!

Alex, du har nok til vis grad ret. Jeg tror også alle de væsentlige skeptikere arbejder for en sag (der skal nok være nogle vildfarede sjæle, som hyler med i koret). Men det er lidt farligt at blive hevet ind i konspirationsteorier. Dette er trods alt for tiden højrefløjens varemærke.

Jo mere jeg læser, hvad der skrives og siges i klimadebatten, jo mere tvivlsomt synes jeg, det hele forekommer. Jeg vil faktisk vove den påstand, at dem, der hævder at have forstået det hele, ikke har forstået en skid. Det virker meget mere som om det hele går ud på .. nå ja, business. Og så selvfølgelig politik. Og når der først er gået politik i en sag, ja, så tæller sagkundskaben jo ikke.

Roar Tim: Nu er det forhåbentlig ikke et kriterie du anvende i det daglige: at du skal forstå 'det hele' før du tør tro det er rigtigt? Så er du jo beklagelig begrænset af dit eget intellekt og arbejdevne.
Ind i mellem må man gerne vise andre folk den tillid at mene det sikkert er korrekt det de siger simpelhent fordi de ved hvad de taler om.
Eller er du typen der kræver at forstå en diagnose før du tør tro den er rigtig?