Baggrund
Læsetid: 4 min.

Landtyveriets anatomi

Gårsdagens demonstrationer mod Israels konfiskeringer af arabiske landområder, der sker med militære såvel som juridiske begrundelser, har deres baggrund i en bevidst politik, der bl.a. skal sikre israelsk ejerskab af hele Jerusalem
Palæstinenserne markerede den såkaldte 'land-dag' med demonstrationer, bl.a. i grænseområdet mellem Israel og Gaza.

Palæstinenserne markerede den såkaldte 'land-dag' med demonstrationer, bl.a. i grænseområdet mellem Israel og Gaza.

Ibraheem Abu Mustafa

Udland
31. marts 2010

JERUSALEM - I går var 'land-dag' i Israel, og facit var lige så forudsigeligt, som det var trivielt: Da demonstranter marcherede mod 'sikkerhedsmuren' i Betlehem allerede i søndags, blev de stoppet af israelske sikkerhedsstyrker, der besvarede stenkast med tåregas og gummi-indfattede projektiler - eller også var det omvendt, afhængigt af kilderne. I går var demonstrationerne fredeligere på den årligt tilbagevendende mindedag for seks israelske arabere, der i 1976 blev dræbt under optøjer mod et regeringsdekret om 'ekspropriering' af store arabisk-ejede områder i Galilæa i det nordlige Israel »af sikkerhedshensyn og til bosætter-formål«. Dengang - tre år efter Yom Kippur-krigen - var reaktionen i det internationale samfund larmende tavshed, men sådan er det ikke længere.

Nogle dage før bataljerne i Betlehem slubrede jeg den uundgåelige samtale-kaffe i selskab med Sami Abu Dayyeh, ejer af Ambassador Hotel i det hidtil rent ara- biske Sheik Jarrah-nabolag i Jerusalem, hvor vi vendte den seneste problemstilling efter Jerusalem-bystyrets endelige tilladelse til opførelse af 20 bosætterlejligheder i det for længst nedlagte Shepherd Hotel, der er nabo til Ambassador.

»Beslutningen er diskutabel,« sagde Abu Dayyeh, »bygningen ejes faktisk af jøder, eftersom den blev købt i 1985 af den amerikanske millionær og bosætter-aktivist, Irwin Moskowitz, der i 80'erne opkøbte ejendomme i Sheik Jarrah med henblik på at etablere jødiske bosættelser.«

»Men meningen er geo-grafisk,« fortsætter Abu Derrey, »nemlig at forbinde det jødiske Vestjerusalem med bosættelserne på French Hill og Hebrew University længere oppe ad Scopus-bjerget - og således isolere Jerusalem fra Vestbredden, hvad der vil være en økonomisk katastrofe for os. Men det kan kun ske ved at indlemme Sheik Jarrah i bosættelses-kæden.«

'Fromme Simon'

Allerede i dag er der etableret en jødisk bosættelse i et hårnålesving på Scopus-bjerget midtvejs mellem Ambassador og Shepher, hvor to snese medlemmer af bosættergruppen Nahalat Shimon (Simons Ejendom) bor i huse konfiskeret fra palæstinensiske familier med den begrundelse, at området før 1948 blev ejet af en jødisk organisation, Sefardisk Samfunds Komité. Kendelser ved israelske domstole har tildelt bosætterne huse, som i mere end 50 år var beboet af palæstinensere og i vidt omfang bygget til flygtninge fra det jødiske Vestjerusalem efter krigen i 1948. Disse retskendelser anerkender altså i princippet 'jødisk tilbagevenden' til bydele, hvor jøder havde ejendom, uagtet at Israel kategorisk afviser enhver tale om at lade palæstinensiske flygtninge vende tilbage til tidligere ejendomme eller landsbyer i selve Israel. Fra 2001 og frem til i dag er palæstinensiske beboere sat ud af deres huse af politiet - ofte midt om natten og uden pardon - hvorefter de måtte bo i telte neden for Scopus-bjerget nær det fashionable The American Colony Hotel, hvor Tony Blair har opslået sit hovedkvarter som udsending for 'Kvartetten' bestående af USA, EU, FN og Rusland.

De tilflyttende bosættere anvender dog ikke det geo- grafiske argument, men henviser til, at et gravsted på Scopusbjerget for en hellig mand, Shimon Hatzadik (Fromme Simon), en ypperstepræst ved jødernes tempel, retfærdiggør deres tilstedeværelse, bevogtet af bevæbnede vagtmænd. Palæstinenserne siger, at gravstedet er arabisk.

Retsligt tovtrækkeri

Også Sami Abu Derrey har et problem, nemlig som ejer af 32 dunams (32.000 kvm.) land umiddelbart over for Shepherd Hotel - et grønt område beplantet med oliventræer og kendt som Kerim el Mufti (Muftiens Vingård).

»Israel har søgt at konfiskere området i 2007 med henvisning til 'fravær af ejerskab' - som ofte har været brugt som grund til konfiskering,« fortæller han.

»Men jeg har siden 1993 ejet jordstykket som indehaver af den dominerende aktiepost i selskabet Arab Hotel Company. Dette selskab købte i 1960-61 jorden af Husseini-familien, hvis overhoved var Amin Husseini, den tidligere mufti for Jerusalem. Og det kan jeg heldigvis bevise, da jeg har alle de gamle skøder plus købekontrakten fra 1993 - og sagen er nu endt ved underretten i Jerusalem.«

Abu Derrey siger, at han er rede til at bruge de penge, der skal til for at føre retssagen til ende, efter at jordstykket har været genstand for adskillige retssager med skiftende udfald, alt efter hvilke dommere ved de israelske domstole der pådømte tvisten.

»Problemet med min jord er ikke, at den påstås at være tidligere jødisk ejendom, men at staten har brugt en forkert begrundelse for at inddrage den, nemlig at området ikke havde nogen ejere. Men det har området - nemlig mig.«

Abu Derrey iværksatte en plan for jordstykket, der skråner ned mod Den Gamle By, og hyrede en israelsk arkitekt til at projektere udnyttelse - ikke til boliger (»det ville jeg aldrig få tilladelse til«), men til offentlige formål. Dette projekt blev stoppet med den begrundelse, at ejerskab til jorden var »udefineret«. Da Israels finansministerium søgte at konfiskere arealet i 2007, blev det overladt Simons Ejendom-bosætterne at udvikle det. Den proces er sat på standby og bliver muligvis aldrig gennemført. Det kommer helt an på, om det israelske retsvæsen anerkender Abu Derreys ejerskab - i sin tid indgået og stemplet med de israelske myndigheders godkendelse.

Næste retsmøde i sagen er den 21. juni.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

lars rosholm tørresø

elendige kirkevæsen, skrub generelt af og forlad vores relativt oplyste modernitet.... . . og jøderne sgu (fandme) skamme sig . . nåe ja USA også - enddda sammen med jøderne- altså SKAMME sig- - og KATOslikkerne føj for enklam - helt hen i det uvisse mørke med den LATTERLIGE TÅBERNES OG DE USELVSTÆNDIGES OVERTRO laangt farligere end muslammernes ditto.......!
RELIGION ....åh beklager men der ER da bedre indhold i tilværelsen, end at spilde tiden med sådant PJAT og magthaveri....... . . o så lie te påsk!!!!fffff-ck!

jødernes umenneskelige behandling af palæstienserne har mange ligheder med tyskland i 30'erne.. At bruge hvid fosfor bomber, i områder tæt befolket af kvinder og børn er så uhyrlig.. Min sympati med dem er forlængst væk

Claes Pedersen

Ja Klaus Andersen der foregoet mange overgreb igennem historien, men dog at sammenligne konflikten med de overgreb Nazisterne foretog og idologien er langt ude i hampen.

Men kunne vi omvende dem til bekende sig til fornuften og logikken var der nok en bedre mulighed for fred, for de er odelaggende for mennesker disse evige religiose konflikter, som skaber denne fanatisme og manglende evne til snakke om problemerne.

Michael Skaarup

Claes har ret, man kan ikke sammenligne den israelske stats overgreb på palæstinenserne med nazisternes over jøderne.

Nazisternes overgreb var relativ kort varigt men uhyggelig effektivt, hvorimod den israeleske stats overgreb, er tilfældige og langvarige.ydmygelser, der skal bekræfte den isrealeske selvbevidsthed. 1. det er synd for jøderne at de er jøder, for deres gud-dims kan (heller) ikke lide dem, og 2. det jødiske mindreværd er nedarvet, institutionaliseret og formaliseret, og de har brug for nogen de kan føle sig bedre end. - Du ved ligesom white trash partiet DF, i Danmark, har brug for at der nogle vantro perkere, de kan pisse på, for at bekræfte at white trash trods alt ikke er bunden, men lige et niveau højere end den absolutte bund.

Med tiden kan heller ikke USA, benægte at Israel,opføre sig som en forkælet møgunge, der har nogle svage curling-forældre der ikke kan sætte sig i respekt.

Når forældrene ikke længere kan rydde banen for møgungen, vil ungen uden tvivl, tildrage sig nogle (velfortjente) klaps.

Niels Christensen

Hold da op... Blüdnikovs påstande om antisemitisme på venstrefløjen er vist ikke taget helt ud af den blå luft.

Nu er kritik af Israels kritisable ekspansionspolitik, jo ikke det samme som antisemitisme, selv om der er en del mennesker der har interesse i at påstå det.

Derudover er et par kommentarer på informations debatsider næppe hele den danske venstrefløjs stemme.

Sidst men ikke mindst undrer det mig at det yderste højre hyler op og føler si uretfærdigt behandlet, når nogen trækker nazi kortet over for dem, mens de uden at blinke selv trækker det over for(tilsyneladende) venstreorienterede, der vover at ytre den mindste kritik af Israel.

Israel fører en forkert politik overfor omgivelserne, og den nuværende israelske regering er aldeles umulig at tale fornuft til .

Men det er faktisk Israel, der gennem mange år er blevet truet af omgivelserne med udslettelse / folkemord ( f eks fra Irans præsident) , og det giver jo nok lidt problemer med at finde en grimasse, der kan passe.

Iøvrigt, så er det ikke i Israel, man stener utro kvinder eller praktiserer piskning eller afhugning af lemmer m v - men det gør man i nabolandene, som synes Israel er uciviliseret.

Jeg sagde i 30'erne Ikke 40érne.. Og fordi der er sket overgreb i historen er det så iorden at israel gør det igen og igen mod civile?? Hvis at Intisemetisme er at være imod "Civile" blir ædt op levende af Fosforbomber (som er det fosfor gør i en stor radius) så er jeg det

http://www.berlingske.dk/verden/israel-anklages-ulovlig-brug-af-fosforbo...

John V. Mortensen

Vi savner stadig - europas jøders - mening om deres udvandrede familiers opførelse - i det land, som skulle vise verden - den sande jødiske kultur.

Israels nabolande er Syrien, Jordan, Ægypten og Libanon. (og med en smule god vilje Saudi-Arabien, da havnebyen Elas ligger tæt på Saudi-Arabien).

Hverken i Jordan, Ægypten, Syrien eller Libanonsker der afhugning af lemmer, piskning af kvinder mm. som der ellers gør i f.eks. Saudi-Arabien og Iran. De her fire lande omkring Israel gør deres til at holde fundamentalisterne nede...

Robert Kroll:

Du siger at "Israel er blevet truet med folkemord" - jeg tror ikke helt man kalde det en trussel bare fordi en populist taler højt for at lyde hård og bortlede opmærksomheden fra sin egen korruption.

Og så siger du at "de andre er meget værre ..."; og hva' så? Med samme argument kan jeg jo sige at det er ikke så galt hvis jeg stjæler dine penge, for "der er mange som er meget værre".

Israel opfører sig som en forkælet snothvalp; man kan jo håbe de efterhånden har fået kvajet sig nok til at USA har fået nok. Det er jo lige til øllet når de begynder at tage Amerika så meget for givet, at de ikke engang prøver at skjule deres foragt for landets præsident og hans repræsentant.

Kære Jan Andersen.

Hvad der sker uden for byerne hører man sjældent om i de lande - og udenlandske nyhedsmedier har ikke de bedste arbejdsbetingelser.

Iørigt er der ingen af de mellemøstlige lande,der kan betegnes som forkælede snothvalpe - det , der ultimativ "spilles" om, er liv og død for en række uskyldige mennesker, der bare er så uheldige, at være født i området..

Kan man sige Israelerne er så uheldige at lave nye ulovlige bosættelser i besatte områder? eller hvad er det du prøver at sige? http://www.youtube.com/watch?v=l0aEo59c7zU

Sammenligningen mellem Tysklands nazister og Israels magthavere er vel ikke helt ude i skoven eftersom begge parter anså/anser den anden part for at være undermennesker hvis jord og ejendom man kan stjæle og hvis liv man kan tage, enten hurtigt (Tyskland) eller gennem langsom kvælningsdød og udslettelse (Israel).

Hvem tror i sin vildeste fantasi, at Israel vil give så meget som en kvadratmeter af det besatte land tilbage til palæstinenserne? - De har ikke på noget tidspunkt vist vilje til det og alle forhandlinger har være skinforhandlinger.

Siden 1948 har zionisterne fordrevet palæstinensere fra deres jord og de gør det den dag i dag med det formål en dag at bosætte så meget af palæstinensernes jord at al tale om en to-statsløsning bliver endnu mere tom snak end det er i dag.

Dette er ikke være et højre/venstre-spørgsmål men et problem som alle humanistisk indstillede mennesker burde være optaget af.

Kære Tove Andersen.

Koldt og nøgternt, så vil Israel på sigt blive taberen, hvis der ikke sluttes fred.

Befolkningsudviklingen i området er klart til fordel for Israels modstandere.

D v s, at de politiske ledere blandt Israels modstandere egentlig bare skal holde situationen flydende, for tiden giver dem sejren.

Israel på sin side har en akut interesse i en fredsslutning for at sikre sin eksistens fremover, men den nuværende israelske regering er ikke for klog på dette punkt., og det kan på sigt blive "dyrt".

Forhandlingsklimaet er præget af mange års ufred, uretfærdigheder, terror (palæstinenserne startede flykapringerne m v) ,krige o m a, så den aktuelle jord-konflikt er (desværre ) nok kun en mindre del af det samlede problemkompleks.

Tænk på hvor meget had de europæiske krige har skabt i tidens løb,og hvor lang tid det har taget at komme videre - vi skal ikke vente mirakler i problemet om israel og dets naboer.

Denniz Bertelsen

Robert Kroll, det var da nogle ualmindeligt ignorante indlæg du kommer med til debatten.
"Befolkningsudviklingen i området er klart til fordel for Israels modstandere."
Hvad bygger du dette på? En antagelse om at muslimske kvinder er fødemaskiner? Og at Israels endeligt vil skyldes at disse fødemaskiner ændrer fuldstændigt på det demografiske billede i Mellemøsten?
Og at sige at den "aktuelle" jord-konflikt kun er en mindre del af det samlede problemkompleks er da helt hen i vejret. For det første har konflikten altid været en konflikt om jord og for det andet er netop Israels konfiskeringer af Palæstinensisk land, det største problem pt. Her er for alvor nogle der forsøger at manipulere med de demografiske forhold, ved at drive Palæstinenserne til at forlade de besatte områder.

Men når du så udtrykker din ekstreme eurocentriske tilgang, som i din udtalelse om at mennesker er uheldige at være født i dette område, ja så må jeg jo bare ryste på hovedet og erkende at du aldrig har sat dine ben i et arabisk land, men blot er endnu en lænestols-demagog der ikke har forstand på op og ned i Mellemøstens historie.
Jeg giver en portion hummus hvis du kigger forbi Betlehem.

Kære Deniz Göl Bertelsen.

Jeg er da ked af, at du synes jer er ignorant - men OK.

Kvinder bør ikke være fødemaskiner, men du har altså en større tilgang af nyfødte borgere på den arabiske side end på den israelske - det er et faktum.

Man kan reducere sagen til en jordkonflikt i den forstand, at Israel med verdenssamfundets støtte blev oprettet i et område, hvor der var meget tyndt befolket med andre mennesker, hvis stat (Jordan, Libanon eller hvad ???) havde området.

Men den "aktuelle jord-konflikt" - altså "her og nu" - er et del-problem af en meget betændt problemstilling med mange spillere med vidt forskellige dagsordener..

Og jeg mener virkelig, at dem der fødes i området ,er hamrende uheldige.

Hvis de havde været født et andet sted, så ville de måske have haft adgang til et godt livsforløb i trygge omgivelser.

Der er en del mennesker, der flygter fra kriseområder, fordi de vil skabe en familie i trygge omgivelser, og det er da ikke på nogen måde kritisabelt.

De banker på hver dag i Københavns Lufthavn netop for ikke at føde børn ind i udsigtsløse forhold..

Vores muligheder for at skabe rammer i mellemøsten, hvor almindelige mennesker kan have lyst til at skabe familie og værdier for sig selv og andre må udnyttes så godt vi kan, men den tilgang, at nogen ( jøder, palæstinensere o s v)først "skal have tæv " eller "straffes" , så blodet flyder, er ikke konstruktiv

Robert Kroll: Og konklusionen er? Palæstina var under britisk mandat og de gav området til jøderne som kompentation for deres lidelser under WW2 .. Og siden har Israel ført deres eget holocaust mod en sagesløs civilbefolkning som blev fordrevet fra deres hjem, fordi der engang havde levet jøder på stedet

Kære Klaus Andersen.

Uden at gå ind i en detaljedrøftelse af dine præmissers validitet ( der mangler en del) , så er din tilgang netop egnet til at cementere konflikten og gøre "blodbadet" til den uundgåelige løsning.

Krig er så let at starte - selv en idiot kan trykke på en aftrækker.

Fred er hundesvært - og i Israel- Palæstina konflikten har vi alle de værste problemer med gamle forurettelser begået af og mod folk, som nu er døde, Gammelt og nyt had p g a terror og diskimination m v.. Bl a Præsidenten i Iran, der vil have israelerne udryddet. Nye generationer, som ikke er skyld i forfædrenes gøren og laden o s v.

Kunsten må være om muligt at få det hele til at "lande", så flest muligt på begge sider er OK med det, og at der ikke slås nogen ihjel.

Selv når uretfærdigheden er nær bristefærdig, må Blüdnikov og andre pleje deres had mod venstrefløjen. Nazisternes overgreb på jøderne (foruden på mange andre) varede temmelig nøjagtigt fra 1933 til 1945 med oplægget ti år forinden i Mein Kampf.
I søndags indledtes påsken (pasha) med udgangspunkt i jødernes befrielsesfest (bl.a. Zakarias' bebudelse af palmesøndag). Selv når man undlader den religiøse forbindelse, kan man næppe sammenligne zionismen med nazismen, men nok deres metoder, og spørge, hvorfor Waszawa I synes at reproducere Waszawa II
Behandlingen af palæstinenserne er åbenlys uretfærdig, uden at hverken USA, EU eller Danmark forsøger en intervention, tværtimod har sat PFLP på terrorlisterne (men ingen jødiske terrororganisationer). Vi må stadig anse jøderne for et forfulgt folk, siden beredvilligheden fra aug-okt.43 også gælder i dag. Forstå det, hvem der kan.

Kære Per Diepgen.

Så vidt mig bekendt, så er der ingen tidligere eller p t eksisterende "jødiske terrororganisationer", der har begået flykapringer eller terrorhandlinger mod omverdenen .

Flykapringer er en palæstinensisk opfindelse, og det er den fanatiske islamisme, der bl a kræver Israels udslettelse, der idag tvinger os til at stå i kø for at blive sikkerhedschecket i lufthavnene o s v.

(Dengeng jeg fløj for første gang, da gik man lige fra check in skranken og direkte ind i afgangshallen - og man kunne have hvad som helst med i lommerne eller mappen - det var tider !!!!)

Det er let at skyde skylden frem og tilbage, men det fører ingen vegne i en fredsproces - iøvrigt fik Arafat et tilbud fra Clinton, da han var præsident, som var lige til at tage uden problemer, men han forkastede det ( til høgenes lettelse i Israel og på Vestbredden og i Gaza).).

Det er nok igen et spørgsmål om, hvem man er, og hvad man anses for at være, og åbenbart ikke et spørgsmål om, hvilke midler man bruger. Jeg foreslår at gennemgå de forskellige zionistiske organisationer og bevægelser, historisk alene Ben Gurion. Retfærdihed forudsætter en opfattelse af, at overgreb og myrderier er overgreb og myrderier ligegyldigt, hvem der udfører dem, og at omfanget kan blive til folkemord.

Nu er debatten blevet et spørgsmål om muslimer, men palæstinenserne er langt fra alle muslimer. Jøderne taler om antisemitisme som Geert Wilders om islamisering, og det synes at blive bifaldet af danske Pia Kjærsgaard, svejtsiske Blocher, Haiders efterfølgere i Østrig, Wilders hollandske forgænger Pim Fortuyn og måske franske le Pen. Selv om de højreekstremistiske partier er enige om fremmedhad, ser de forskelligt på udenrigspoltik og antagelig derfor forskelligt på forholdet i Palæstina. Dansk Folkeparti er gennem Søren Espersen kendt som trofaste støtter til staten Israel og jøderne i snart sagt enhver sag. I øvrigt har europæere siden renæssancen "bosat sig" i Østen, oprettet menigheder og bygget kirker.

Hele det Zionistiske problem er ikke blevet mindre af, at gruperinger omkring magten på begge sider, holder fast ved magten ved at fremhæve fjendebilleder på begge sider.

Til Kroll: Nu laver stater jo meget sjældent flykapringer, da de har andre muligheder for at slå ned på dem de ønsker. At vestlige medier fremhæver grusomheder ved terroraktioner, men til dels udelader grusomhederne begået af nationalstater, gør altså ikke disse mindre blodige.

Staten israel (bakket op af et mindre tal i befolkningen) fører en ideologisk erobringskrig, der i sin natur sagtens kan sammenlignes med nazismen's mytiske forestilling om et udvalgt folk. At holde en hele befolkning i et udendørs fængsel uden basale fornødenhedder i årevis finder jeg på linje med nazismens udrydelseslejre. Der er personer, der ikke vil drage denne linje, men man kan altså ikke blive ved med at lukke øjnene og kalde modstandere af en blodig stat for antisemitter.

Jeg har fx ikke et større problem med jøder end jeg har med andre religiøse grupperinger, men de mennesker, der bakker op om den førte politik i israel, har jeg intet til over for.
Desværre findes der mange kræfter i vesten, der arbejder på at holde israel uden ansvar, både af politiske og religiøse grunde.

Kristian Sørensen

Godtfolk synes ay have glemt, at den eneste grund til at jøderne kæmper mod araberne er at araberne vil udrydde jøderne. Araberne vil ikke have fred, de vil have sejr. Arabere og jøder er nært beslægtede, de er allesammen semmitter, nedstammer fra Abraham. Men, som vi siger, frænde er fænde værst.

Denniz Bertelsen

Kristian Sørensen synes at have glemt at Egypten, Jordan og Saudi-Arabien er Israels allierede by proxy.
Derudover synes han at have glemt at Den Arabiske Liga efter de forfejlede Taba-forhandlinger i 2001, fremlagde en fredsaftale og to-statsløsning, der ikke bare "accepterede" Israels ret til at eksistere, men ligefrem foreslog "normale relationer" med Israel. (Hvilket den ellers så fredselskende Israelske stat pure afviste)
Måske den gode Hr. Sørensen tolker dette som den udspekulerede arabers forsøg på at udrydde jøden, men lad mig endnu engang lave en stående invitation til enhver der lægger vejen forbi Betlehem for at møde den krigs-elskende araber.
Han er slet ikke så farlig som du går og tror gode Kristian, og så laver han fabelagtig hummus.
Jeg gi'r!

Klaus Andersen siger:

'Robert Kroll: Og konklusionen er? Palæstina var under britisk mandat og de gav området til jøderne som kompentation for deres lidelser under WW2 .. '

# 2. april 2010 kl. 11:36
----------------
Nej Klaus, briterne gav Palæstina til jøderne allerede i 1917, prøv at google:
balfour declaration of 1917

wiki:
http://www.google.dk/url?sa=t&source=web&ct=res&cd=1&ved=0CAoQFjAA&url=h...

Foreign Office,
November 2nd, 1917.

Dear Lord Rothschild,
I have much pleasure in conveying to you, on behalf of His Majesty's Government, the following declaration of sympathy with Jewish Zionist aspirations which has been submitted to, and approved by, the Cabinet:
"His Majesty's Government view with favour the establishment in Palestine of a national home for the Jewish people, and will use their best endeavours to facilitate the achievement of this object, it being clearly understood that nothing shall be done which may prejudice the civil and religious rights of existing non-Jewish communities in Palestine, or the rights and political status enjoyed by Jews in any other country".
I should be grateful if you would bring this declaration to the knowledge of the Zionist Federation.

Yours sincerely
Arthur James Balfour

'it being clearly understood that nothing shall be done which may prejudice the civil and religious rights of existing non-Jewish communities in Palestine, or the rights and political status enjoyed by Jews in any other country'
.. det kan man ikke ligefrem sige at de har overholdt.

Peter Lauritzen

I sommeren 1976 hijackede palæstinensere fra PFLP hjulpet af to tyske aktivister en Air France maskine med 300 passagerer og fløj den til Entebbe.
Gidslerne blev sorteret i to grupper, jøder og og ikke-jøder. Alle ikke jøder blev løsladt. Der var ikke kun israelere, der blev tilbageholdt som gidsler, det var alle jøder.
Gidslerne blev befriet af en israelsk commando-enhed, men tre døde ved aktionen.
Denisralske enhed mistede ved aktionen den ledende officer, Jonathan Netanyahu.
FN´s generalsekretær Kurt Waldheim betegnede aktionen som et groft overgreb på en medlemsstats (Ugandas) suverænitet.
Jeg forstår mandens had.

Hensigten med Balfour-erklæringen (som Helge Berg passende gengav) kan næppe diskuteres i modsætning til det senere forløb, der tog en voldelig drejning i 1948 med udgangspunkt i de nazistiske pogromer.
Hitlers racisme blev dog ikke entydigt bifaldet i tyske officerskredse, hvor nogle godt kunne tilslutte sig den engelske plan om oprettelse af Israel. Den senere rigsbefuldmægtigede Werner Best var efter eget udsagn faldet i unåde af samme grund allerede o.1930. Selvmodsigende henviste han stedse til Folkerettens selvbestemmelsesklausul.
Givet er, at til billedet af Best hører hans håndtering af de danske jøder, kendt gennem ham selv, hans sekretær og ven Duckwitz og Hans Hedtoft primo okt.43, men behandlet efter instruks fra det tyske udenrigsministerium (Ribbentrop) allerede apr.43, hvilket førte til, stadig ifølge Best, en fornyet intern diskussion om berettigelsen og omfanget af eutanasi-aktionerne (delvis på skræmt om forholdet mellem arvelige og smitsomme sygdomme), hvorefter Best så sent som sept. sendte en indsigelse til Ribbentrop: "... borttransporten af jøderne vil utvivlsomt skærpe situationen i Danmark overordentligt." Trods alt lod Best overføre nogle hundrede jøder til kz, i øvrigt indskibet sammen med kommunisterne fra Horserød.
Men allerede da var andre begivenheder opblandet, Genneralstrejken havde forværret situationen, der endte med, at både Best, Hanneken og Pancke blev tilsagt hos en, ifølge Best, meget nervøs Hitler 30.dec. med ordre om modterror (et begreb, statsterror, som myndighederne i dag ikke vil anerkende) og blev allerede imens indledt af Obersturmführer fra Skorzeny-bataljonen, mislykket og får dage senere fulgt af mordet på præsten Kaj Munk, der betegnende nok, også i dag, vakte martyriets opsigt i modsætning til de 100 modstandsfolk, der blev skudt.
Juristen Best brugte i øvrigt den spritnye FNs menneskerettighedserklæring i sit senere forsvar: "Ingen kan blive anklaget og dømt for handlinger, som på det tidspunkt, handlingen blev begået, ikke var strafbart."
Det historiske og allerede da indviklede forløb er givetvis en væsentlige baggrund for vores opfattelse af staten Israels oprettelse og berettigelse, men er siden iblandet endnu mere tankegods, senest pavestatens tilskud til holocaust med udtalelser om homoseksuelle affærer, der parallelt findes hos Jesper Langballe i "den homoseksuelle idiologi"
Højreekstremistiske bevægelser har i det hele taget benyttet / udnyttet situationen med direkte nynazistiske angreb på jøder eller modsvarende sympatitilkendegivelser, jv.Sven Hazels popularitet i Østeuropa eller Dansk Folkepartis Sørens Espersens jødebegejstring.
På nærværende side i debatten forekom en overgang sådanne indlæg med mindelser fra Fremskridtspartiets modstands- og frihedskamp, en moderne Rasmus-modsat-politik, aktuel og betydningsfuld på det amerikanske tv Fox News med satirikeren Glenn Beck, der sidst har udgivet bestsellerten "At argumentere med idioter".
Få har verdenskrigen som mental ballast og kan i et overflodssamfund tillade sig at stille sig uden for højre-venstre-problematikken og trods Iraq og Afghanistan uden for de internationale brændpunkter, som et Palæstina har udgjort i tres år, og uden for mange andre af verdens frihesbevægelser. Ikke vores problem, for vores tilværelse beror på den stærkestes magt og ret og afgør, hvor vi lægger loddet i Palæstina-konflikten. Vi har konstrueret hjemstedet, et fristed, kaldet friheden, fri for alle ubehageligheder, der ganske vist nedsmelter sindelaget og internationale konventioner. Vi har taget fjernsynsbrillerne på, så vi ikke er afhængige af, om palæstinenserne prisgives, det er ikke længere vores ansvar, men kampen på tv-skærmen er skam spændende at følge for en tilskuer.

Peter Lauritzen

I 1948 udløb det britiske mandat, og Israel erklærede sig 14. maj uafhængigt. Samme dag blev landet anerkendt af USA, og samme nat erklærede 6 arabiske stater krig. De overlegne arabiske styrker tabte krigen og ved våbenstilstanden havde Israel erobret et område, der var større end området ifølge FN´s delingsplan.
I løbet af 6o´erne opstod de palæstinensiske paramilitære organisationer som PLO og PFLP, der udviklede sig til internationale terrororganisationer. Terrororganisationer, der i kamp for frihed og indtil 1997 udryddelse af Israel, tog hele verden som gidsel, og som finder sin fortsættelse den dag i dag i international islamisk terrorisme.

Kristian Sørensen

Denniz Göl Bertelsen.
I 67 mobiliserede de arabiske stater og skyderiet begyndte. Den ægyptiske regereing udsendte en erklæring, at nu skulle den israeliske stat udryddes. Hvordan kunne de have sagt det tydeligere?
Nå, det lykkedes ikke, og i 73 stak nogle af araberne pistolerne i hylsterne, men de andre blev ved med at skyde. Og nu er de allierede ? Med den slags venner behøver man ingen fjender.
Jamen det er da ikke den almindelige araber, der vil udrydde jøderne, det er de arabiske fyrster, sheiker. konger eller, hvad diktatorene nu hedder, og de er kontrollerede af det fanastiske præsteskab. Præsteskabet ved, at for at få proselytter, skal de have fjender, og de gør, hvad de kan for at ophidse befolkningen. Arabere og jøder arbejder udmærket sammen, når de kan få lov til det. Det har jeg set mange eksempler på.
Og den fanastiske del af de jødiske ortodokse hælder benzin på ilden. At tænke sig: 12 procent af den jødiske befolkning lever på offentlig forsorg. De bestiller ikke andet end at bede og synge. 12 procent ! Ak ja - Religion er opium for folket !

Religion i enhver udgave indeholder opfordring til eller kravet om renheden og dermed racismen.
Det har mange oplysningsfilosoffer beskæftiget sig med, også Karl Marx, selv jøde, tog i sine allerførste skrifter spørgsmålet op, om den katolske kirkes udforsonlige holdning til jøderne.

Kristendommen har en århundredlang tradition for at bruge kathariske midler og metoder, som den fordømmer hos muslimerne. Dansk Folkeparti er ind ad en kant eksponent for religionskrigen, Pia Kjærsgaard, Truelsen Dahl, Peter Skaarup, Søren Espersen, Jesper Langballe o.a. for ikke at tale om Mogens Camre og Messerschmidt. Søren Krarup skrev i en kronik i Jyllandsposten (14.maj 08): "Hvad står der i den første artikel i vores bekdelsen? Der står, at muslimerne er kættere, som man som kristen skal vende sig imod." Det er et udtryk for religiøs frygt for andre mennesker, der formulseres ssom en trussel og en krigserklæríng. Ikke sært, at et torturinsturment, korset, er de kristnes symbol. For ikke at overtage DF's intolerance og næsten-racisme, må tilføjes, at kristnes holdning til andre folk langt fra altid afspejles i DF.