Læsetid: 3 min.

Ny strategi i Mexicos krig mod narkokartellernes voldsspiral

For første gang fokuserer Mexicos præsident Calderón på fattigdom og sociale årsager som et problem forbundet med den organiserede kriminalitet
En mexicansk elitesoldat iklædt elefanthue for ikke at kunne blive genkendt i civil står ved en bil med ligene af to formodede narkohandlere, som blev skudt ved et opgør, der kostede 30 mand livet i  søndags. Flere end 15.000 mennesker er blevet dræbt i Mexico de seneste tre år under den ultravoldelige kamp mellem narkokarteller og myndighederne og hærens kamp mod svøben.

En mexicansk elitesoldat iklædt elefanthue for ikke at kunne blive genkendt i civil står ved en bil med ligene af to formodede narkohandlere, som blev skudt ved et opgør, der kostede 30 mand livet i søndags. Flere end 15.000 mennesker er blevet dræbt i Mexico de seneste tre år under den ultravoldelige kamp mellem narkokarteller og myndighederne og hærens kamp mod svøben.

Pedro Pardo

18. marts 2010

»Vi har fået nok hr. præsident,« stod der på forsiden af den mexicanske El Diario de Juarez, et af de lokale dagblade i Ciudad Juarez ved USA's sydgrænse, forud for den mexicanske præsident Felipe Calderóns besøg i den voldsplagede grænseby i går.

Det var præsident Calderóns tredje besøg på lidt over en måned i Ciudad Juarez, der med 2.700 mord i 2009 og mere end 500 myrdede i årets første to måneder har udviklet sig til en af verdens mest voldelige og farligste byer under den mexicanske præsidents tre år lange offensiv mod landets narkokarteller.

Præsident Calderón har hidtil hævdet, at ofrene i den mexicanske narkokrig i langt de fleste tilfælde selv er tilknyttet den organiserede kriminalitet.

Men det billede krakelerede den 31. januar i år, da 15 teenagere samlet til en fest i Ciudad Juarez blev likvideret. Ingen af dem formodes at have tilknytning til narkomiljøet, hvilket har fået kritikken af præsidentens krig mod narkokartellerne til at nå nye højder. Ikke mindst i Ciudad Juarez, hvor lokale politikere, forretningsfolk og borgergrupper i går stod i kø for at fortælle præsidenten, hvad de mener om hans krig.

»De må endelig ikke tage tilbage til Mexico City med den overbevisning at det går godt. Nej, for det går slet ikke her. Siden Deres sidste besøg er der kun sket flere forfærdelige ting: En mor blev likvideret foran sine to børn til en baseballkamp, kidnapningerne tager til og likvideringer fortsætter,« sagde Miguel García fra borgerretsorganisationen Observatorio Ciudadano med henvisning til præsidentens gentagne løfter om snarlig forbedring i Ciudad Juarez.

Social indsats vigtig

Ifølge en helt ny meningsmåling fra analyseinstituttet Buendia & Laredo er opbakningen til præsident Calderóns narkokrig historisk lav, og mere end halvdelen af den mexicanske befolkning mener, at krigen imod kartellerne er tabt.

Kritikkerne af præsidenten hæfter sig især ved, at strategien mod den organiserede kriminalitet hidtil har været baseret udelukkende på konfrontation, men helt har negligeret de sociale og økonomiske årsager til den organiserede kriminalitets styrke i Mexico.

USA's indenrigsministeriums kontor for narkobekæmpelse skønner, at omkring 450.000 personer er direkte involveret i produktion, transport og salg af narkotika i Mexico. Dertil kommer alle de personer, der er tilknyttet den organiserede kriminalitet igennem andre aktiviteter som afpresning, kidnapninger, skatteinddrivelse, våben og menneskehandel.

Derfor er den organiserede kriminalitet et problem, der rækker langt ind i mange mexicanske familier og de elendige sociale forhold, de lever under. Og det har præsident Calderón tøvende måtte erkende, hvorfor han i sidste måned valgte af afsætte 50 mio. dollar (270 mio. kr.) til uddannelse og jobskabende aktiviteter i netop Ciudad Juarez. Det er første gang, at præsident Calderón ændrer sin strategi for at bekæmpe den organiseret kriminalitet.

Amerikansk problem

Hvad Felipe Calderón derimod har insisteret på, siden han indledte kampen mod narkokartellerne, er, at de nordamerikanske myndigheder bærer et stort ansvar for den mexicanske narkokrig.

USA er verdens største marked for narkotika, og det skønnes - af USA's eget indenrigsministerium - at 90 procent af den kokain, der ender på det nordamerikanske marked, har krydset Mexico.

»Problemet med narkotrafik er et fælles nordamerikansk og mexicansk problem, da det er USA's marked for narkotika og våben fra USA, som kartellerne slås om,« sagde Calderón i går fra Ciudad Juarez.

Under USA's tidligere præsident George W. Bush afsatte den nordamerikanske kongres 1,3 mia. dollar (6,8 mia. kr.) til at støtte Calderóns krig mod narkokartellerne. Men udover økonomisk støtte har præsident Calderón flere gange nævnt, at de nordamerikanske myndigheder nødvendigvis må yde en indsats, der retter sig imod markedet for narkotika i USA. Han har blandt andet bedt de nordamerikanske myndigheder om, at foretage en »oprydning« på deres side af grænsen:

»Hvordan forklarer man et så stort narkomarked - det største i verden - uden at det involverer korruption blandt visse af USA's myndigheder? Det, der mangler, er en ordentlig omgang oprydning på den anden side af grænsen,« sagde præsident Calderón sidste år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu