Læsetid: 2 min.

Næsten hver anden amerikaner er klimaskeptiker

I USA har tiltroen til klimavidenskaben nået sit laveste niveau i 13 år
Smeltevand fra Matanuska-gletscheren i Alaska. Selvom mange almeindelige amerikanere er bekymrede for global opvarmning, har skeptikernes indsats haft en effekt.

Smeltevand fra Matanuska-gletscheren i Alaska. Selvom mange almeindelige amerikanere er bekymrede for global opvarmning, har skeptikernes indsats haft en effekt.

Lucas Jackson

13. marts 2010

Den offentlige tiltro til klimaforskningen har i USA oplevet et brat fald, viser nye meningsmålinger, der tyder på, at stadig færre amerikanere er bekymrede over truslen fra den globale opvarmning.

Næsten halvdelen af amerikanerne - 48 procent - mener nu, at truslen om global opvarmning har været overdrevet, og så højt har niveauet aldrig ligget i de 13 år, som er gået, siden Gallup begyndte at foretage meningsmålingerne om dette spørgsmål.

Faldet sættes i direkte sammenhæng med den meget medieomtalte sag om stjålne e-mails fra klimaforskningsenheden på det britiske University of East Anglia og med en fejlagtig oplysning om, at Himalaya-gletscherne vil være ned-smeltet i 2035 i FN's autoritative rapport om den globale opvarmning.

»Disse mediehistorier kan meget vel kan have fået nogle amerikanere til at tvivle på den videnskabelige konsensus om den globale opvarmning,« vurderer det amerikanske Gallup.

Skaber frygt

Halvdelen af amerikanerne mener nu, at der hersker videnskabelig enighed om klimaændringer, mens omkring 46 procent mener, at forskerne er i tvivl om den globale opvarmning, eller ikke tror på, at den forekommer. En britisk meningsmåling fra sidste måned viste, at andelen af voksne briter, der anset menneskeskabte klimaforandringer for et »ubestrideligt« faktum, var faldet fra 44 procent til 31 procent i løbet af det seneste år.

»De sidste to år har medført en generel omvending i udviklingen af amerikanernes holdninger til global opvarmning,« hedder det i Gallup-analysen. »Det er tænkeligt at den fortsatte tvivl om den globale opvarmning, som fremføres fra konservative og anden side, har haft en effekt.«

Undersøgelsen giver næring til frygten blandt nogle miljøforkæmpere for, at opstandelsen omkring de hack-ede e-mails har givet nyt brændstof til modstanderne af bestræbelserne mod klimaændringer og stoppet fremdriften i Kongressen imod vedtagelse af ny lovgivning om en renere energipolitik.

En trojka af senatorer forsøger at udarbejde et kompromisforslag, der kan samle bred opbakning, sagde i denne uge, at de ikke når at få et nyt udkast klar på denne side påskeferien, hvilket yderligere reducerer chancerne for at få loven vedtaget i 2010.

I mellemtiden står Obama-regeringen over for sagsanlæg fra Virginia, Texas, Alabama og en halv snes erhvervslobbyer, der er opsatte på at udfordre dens myndighed til at behandle spørgsmålet om udledning af drivhusgasser igennem den amerikanske miljøstyrelse.

Udmanøvreret

Tim Wirth, en tidligere Colorado-senator der anførte kampagnen mod syreregn, udtalte på en konference, at skænderierne om videnskabens dokumentation for sine påstande om klimaforandringer ligner en gentagelse af det forløb, man har set ved bestræbelser på at miskreditere tidligere indsatser for vedtagelse af nye og mere vidtgående miljølove.

Han tilføjede, at de forskere, som har udarbejdet IPCC-rapporten er blevet smerteligt udmanøvreret i pr af koncerner i det amerikanske erhvervsliv, der har midlerne til at hyre legioner af lobbyister og kommunikationseksperter.

»Det er ikke en fair kamp,« sagde han. »IPCC er kun et lille sekretariat ved siden af denne gigantiske benægtermaskine.«

Et flertal af amerikanerne mener fortsat, at klimaforandringerne er reelle, men de er mindre overbeviste om deres presserende karakter. Kun 32 procent mener, at de vil blive direkte berørt af konsekvenserne af en opvarmet atmo-sfære, til trods for, at en større rapport fra Obama-regeringen sidst fandt frem til, at klimaændringer kan medføre oversvømmelser, hedebølger, tørke og tab af vilde dyr og planter for den amerikanske nation.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Benjamin Bro-Jørgensen

Konsekvensen af et frit markedet uden begrænsninger. Er store virksomheder - store sær interesser, hjernevaskende reklamer og mad der smager - men ikke tilføjer de rigtige de rigtige fedtstoffer til hjernen.

Se hvorfor sær interesser i tjæresand var medvirkende til fiaskoen på COP15:
http://vimeo.com/9976591

Jarl Zachariasen

Vi er nødt til at gøre noget. Det er vores pligt over for vores børn. Eller, da jeg ikke selv har børn, jeres børn. Det er dem, det kommer til at gå ud over.