Læsetid: 5 min.

Knap så fantastiske Toyota

Over otte millioner biler er blevet kaldt tilbage, og det japanske industriflagskib Toyota er i krisevind. De amerikanske myndigheder gør deres for, at den bliver strid, mener kritikere
Over otte millioner biler er blevet kaldt tilbage, og det japanske industriflagskib Toyota er i krisevind. De amerikanske myndigheder gør deres for, at den bliver strid, mener kritikere
2. marts 2010

»Vi er i en Lexus ... vi har problemer ... der er ingen bremser... hold fast og bed ... bed.«

Et link til lydsporet fra en af USA's nu mest kendte bilulykker dukker op på første side, når man i dag googler 'Toyota'. Det er da også et mareridt, der næsten ikke kunne have været skrevet bedre af Hollywood. En dag kører den 45-årige færdselsbetjent Mark Saylor med sin hustru, hendes søster og deres 13-årige datter langs Highway 125. Deres egen bil er på værksted. De har fået en Toyota Lexus i bytte. Da de er kommet op i fart, sætter speederpedalen sig fast. »Vi er på vej mod et kryds. Hold fast,« lyder det desperat på nød- opkaldet. Kort efter forulykker bilen, alle fire passagerer omkommer, og den værste krise i Toyotas historie er en realitet.

Dramaet på Highway 125 er nemlig kun én blandt 2.600 ulykker med 34 dødsofre siden 2000, som myndighederne mener, man kan tilskrive henholdsvis en konstruktionsfejl i speederpedalen, en gulvmåtte og en træghed i bremserne i Toyotas hybridbil Prius. Toyota har nu tilbagekaldt over otte millioner biler - seks millioner alene i USA - og koncernens topchef, Akio Toyoda, måtte i sidste uge stå ret foran Kongressen, grædende Toyota-ejere og talkshow-værten Larry King:

»Jeg må kondolere fra den dybeste krog af mit hjerte,« sagde barnebarnet til Toyota-grundlæggeren Kiichiro Toyoda.

Koncernens januarsalg på det amerikanske marked faldt med 16 procent sammenlignet med året før, og søgningen på Toyotas tre mest populære mærker er næsten halveret. Ifølge Christer Karlsson, professor ved Copenhagen Business School (CBS), er lavinen rullet ud af kontrol, mens kunderne tjekker bilen en ekstra gang, og medierne graver videre.

»Når man begynder at søge efter fejl, finder man naturligvis også flere,« fastslår han.

Misforstået duks

Men hvordan er duksen i den globale bilindustri endt der? Flere kommentatorer peger på, at Toyota er vokset hurtigere, end de selv har kunnet følge med, hvad også Akio Toyoda indrømmede under kongreshøringen.

Christer Karlsson har forsket i Toyota i 30 år. Den nuværende krise handler dog langt mere om brand end om teknologi, fastslår han.

»Der bliver hele tiden fundet fejl i biler, og de bliver hele tiden kaldt tilbage. Men ofte er det mindre kendte og prestigefulde mærker,« siger Christer Karlsson.

Og måske er Toyota offer for noget så paradoksalt som et for godt image. Der eksisterer nemlig en vedholdende misforståelse af, hvad der er Toyotas styrker, mener Christer Karlsson.

»Toyota har aldrig lavet verdens bedste biler. De har verdens bedste produktionsapparat, men har aldrig haft verdens bedste produkter,« fastslår han.

Det, der har hævet Toyota over alle andre, er produktionen. Christer Karlsson foretrækker at kalde det Toyota Production System, andre kender det som The Toyota Model, mens begrebet Lean i 1990'erne vandt indpas som effektiviseringsredskab i stat og kommuner herhjemme. Toyota kan strømline produktionen.

Det har skabt et jævnt og solidt produkt til en billig penge.

»Men det ændrer altså ikke ved, at en BMW nok altid har været vurderet højere,« fastslår Christer Karlsson.

Protektionistisk

Men er det nu også helt rimeligt, at Toyota skal forklare sig for Kongressen og sættes i gabestok i den amerikanske presse? Den canadiske klummist Terence Corcoran mener, at 'angrebet på Toyota' er udtryk for Obama-regeringens protektionistiske tendenser:

»Det er ved at udvikle sig til et stort, amerikansk, nationalistisk overgreb på en udenlandsk virksomhed - en økonomisk krig,« advarer han.

I en leder i The Examiner beskrives det som »gangstermetoder«:

»Når man husker på Obama-regeringens leflen for United Auto Workers Union i forbindelse med redningen af GM og Chrysler sidste år, er det vanskeligt ikke at overveje, om Toyota er blevet offer for 'Chicago-måden' at rydde konkurrence af vejen på,« lyder det i The Examiners leder, der slutter med at foreslå, at regeringen siger ligeud, hvad den mener:

»Nice car company ya got there, be a shame if anything bad happened to it ...«

Underliggende i kritikken af Obama-regeringens håndtering af Toyota-sagen ligger det faktum, at den amerikanske stat er blevet bilejer med 62 procent af aktierne i General Motors. Niels Bjerre-Poulsen, USA-ekspert ved CBS, mener dog ikke, at der er grund til at mistænke den amerikanske stat for ufine metoder.

»Obama-regeringen tager faktisk sikkerheden alvorligt, i modsætning til den form for frihjul som bilfabrikanterne fik under Bush,« mener han.

At der er tale om en ny omgang Japan bashing som den, man så i 1980'erne, afviser han.

»Dengang handlede det om, at USA var helt rundt på gulvet over, at japanerne var kommet ind på verdensmarkedet med sådan en hast. Det har vi jo vænnet os til,« siger Niels Bjerre-Poulsen og tilføjer:

»I dag har USA jo Kina at bekymre sig om. I den sammenhæng er Japan jo blevet 'en af vor egne'.«

Arbejdspladser

Og så har den amerikanske stat en egeninteresse i at holde Toyota sund. Den japanske fabrikant har nemlig en meget stor del af sin produktion i USA:

»Det handler altså også om amerikanske arbejdspladser,« understreger Bjerre-Poulsen.

Men de arbejdspladser findes andre steder end Detroit. Og langt væk fra fagbevægelsen, understreger Christer Karlsson:

»Toyota valgte helt bevidst at etablere sig i regioner, hvor der ikke i forvejen var bilindustri. Det er jo nemmere at lære folk noget, uden at man først skulle 'aflære' dem noget andet. Toyota ville ikke trækkes med, hvad de mente var fejlagtige amerikanske forestillinger om, hvordan man laver biler,« siger han.

Det har også betydet, at den amerikanske fagbevægelse aldrig har fået rigtig fat i Toyota.

»De ansatte hos Toyota har oplevet, at de havde så gode forhold, at der ikke var brug for organisering. Det har naturligvis provokeret fagbevægelsen,« siger Christer Karlsson.

Taget på sengen

Toyota er af de amerikanske medier blevet kritiseret for ikke at reagere hurtigt nok, da de første problemer opstod helt tilbage i 2002. Christer Karlsson medgiver, at ledelsen kan være blevet taget på sengen.

»De er slet ikke så vant til at håndtere problemer offentligt som de amerikanske bilmærker. Og så hjælper det jo ikke at komme fra en kultur, hvor fejl er tabu.«

Toyota skal nu i gang med at forbedre designet. Men de skal også i arbejdstøjet for at genoprette tilliden hos de amerikanske kunder.

»Og det kan de godt,« spår Christer Karlsson. »Da der sidst var problemer med deres luksusmærke Lexus, hentede de simpelthen bilen hjemme hos kunderne om aftenen, fixede den om natten og leverede den tilbage, inden kunden stod op. Så det er jo ikke fordi de ikke ved, hvad der skal til.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en kendt sag at bilfirmaer kun anerkender denne type fejl hvis udgifter til sagsanlæg anses for at være højere end omkostningerne ved tilbagekaldelse. Ser ud til at Toyotas egen logik er eksploderet i hovedet på dem denne gang og det vel også kun rimeligt for en gangs skyld.