Nyhed
Læsetid: 3 min.

Metroterror vil blive brugt politisk

Moskva er igen ramt af terrorbomber, denne gang med op mod 40 omkomne i Moskvas Metro. Som sædvanlig vil myndighederne ikke beskytte de civile, siger kommentator
Der blev lagt blomster ud i Moskvas metro efter et blodigt selvmordsangreb ved to stationer i går.

Der blev lagt blomster ud i Moskvas metro efter et blodigt selvmordsangreb ved to stationer i går.

Astapkovich Vladimir

Udland
30. marts 2010

Mindst 38 blev i går morges dræbt og over 100 såret, da to kvinder med kort mellemrum detonerede bomber på to metrostationer i det centrale Moskva. Øjenvidner beretter om ekstremt blodige og uhyggelige scener ved de to metrostationer, hvorfra helikoptere fløj hårdt sårede til de nærmeste hospitaler.

Attentatet skete, formentlig for at få størst mulig effekt, midt i myldretiden i Moskvas undergrundsbane, som hver dag transporterer over fem millioner passagerer. Ifølge de russiske myndigheder var der tale om to kvindelige selvmordsbombere, der sprængte sig selv og de mange uskyldige moskovitter i stumper og stykker. Politiet eftersøger yderligere to kvinder, som de blev filmet sammen med af overvågningskameraer.

Det første attentat kom kl. 07.56 på metrostationen Lubjanka, som ligger lige under hovedsædet for Ruslands efterretningsvæsen FSB, tidligere KGB. Blot 40 minutter senere bragede eksplosion nummer to på metrostationen Park Kultury, lige ved den berømte forlystelsespark Gorkij Park. Begge stationer ligger meget tæt på Kreml.

Sorte enker

TV-stationen CNN meddelte i går, at tjetjenske terrorister på en hjemmeside havde taget ansvaret for attentatet, men det er endnu ikke bekræftet. De russiske myndigheder og medier mener dog åbenlyst, at terrorhandlingen, som er den værste i Moskva siden 2004, blev begået af terrorister fra en af de nordkaukasiske republikker Tjetjenien, Ingusjetien, Dagestan eller Karbadino Balkarien. Politiet arbejder ud fra en teori om, at de to selvmordsbomber kan have været såkaldte sorte enker, dvs. enker efter mænd, som er blevet dræbt under Tjetjenien-krigene eller under de russiske myndigheders efterfølgende antiterroristiske aktioner i Tjetjenien.

Enkerne, som i desperation er blevet lokket og udnyttet af de kaukasiske oprørsbevægelser, har optrådt ved flere lejligheder. Mest kendt er besættelsen af teatret på Dubrovka i Moskva, hvor 18 ud af 32 terrorister var sorte enker med selvmordsbombebælter om livet, der tog knap 1000 teatergængere som gidsler. 129 døde under stormen på teatret.

Kaukasisk hævn

Igor Malov, der er seniorkommentator ved to store russiske radiostationer, og som journalist har dækket en række af terrorangrebene omkring årtusindskiftet, siger over telefonen fra Moskva til Information, at det er en udbredt opfattelse, at »bombeattentatet er nordkaukasiske terroristers hævn mod de russiske myndigheder, som i den senere tid med held har fanget eller tilintetgjort en række ledere af den militante islamistiske undergrundsbevægelse i Nordkaukasus«.

»De har med attentatet taget hævn og samtidig demonstreret,« fortsætter Igor Malov, »at de fortsat eksisterer. Målet er at destabilisere Rusland og på længere sigt at løsrive hele Nordkaukasus og gøre det til en ekstrem islamistisk stat ala Talebans Afghanistan. Men tidligere terrorhandlinger i Rusland har demonstreret, at det får den modsatte effekt. Befolkningen samler sig i modstand imod terrorisme og formentlig om premierminister Putin og præsident Medvedev. Mest om Putin.«

Både Dmitrij Medvedev og Vladimir Putin var hurtigt ude med fordømmelser.

»Vi vil fortsætte kampen imod terroristerne, uden at tøve, til den er ført til ende,« sagde præsident Medvedev, der beordrede forhøjet beredskab i politiet, men samtidig sagde, at kampen mod terroristerne ikke må ske på bekostning af menneskerettighederne. Vladimir Putin lovede med et vanligt udtryk, at bagmændene bag attentatet vil blive »destrueret«.

Mere undertrykkelse

Det tvivler en mand, der i mange år har fulgt Ruslands politik overfor Kaukasus, imidlertid på. Georgij Satarov, tidligere nærmeste rådgiver for daværende præsident Boris Jeltsin, nu leder af tænketanken Indem og en af de førende oppositionspolitikere i partiet Det Andet Rusland, siger over telefonen fra Moskva:

»De fanger som regel ikke de rigtige. De straffer de forkerte. De bruger det til at styrke deres egen magt.«

Satarov, der også er en af ophavsmændene til den russiske forfatning, siger videre, at der ikke er tvivl om, at terroristerne bag gårsdagens bombeattentater i Moskva kommer fra Nordkaukasus. Han tilføjer desuden, at den slags attentater vil fortsætte med at ryste Rusland, så længe Moskva bliver ved med at føre den samme benhårde og kompromisløse politik i det fattige, underudviklede og udsigtsløse Kaukasus:

»Myndighederne burde øjeblikkeligt tage det første skridt i retning af en løsning, nemlig at straffe de skyldige på begge sider af konflikten. De skyldige i de russiske overgreb mod civilbefolkningen skal stå til ansvar. Men i stedet vil myndighederne bruge terroren til at styrke deres egen magt, til at stramme grebet om oppositionen yderligere og til at øge forfølgelsen af uskyldige mørklødede kaukasere i hele landet. Myndighederne bekymrer sig trods mange fine ord og løfter ikke om civilbefolkningens sikkerhed, hverken her i Moskva eller i Kaukasus. De bekymrer sig kun om deres egen magt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her