Læsetid: 3 min.

Vil Obama vælte Netanyahu?

Der bliver kold luft og hårde blikke, når USA’s udenrigsminister Hillary Clinton og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu mødes i Washington – USA og Israel står i deres værste diplomatiske krise i 35 år
Udland
22. marts 2010

Signalpolitik eller strategiskifte? Hvad ligger der bag den pludselige amerikanske modvilje over for den israelske regeringsleder, og hvorfor vil den ikke gå væk, som den plejer? Har Obama afskrevet præsident Netanyahu som partner for nye fredsforhandlinger mellem israelere og palæstinensere? Måske vil denne uge bringe svaret.

Vi er på vej ind i tredje uge af årtiers værste diplomatiske krise mellem USA og Israel, og der er endnu ikke tegn på, at nogen af partene vil give sig. Det hele begyndte, da Israels regering lod meddele, at man ville opføre 1.600 nye lejligheder i Østjerusalem, den selv samme dag som den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, besøgte landet.

Det var et slag i ansigtet på Biden, der havde taget turen til Israel for at spille opmuntrende støttepædagog forud en ny runde af indirekte samtaler mellem israelere og palæstinensere, der – måske – kunne bringe den kuldsejlede fredsproces tilbage på rette spor.

Officielt har USA altid modsat sig israelske bosættelsesudvidelser og anerkender – som resten af verden – ikke israelsk overhøjhed over det arabiske Østjerusalem. Den amerikanske linje har vedvarende været, at Østjerusalems – såvel som Gazas og Vestbreddens og de syriske Golanhøjders – endelige status skal afklares igennem forhandlinger og ikke unilateralt af Israel.

Men ved at time sin udmelding om de seneste bosættelsesplaner, så den faldt sammen med Bidens besøg i landet, blev der skabt det indtryk, at USA var helt indforstået med projektet, hvilket ikke ligefrem er egnet til at højne den generelle opfattelse af Amerika i den muslimske verden.

Siden da har der været lutter mislyde mellem Washington og Jerusalem – ja forrige fredag gav Hillary Clinton angiveligt den israelske premierminister en 43 minutter lang overhaling.

Anspændt atmosfære

Atmosfæren er således anspændt, så det kan blive rigtig uhyggeligt i den grønne sal i Walter E. Washington Convention Centre i den amerikanske hovedstad, som danner ramme om den årlige AIPAC-konference, der afvikles i dag og i morgen.

AIPAC (American Israel Public Affairs Committee) , som er den vigtiste proisraelske lobbyorganisation i USA, har nemlig både Benjamin Netanyahu og Hillary Clinton på sin talerliste, men hvad der i gamle dage kunne have været en hjertelig komsammen truer ved denne lejlighed med at blive en tænderskærende affære – ikke blot for de to ministre, men også for AIPAC’s 100.000 medlemmer, der er bestyrtede over det barske toneleje fra Det Hvide Hus. Ifølge præsident Obamas toprådgiver, David Axelrod, har relationerne mellem USA og Israel ikke været køligere i 35 år.

Den pludselige amerikanske fjendtlighed ser ud til at være kommet bag på Netanyahu. Likud-lederen undskyldte den uheldige timing (men ikke de nye bosættelsesplaner) og har vel tænkt, at den amerikanske regering snart falder til ro igen, som den plejer. Men sådan er det ikke gået. Ifølge den amerikanske analytiker svarede Netanyahus beklagelse til at sige: »Jeg er frygtelig ked af, at jeg slog dig ansigtet på en mandag. Næste gang, det lover jeg, vil jeg ikke gøre det på en mandag.«

Et regimeskift

Hvad ligger der bag den ukarakteristisk skarpe reaktion fra Washington? Panikken breder sig i AIPAC, der har iværksat en damage-kontrol-aktion ved at mobilisere sine tilhængere i den amerikanske kongres til at udtrykke deres opbakning til Netanyahu. Er den beregnet på at imødegå antiamerikanske følelser i muslimske lande, der ser USA som Israels evige protektor? Eller er Obama og Hillary måske ligefrem ude på at vælte Netanyahu?

Det sidste kan på ingen måde afvises. Som The

Guardians analytiker Jonathan Freedland påpeger, er der fortilfælde for, at USA har sat tommelskruerne på Israel for at fremtvinge et regimeskift. Det skete for små 20 år siden, da George Bush truede med at tilbageholde 10 milliarder dollars i lånegarantier, hvis Israel fremturede med sine bosættelser. Følgen blev, at den stædige Yitzhak Shamir blev væltet af pinden som premierminister og erstattet af den mere fredsvillige Yitzhak Rabin.

Måske satser Obama på, at samme dynamik kan fungere i dag – at den offentlige mening i Israel sætter gode relationer til USA over alt andet og vil skaffe sig af med enhver leder, som har pådraget sig Washingtons unåde.

Hvis det er kalkulen, er de seneste opinionstal opmuntrende for Obama. De viser, at Netanyahus Likudparti ville tabe klart til centrumpartiet Kadima, hvis der var valg nu. Og, hvad der må forurolige Likud og Netanyahu: Hele 64 procent af de israelske vælgere siger, at ›»de ikke føler deres synspunkter og ønsker repræsenteret« af den højreorienterede regeringskoalition.

nil@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her