Nyhed
Læsetid: 1 min.

Pakistan dræber 16 talebanere efter terror

Pakistanske kampfly har dræbt 16 oprørere og ødelagt tre af deres tilholdssteder i den nordvestlige del af landet. Det sker efter seks terrorbombeangreb i landet på en uge med 81 dræbte civile og soldater
Udland
15. marts 2010

16 væbnede oprørere blev i går dræbt af pakistanske kampfly i det nordvestlige Pakistan ikke langt fra grænsen til Afghanistan. Det oplyser militære kilder i Islamabad. Under samme angreb blev tre af oprørernes tilholdssteder ødelagt.

»Kampfly har udført præcisionsbombninger og destrueret oprørernes tilholdssteder,« siger en militærkilde.

Angrebet kommer efter en uge, hvor væbnede talebanere ved seks terrorbombeaktioner har dræbt i alt 81 personer, heriblandt soldater, politifolk, hjælpearbejde og civile flere steder i Pakistan.

Gårsdagens angreb fandt sted tæt ved landsbyen Ghund Mela i Orakzai-regionen. Taleban i Pakistan, der har nære forbindelser til al-Qaeda, er i de seneste uger gået i offensiven og har slået til mod både militære og civile mål.

Aktionerne har sået tvivl om den pakistanske regerings påstande om, at en snart et år lang offensiv mod oprørerne har svækket både Taliban og al-Qaeda i landet.

Pakistan er i en tilstand af chok og er for sjette gang på en uge blevet ramt af et selvmordsangreb. Fredag blev mindst 45 dræbt ved angreb. En selvmordsbomber har desuden dræbt mindst syv personer ved et angreb mod pakistanske sikkerhedsstyrker i Swatdalen.

De to første bomber fredag blev bragt til sprængning af selvmordsbombemænd i et tæt befolket område ikke langt fra centrum i Lahore i det østlige Pakistan tæt ved grænsen til Indien. De to attentater skete kort før fredagsbønnen. Op mod 100 blev kvæstet ved eksplosionerne, siger lederen af det lokale politi, Tariq Dogar. Eksplosionerne skete med 15 sekunders mellemrum.

Militante islamister i Pakistan har på det seneste optrappet kampen. Det seneste angreb er det sjette på en uge. ---- Pakistans søsatte sidste år en større offensiv mod de militante oprørere i Swatdalen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her