Analyse
Læsetid: 5 min.

Netanyahu må vælge mellem bosættere og USA

Uenigheden med USA om fortsat ekspansion i Jerusalem kan ende i snarligt israelsk nyvalg
Obama insisterer på, at Netanyahu tager opgøret med bosætterne i sit bagland og bremser udvidelsen i Østjerusalem. Her ses en palæstinensisk mand foran en bosættelse i udkanten af Jerusalem.

Obama insisterer på, at Netanyahu tager opgøret med bosætterne i sit bagland og bremser udvidelsen i Østjerusalem. Her ses en palæstinensisk mand foran en bosættelse i udkanten af Jerusalem.

Baz Ratner

Udland
27. marts 2010

Jerusalem - »Obama taler nu om regimeskifte i Israel, ikke i Iran,« lød en kommentar til den helvedesuge, Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har gennemlevet, og hvor han blev modtaget af Obama med en mangel på pomp, som var han en tredjeverdensdiktator a la Robert Mugabe.

I går samlede Netanyahu sit 'køkkenkabinet' på syv ministre for at finde en vej ud af den krise, som nu truer israelernes tryghed ved en amerikanske støtte, der hidtil har været anset for automatisk. Krisen har skabt nervøsitet i Jerusalems politiske miljø, der ser muligheden for at 'handle' med fredsprocessen til gengæld for amerikansk opbakning til en 'neutralisering' af Irans atomprogram som forpasset.

»Netanyahu er malet op i et hjørne,« hedder det i israelsk presse efter den hidtil usete ydmygelse af en israelsk premierminister, da præsident Obama tirsdag aften afbrød et møde med Netanyahu i Det Ovale Værelse med den besked, at han ville spise med familien. Efter endnu et møde, da Obama havde spist, forlod Netanyahu Det hvide Hus uden at have overbevist Obama om, at USA må acceptere israelsk ekspansion i den arabiske del af Jerusalem. Stemningen var så rådden, at den israelske delegation ikke turde anvende telefonerne i Det hvide Hus af frygt for aflytning.

I det hele taget var det rådne dage for den israelske regeringsleder, vel de værste i hans nu 13 måneder som regeringschef.

En opblussen i uroligheder med stenkastende unge palæstinensere og hjemmelavede raketter affyret fra Gaza endte i fire dræbte demonstranter og en død israelsk soldat, skudt ved en fejltagelse af
friendly fire, da flere enheder jagtede tre palæstinensere, der krydsede grænsen til Gaza. Og den dag, Netanyahu mødtes med Obama, udviste briterne Israels Mossad-chef på London-ambassaden som en følge af den 'pastyveri'-affære, der er afsløret efter hotelmordet på en palæstinensisk Hamas-operatør i Dubai, hvor de israelske agenter rejste på falske britiske, franske, tyske og irske pas.

Indenrigspolitisk havde Netanyahu det heller ikke nemt. Søndagen før han rejste til Washington for at klinke skårene efter krisen oven på vicepræsident Joe Bidens mislykkede mission til Jerusalem, der medførte fordømmelse i både 'Kvartetten' og på EU's udenrigsministermøde, var avisforsider plastret til med historien om den ultraortodokse viceminister for sundhed, Ya'acov Litzman fra Forenet Bibelsk Jødedom, der havde gennemtrumfet, at en projekteret bombesikret skadestue i Ashkelon nær Gaza skulle flyttes med den begrundelse, at der var fundet antikke knoglerester på den planlagte grund. I fald de knogler var jødiske, hvad viceministeren i øvrigt ikke var sikker på, skulle skadestueprojekteringen ændres for mindst 150 mio. shekel (ca. 250 mio. kr.), ligesom den ville blive forsinket i to år.

Netanyahu havde af hensyn til sin koalitions holdbarhed stemt for at lade de døde ligge på bekostning af de levende og således sikret et kabinetsflertal på 11-10. Men i lyset af den kritik, medierne rejste, plus at direktøren for sundhedsstyrelsen omgående ryddede sit kontor, nedsatte Netanyahu dagen efter et udvalg, der nu skal 'revurdere' beslutningen.

Affæren var i sig selv bagatelagtig, men den udstillede Netanyahu som en svag og rådvild leder, der lod sig kujonere af en koalitionspartner. Og ikke har styr på sit embedsværk, hvilket blev eksponeret af Biden-krisen ugen før med annoncering af 1.600 nye bosættelser i det annekterede Østjerusalem, der gjorde vicepræsidentbesøget fra USA til politisk kamikazeteater.

Skældt ud af Obama

Og hvis Netanyahu nærer mistanke om, at han er offer for en konspiration i sin egen administration, er det forståeligt: 20 minutter før han tirsdag aften skulle mødes med Barack Obama - uden presse- og fotodækning - skrev en underordnet i Jerusalems borgmesterkontor under på en byggetilladelse til 12 nye bosætterboliger i et nedlagt hotel i Østjerusalem. Hvilket omgående medførte en fordømmelse fra Det hvide Hus.

Mødet med Obama var på tomandshånd, og bagefter havde ingen af parterne nogen kommentarer. Men ifølge lækkede oplysninger fra præsidentens stab, offentliggjort i de israelske aviser, krævede Obama et stop for alt nybyggeri i Østjerusalem, forlængelse af de 10 måneders 'frysning' på Vestbredden og tilbagetrækning af israelske styrker til linjen fra før intifadaen i 2000, altså en reel genindførelse af palæstinensisk kontrol over det meste af Vestbredden.

Forinden havde Netanyahu mandag i en tale til AIPAC-kongressen, USA's største jødiske lobbyorganisation, søgt at mobilisere politisk kapital ved det stormende bifald han fik for bemærkningen: »Jerusalem er ikke en bosættelse«.

Denne kækhed blev i Det hvide Hus tolket som forsøg på at rejse støtte i Kongressen, hvor den jødiske lobby har stor indflydelse, men den havde den modsatte virkning på Obama, der netop havde vundet en politisk sejr med sin helbredsreform.

Obama insisterede på, at Netanyahu nu vælger side mellem sit bagland af bosættere og USA's krav, der bl.a. er dikteret af hærchefen, general David Petreaus' antydning af, at den betingelsesløse støtte til Israel udgør en sikkerhedsrisiko for de amerikanske tropper i Mellemøsten.

Netanyahus svar til Petreaus kom i hans AIPAC-tale, hvor han definerede nutidens antisemitisme som »angreb på Israel«, der »i sin mest luskede form hævder, at hvis bare Israel ikke eksisterede, ville mange af verdens problemer gå væk«.

Ifølge Jerusalems politiske iagttagere ikke den smarteste måde at tackle Israels reelle bekymring, nemlig at sikre amerikansk støtte til en effektiv indsats mod Iran, hvis påståede atomtrussel stadig er øverst på den politiske dagsorden.

Også på det arabiske topmøde i denne weekend i Libyen fiskes der i rørt vande ved, at Jerusalem er sat øverst på dagsordenen.

»Vi vil afvise Israels status quo,« sagde Amr Moussa, generalsekretær i Den Arabiske Liga, i går.

Netanyahu må vælge

»Netanyahu må vælge, om han tør bryde med de bosættere og ultraortodokse, der står hans politiske hjerte nærmest, eller om han vil risikere alliancen med USA, som er vores eneste ven,« sagde Bernard Avishai, en politilog, der bl.a. har skrevet bogen
The Hebrew Republic.

»Mit bud er, at Netanyahu ikke har noget valg, da det kun er et spørgsmål om tid, før han er nødt til at inddrage Livni Tzipis Kadima-parti som regeringspartner, evt. med parlamentarisk støtte fra venstrefløjspartiet Meretz.«

Bernard Avishai støtter sin spådom på, at Netanyahus store koalitionspartner, Yisrael Breiteinu (Israel er Vort Hjem), går ud af regeringen hvis lederen, udenrigsminister Avigdor Lieberman, om kort tid tiltales i en sag om hvidvaskning af sorte penge, og som vil medføre højrekoalitionens kollaps. Kadimas leder, Tzipi Livni, har signaleret vilje til at gå i samarbejde mod reel indflydelse på fredsprocessens videre forløb - og med den undertekst, at vælte Netanyahu indefra med efterfølgende nyvalg, der vil få forholdet til USA som tema.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her