Læsetid: 3 min.

Paven afviser ’sladder’ om misbrug

Med troen på Gud følger "modet til ikke at tillade sig selv at blive intimideret", sagde paven i sin tale Palmesøndag
Med troen på Gud følger "modet til ikke at tillade sig selv at blive intimideret", sagde paven i sin tale Palmesøndag
29. marts 2010

Pave Benedikt XVI, der er under et stadigt stigende pres fra misbrugsskandalen i den katolske kirke, erklærede i går, at han ikke vil lade sig "skræmme" af "smålig sladder" og ophidsede aktivister, der påstår, at han har gjort for lidt for at bekæmpe pædofili i kirken.

Ved den årlige Palmesøndag-tale på Peterspladsen i Rom undlod paven direkte at omtale skandalen, men hentydede indirekte til situationen i sin prædiken. Troen på Gud, sagde han, ”leder i retning mod ikke at lade sig skræmme af smålig sladder”.

Mens Benedict talte, opfordrede Schweiz præsident, Doris Leuthard, til oprettelsen af et centralt register over pædofile præster. I Østrig meddelte ærkebiskoppen af Wien om oprettelsen af en kommission, der finansieres af kirken, men uden deltagelse af kirkelige repræsentanter, der skal undersøge anklager om seksuelt misbrug i landet.

Paven under anklage

Benedict kom under angreb efter at det blev afsløret, at han haft en rolle i to sager hvor børn er blevet misbrugt. Den ene sag omhandler en tysk præst, der på trods af en pædofili-dom alligevel fik mulighed for at arbejde med børn mens paven var ærkebiskop af München. Den anden sag implicerer direkte paven, der i The New York Times er blevet beskyldt for at hindre en retssag mod en præst i Wisconsin, der stod anklaget for at misbrugt op imod 200 døve drenge.

Kirkens embedsmænd siger, at Benedict var uvidende om, at den tyske præst var vendt tilbage til embeddet, og at Vatikanet først kendte omfanget af sagen fra Wisconsin 20 år efter at misbruget fandt sted.

Vrede blandt aktivister

Dagbladet L'Osservatore Romano, der er Vatikanets største avis, har anklaget medierne for "tydeligvis at føre en kampagne imod paven og hans nærmeste medarbejdere."

Omvendt var der vrede blandt aktivisterne efter Benedikts tale.

"Jeg håber ikke, at talen skal ses som en del af en strategi, hvor medierne på forunderlig vis pludselig bærer skylden for skandalerne," sagde Sean O'Conaill fra Voice of the Faithful, en gruppe, som kæmper for misbrugsofre.

"Det mod der i virkeligheden er brug for, er modet til at indse omfanget af de kæmpe problemer som medierne har afdækket".

Undskyldning til irerne

I et brev til den irske menighed har paven undskyldt for misbrug begået af præster i Irland, dog uden at komme ind på hvordan irske biskopper, der har dækket over skandalerne, skal straffes for deres forbrydelser.

"Beviserne om Benedicts viden om misbrug bliver stadigt flere," sagde Maeve Lewis, den irske direktør for børnemisbrugsgruppen One of Four.

"Den store udfordring er beskyttelsen af børn i fremtiden, og hvorvidt paven har den nødvendige troværdighed til at tage skridt i den retning, det er jeg ikke sikker på."

Artiklerne fortsætter under videoen.

”Lavt og vulgært niveau"

I en bøn læst under pavens gudstjeneste bad Benedikt Gud om at hjælpe "de unge og dem, der arbejder for at opdrage og beskytte dem". I sin prædiken sagde han videre, at man nogle gange kunne "falde til det laveste, vulgære niveau" og "synke ned i den sump af synd og uærlighed."

I lørdags nedtonede Vatikanet alligevel beskyldningerne om en international kampagne imod Benedikt, og sagde i en officiel meddelelse, at kirkens svar på skandalen ville være af "afgørende betydning for dens moralske troværdighed." En talsmand tilføjede dog senere, at ”de fleste af de sager vi ser i dag indtraf for flere årtier siden”.

Imens er aktivister i Italien ved at opbygge en liste over nyere skandaler, og har taget de første retlige skridt mod en biskop i en sag om påstået misbrug fra 2001.

Fader Ruggero Conti er mistænkt for at have mishandlet 30 børn. Adspurgt af en dommer i 2008, sagde Gino Reali, biskoppen, der var øverste ansvarlige i Conti's sogn, at han havde ignoreret klager ”fordi man hører så mange rygter."

"Hvis Conti bliver dømt, så planlægger jeg at anmelde biskoppen for medvirken og tilskyndelse til forbrydelserne," sagde Nino Marazzita, der er advokat og anti-pædofili forkæmper.

Copyright: Guardian News & Media 2010. Oversat af Mikkel Marienlund

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

På en eller anden måde lider mange af den misforståelse, at romerkirken har en særlig retlig status, som gør, at den skal checke og stå til ansvar for sine ansatte (præster) i videre omfang end andre private virksomheder.

De katolske præster og deres kirke m v er underlagt straffeloven ( og alle andre love) i Danmark som alle andre personer og virksomheder og trossamfund.

Den med at kirken ( og hellige bygninger og institutioner iøvrigt) er "fredhellig og hævet over loven " og at ordensmagten derfor ikke skal blande sig, er en skrøne.

Der skal ud over på kirken også skydes på de myndigheder i de pågældende lande, der forsømte at føre tilstrækkeligt tilsyn med den katolske kirkestabs gøren og laden.

Hvis f eks de irske myndigheder og politikere ikke havde været så efterladende, så ville megen misbrug kunne have være undgået.

De ansvarlige gejstlige skal have selskab på anklagebænken af de inkompetente tilsynsmyndigheder og politikere.

Præster har ikke nogen særstatus m h t lov og orden.

@ Robert Kroll

Du har sikkert ret mht den kristne kirkes embedsmænds retstilling i Danmark.

Er du sikker på, at noget tilsvarende gælder i vore sydlige nabolande ?

Kære PerJongsberg.

Der er et nogle lande, som har aftaler med pavestaten, der giver visse rettigheder til katolske aktiviteter - typisk af økonomisk karakter.

Pavestaten har imidlertid ikke noget folkeretligt krav på, at katolske institutioner får særbehandling i andre lande.

Det er landenes politikere og myndigheder, der er ansvarlige, hvis de har "solgt" tilsynsforpligtelsen, og i de nordlige lande er det krystalklart, at en kirke eller trosretning ikke kan unddrage sig lovens ord og myndighedernes kontrol .

Præster må finde sig i at arbejde på lige retlige vilkår med andre borgere - de kan ikke "gemme sig" for loven bag deres religion.

@ Robert Kroll

Tak.

I en anden artikel idag, skriver Palle Weis, at Vatikanet med henvisning til den mere end 1000 år gamle kanoniske lov hævder, at kirken skal ordne sine egne problemer, og at der er nogen særlig grund til at blande virkeligheden uden for ind i det.

Ved du noget om dennes lovs retstilling i f.eks. Tyskland og Italien ?

PS : Kanonisk Lov

Kanonisk Lov, Corpus Iuris Canonici, eng. Code of Canon Law. Dette er Romerkirkens samling af love og forordninger, der styrer kirkens totale liv med hensyn til juridiske forhold. Der udgives nye udgaver af lovbøgerne efter behov. Den sidste er fra 27/11 1983. Den udkom i syv bøger med 1752 kapitler eller afsnit.

Oprindelsen går tilbage til apostolisk tid. Lovene er både oldgamle og nye. De gives af konsilier og paven og har altid pavens godkendelse, før de træder i kraft.

Kære Per Jongsberg.

Måske er der i Italien stadig noget tilbage fra Moussolinis aftale med Vatikanet, men det er i givet fald ikke noget Vatikanet kan kræve opretholdt, hvis Italien skulle bestemme noget andet.

Paven og hans råd kan iøvrigt overhovedet ikke lovgive for andre lande - Vatikanet er bare en stat på linje med alle andre stater og må finde sig i Folkerettens principper.

Jeg er sikker på, at kanonisk lov er helt ude af billedet i Tysklands nationale lovgivning og retsvæsen.

Christian Olesen

Der findes ingen medicin mod den form for sygdom, som pave lider af!
Magtliderlighed kan aldrig, gentager, aldrig!
undskylde misbrug af børn.
Hvor fanden er gud henne?

Vatikanet har adskillige konkordater med mange stater rundt omkring, deriblandt også med flere af de enkelte Tyske delstater. (Forbundsstaten har ikke ret til at blande sig i de enkelte delstaters religiøse forhold og lovgivning undtagen for at forhindre religiøs begrundt diskrimination.)

Der er en liste her: http://www.concordatwatch.eu/

@ Thomas Holm

Tak for link'et.

Aftalen med Hitler er svær at gennemskue på kort tid. F.eks. i spørgsmålet om, hvilke dele der er gyldige idag ?

§13 kræver måske nøjere opmærksomhed i den aktuelle situation (drengebørnemisbruget).

Article 33

All matters relating to clerical personnel or Church affairs, which have not been treated of in the foregoing Articles, will be regulated for the ecclesiastical sphere according to current Canon Law.

Should differences of opinion arise regarding the interpretation or execution of any of the Articles of this Concordat, the Holy See and the German Reich will reach a friendly solution by mutual agreement.

@ Christian Olesen

Hvis der er en Gud (?), tror jeg ikke hun ville have ret meget at gøre med the Hole See, Vatikanet, Paven osv, og hun ville nok have givet Sankt Peter besked om automatisk at stikke katolikker en billet til den nedre, varme region af tilværelsen efter døden ...

Per,

der gælder stadigt i fuldstændighed efter den tysk Grundlovsrets beslutning fra 1957. Dog er det de enkelte stater der nu står som retslige efterfølgere.

Nu har de fleste tyske delstater indgået egne konkordater enten med Vatikanet eller med de tyske biskopper, lige fordi det såkaldte "Reichskonkordat" ikke tog særligt meget hensyn til delstaterne og man endeli ville slippe af med en af de sidste lovgivninger fra Hitler-tiden der stadig har gyldighed.

@ Thomas Holm.

Tak for uddybningerne ... interessant emne, betydeligt mere interessant end diskussionen om, hvor mange tilsloerede danske kvinder der render rundt i Danmark ... og nu paa sidste i Afghanistan ;-o)