Læsetid: 5 min.

Patriarkens lange efterår

Silvio Berlusconi er under pres inden weekendens regionalvalg i Italien, som ifølge flere iagttagere kan blive begyndelsen til enden. Valgkampen har ikke handlet om regionerne, men om ministerpræsidentens forsøg på at påvirke det statslige tv-selskabs programplanlægning
Folk fra Bulgarien er blevet hyret til at gå på gaden for Silvio Berlusconi i den italienske valgkamp.

Folk fra Bulgarien er blevet hyret til at gå på gaden for Silvio Berlusconi i den italienske valgkamp.

ETTORE FERRARI

27. marts 2010

BOLOGNA - Dagen efter Silvio Berlusconis store demonstration forrige lørdag på Piazza San Giovanni i Rom bemærkede satirikeren Francesca Fornario i avisen L'Unità: »For at tale til folkemængden har han ladet opføre en scene med balkon.« Ligesom Benito Mussolini, der i sin tid talte fra balkonen på Piazza Venezia, gik Berlusconi i dialog med folket: »Vil I betale mere i skat? Vil I udspioneres i jeres eget hjem? Vil I leve i en politistat? Vil I slå døren op for flere indvandrere?«

Og folket svarede med et rungende »nej«. Berlusconi lovede i øvrigt også sine tilhængere en effektiv kur mod kræftsygdomme, inden regeringens mandat udløber om tre år.

Regionalvalget i 13 ud af Italiens 20 regioner, som afholdes i morgen og mandag, har ifølge sociologen Ilvo Diamanti fået »landspolitisk betydning«. Derfor har Berlusconi sat alle sejl til i en hidtil uset medieoffensiv for at undgå et nederlag, som ifølge flere iagttagere kan føre til en splittelse i partiet Popolo della Libertà (Frihedens folk), der blev dannet ved en sammenlægning af Berlusconis Forza Italia og nyfascisterne i Alleanza Nazionale for nøjagtig et år siden: »For at holde sammen på sin galakse har Berlusconi hele tiden brug for at forny myten om den sejrende leder. Den, der aldrig overgiver sig, som falder og rejser sig igen, i modstrid med såvel venners som fjenders forhåbninger. Men nu regerer han alene, med et bredt flertal i parlament og en svag opposition. Foran sig har han stadig tre år i regering. Krisen trænger sig på, og han har en række retssager at klare og undgå. Lega Nord står til at vinde i Veneto og måske også andre steder. Så er tre år lang tid uden andre valg, som kan mobilisere basen i partiet, partiorganisationen som ikke findes,« skriver Ilvo Diamanti i La Repubblica.

Det med den manglende base i mediemogulens parti blev pinligt tydeligt i løbet af valgkampen. Det lykkedes ikke Popolo della Libertà, som ved parlamentsvalget i 2008 blev landets største parti, at aflevere de påkrævede underskrifter og korrekt udfyldte opstillingslister i landets to vigtigste og mest folkerige regioner, Lombardiet og Lazio. Det fik regeringen til at udarbejde et såkaldt fortolkende lovdekret, som blev forelagt præsident Giorgio Napolitano til underskrift en sen nattetime. Ifølge dekretet skulle eventuelle fejl kunne rettes inden for 24 timer efter tilmeldingsfristen og i det aktuelle tilfælde 24 timer efter Napolitanos underskrift. Men i skyndingen havde regeringen glemt, at valglovene siden den føderalistiske reform af Italiens forfatning i 2001 har været regionernes kompetence. Derfor afviste de administrative domstole i Rom og Milano lovdekretet og dermed regeringspartiets krav om at komme med på stemmesedlerne. Således stiller Berlusconi-fløjens kandidater for personlige lister og uden partiets symbol i Italiens to største byer.

Men der er som bekendt ikke noget, der så skidt, at det ikke er godt for noget. Sagen om de kiksede tilmeldinger er således blevet udlagt som endnu en af den venstreorienterede dommerstands utallige sammensværgelser mod regeringen og dens leder: »Inden valget har de vigtigste såvel private som statslige tv-aviser, som begge er Berlusconis, lignet nyhedsrevyer fra Instituto Luce (det statslige filmselskab under fascismen, red.),« skriver Curzio Maltese i La Repubblica og tilføjer: »På grund af krisen i meningsmålingerne og sin manglende evne til at fylde de rigtige torve har Berlusconi besluttet sig for at besætte hele medietorvet med et egentligt tv-statskup.«

Lønnet demonstrant

Demonstrationen i Rom var således først og fremmest en tv-begivenhed. Den store plads foran Laterankirken var halvtom, men fra scenen lød det, at der var mindst en million mennesker på pladsen, som ifølge politiet kan rumme 200.000-300.000 mennesker. Men på tv-billederne var illusionen om en stopfyldt plads overbevisende. Flere aviser havde i dagene forinden fortalt, at Popolo della Libertà havde hyret demonstranter for at fylde pladsen nogenlunde ud. Mens Berlusconi fra sin balkon forklarede, at »venstrefløjen vil øge indvandringen for at forrykke den politiske balance i landet«, talte Information med en yngre kvinde fra Bulgarien, der var forklædt som partisoldat: »Det er anden gang, at jeg bliver betalt for at gå til demonstration. Jeg er ikke hyret direkte af partiet, men gennem et vikarbureau,« forklarer Violetta Kristova Nicolaiva.

Luigi fra Perugia, som ikke vil oplyse sit efternavn, bærer et skilt med teksten: »Stop dommernes mafia.« Efter nogen overtalelse forklarer han, hvordan teksten skal forstås: »Berlusconi dukkede pludselig op i italiensk politik og forrykkede den konsoliderede magtbalance i institutionerne. Fordi han gik ind i politik uden magthavernes velsignelse, har alle institutionerne rottet sig sammen mod ham,« siger Luigi.

Verdens frieste land

Under valgkampen er det kommet frem, at Berlusconi er under mistanke for magtmisbrug og trusler over for ledere af det statslige tv Rai og det uafhængige kontroludvalg, som fører tilsyn med Rai. Af telefonaflytningerne i sagen, som er blevet lækket til avisen Il Fatto Quotidiano, fremgår det, at Berlusconi personligt koordinerer indholdet i den mest sete tv-avis på Rai med den ansvarshavende redaktør.

Endvidere fremgår det, at ministerpræsidenten har lagt pres på kontroludvalget for at få lukket de politiske debatprogrammer, hvor oppositionen kommer mest til orde. Det gælder navnlig programmet Annozero, der hver torsdag har over fire millioner seere og informerer grundigt om afsluttede og igangværende retssager mod Berlusconi. I februar gav Rais bestyrelse så efter for presset og suspenderede de populære debatprogrammer i en måned inden valget. Det medfører ikke blot, at Berlusconis kommercielle tv-kanaler har haft noget nær monopol på politiske debatprogrammer under valgkampen, men også, at Mediaset tjener et tocifret millionbeløb i øgede reklameindtægter på det statslige tv-selskabs bekostning.

I protest mod lukningen havde Italiens journalistforbund torsdag i en sportshal i Bologna arrangeret en særudgave af Annozero, som blev transmitteret via internettet og vist på storskærm i 200 italienske byer: »Vi er hegnet ind med pigtråd, men forsøger at klippe den over,« sagde værten Michele Santoro. Således kunne italienerne få dage inden det vigtige regionalvalg alligevel høre en telefonaflytning, hvor Rais administrerende direktør beklager sig over, at han er under større politisk pres end sin kollega i Zimbabwe, og Berlusconi, som beklager sig over, at Rais ledelse på trods af hans tilskyndelse ikke har lukket Annozero definitivt: »Hvis I var seriøse, burde I sige op«. Komikeren Roberto Benigni beroligede dog sine landsmænd med, at »Italien er verdens frieste land. Det er så frit, at man også kan afskaffe friheden«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Andreas Ebbesen

Mon ikke det også ender med at Dansk Folkedanserparti også får betalte demonstranter til at demonstrere foran Christiansborg ved det kommende folketingsvalg?
Man ved sgu snart aldrig hvad de kan finde på bare for at beholde magten.
VH Heidi Madsen