Læsetid: 10 min.

Men paven selv er stadig tavs

Hver dag kommer der nye anklager om seksuelle overgreb på børn i katolske institutioner i Holland, Tyskland og Østrig. Tavsheden er brudt blandt ofrene, men ikke kirken. Pave Benedikt XVI forbliver tavs
Tavshed. Paven plejer ikke at holde sig tilbage med at kommentere aktuelle emner. Men den katolske kirkes aktuelle sexovergrebsskandale har endnu ikke givet den Hellige Fader anledning til at tage bladet fra munden.

Tavshed. Paven plejer ikke at holde sig tilbage med at kommentere aktuelle emner. Men den katolske kirkes aktuelle sexovergrebsskandale har endnu ikke givet den Hellige Fader anledning til at tage bladet fra munden.

Andres Solaro

20. marts 2010

Det hellige kontor i Vatikanstaten har travlt. »Jeg håber, at vi får mindre arbejde, ikke flere folk til at varetage klagerne,« sagde Vatikanets chefanklager for interne anliggender, Monsignor Charles J. Scicluna, og grinede opgivende, da The New York Times i et sjældent interview konfronterede ham med, at kun 10 personer arbejder i den del af kontoret, der har med alvorlige kirkelige forseelser at gøre. De sidste 10 år har kontoret behandlet 3.000 anklager om seksuelt misbrug af børn, i snit 300 om året. Anklager om misbrug, der for de flestes vedkommende kommer fra USA, hvor overgrebene blev begået i 60'erne, 70'erne og 80'erne. Her har den katolske kirke udbetalt omkring to milliarder dollar i erstatning til ofrene, og i visse delstater er kirken gået bankerot. Det var dengang, den nuværende pave Benedikt XVI hed Joseph Ratzinger og var præfekt for det hellige kontor, det behandlede sagerne.

Men nu er det store spørgsmål, sagde Monsignor Scicluna, om de her tal er stabile, eller om de kommer til at stige. »Hvis de er stabile, kan vi stadig gøre vores arbejde ordentligt med 10 ansatte,« sagde han.

Det er der ikke noget, der tyder på. Anklagerne vælter ind, hver dag kommer der nye til. Hver dag. I går skrev Der Spiegel om overgreb på blinde børn i Holland begået af gejstlige. I forgårs om nye misbrugstilfælde i Regensburg. Indtil videre har 350 anmeldt overgreb til organisationen Hjælp og Ret i Holland, flere hundrede har meldt medarbejdere i den katolske kirke i Tyskland og i Østrig. I Tyskland, hvor omkring 26 millioner af landets indbyggere er katolikker, taler man om, at der har fundet overgreb sted i 22 ud af 27 bispedømmer.

»Vi kan slet ikke overskue omfanget af antallet ofre,« sagde Monika Tschapek-Günter, formanden for foreningen for tidligere kostskolebørn, til Berliner Zeitung.

Skandalen begyndte at rulle i Tyskland i januar, da rektoren for Jesuitgymnasiet og elitekostskolen Canisius-Kolleg i Berlin sendte et brev til skolens tidligere elever og undskyldte for, at to af skolens patere havde begået overgreb på børn i 70'erne og 80'erne. Siden rektorens brev er antallet anmeldelser vokset til flere hundrede, anmeldelser om overgreb, der ikke kun fandt sted i Berlin, men også i Hamborg, i St. Blasien i Schwarzwald, i Bonn, Rottenburg, Bad Mergentheim, Ettal. Ja, sågar i det verdensberømte drengekor Regensburger Domspatzen, der fra 1964 til 94 blev ledet af pavens bror, den nu 86-årige Georg Ratzinger. Georg Ratzinger var selv kendt som en kolerisk og vred kapelmester, der kunne finde på at smide med stole og uddele ørefigner, men han siger i dag, at han intet kendte til overgrebene, der hovedsageligt fandt sted i 50'erne og 60'erne. Den seneste anklage kommer fra en tidligere elev, der siger, at han oplevede seksuel vold, indtil han holdt op på skolen i 1992. Han var selv blevet voldtaget af en lærer og ældre elever på kostskolen, men overværede også sex mellem elever i en lærers lejlighed. »De gav det tryk, der er blevet avlet af et totalitært system, videre,« siger eleven til ugemagasinet Der Spiegel. Et totalitært system, hvor det, der skete bag klostrenes mure, også blev der.

»Det har fået en dimension, som vi hidtil slet ikke har troet mulig,« siger advokaten Ursula Raue, som jesuiterordenen i Tyskland har sat til at kulegrave skandalen. En skandale, der nu har fået østrigerne til at melde sig ud af kirken, og som flere steder har tvunget biskopper og præster til at gå af.

Tavsheden

Alligevel er pave Benedikt XVI forblevet tavs. Ikke engang, da han i søndags bad Angeles-bønnen i Rom, hvor han normalt ikke skyer sig for at tale om aktuelle problematikker, var der trøst, undskyldninger eller opklaringer at hente for de tyske misbrugsofre.

»Vi er skuffede over, at paven indtil nu ikke har sagt et eneste medfølende ord og bedt om tilgivelse eller forsoning,« siger talsmanden for den katolske reformbevægelse Wir sind Kirche, Christian Weisner til Information. Pavens tavshed forsvarer ærkebiskop i Freiburg Robert Zollitsch med, at paven har sagt, hvad han har at sige.

»Ud fra min samtale med paven ved jeg, hvor meget præsters misbrug af børn ryster ham, netop i Tyskland,« skrev ærkebiskoppen i Die Welt. Paven, mente han, havde allerede ytret sig 'umisforståeligt'. »Det, som allerede er blevet sagt, bevarer sin vægt ved, at det ikke konstant bliver gentaget,« skrev Robert Zollitsch og forsvarede dermed den katolske kirke og Vatikanet, hvis talsmand Federico Lombardi tidligere havde udtalt, at de så kritikken som en smædekampagne, der forsøgte at trække den Hellige Fader personligt ind i misbrugssagerne.

Men hvordan kan noget, der ikke er sagt, være umisforståeligt, mener kritikere, som ser pavens tavshed som et udtryk for, at kirken endnu en gang vil tie sine problemer ihjel. Det gjorde man i USA og i Irland, og nu gør man det også i Østrig, Holland og Tyskland, mener de. Det hyrdebrev, som paven udsendte til den irske kirke i går, og som omhandler misbruget der, er han blevet tvunget til.

For paven kunne ikke længere tie om problemerne i Irland, især ikke efter, at to forskellige rapporter sidste år slog fast, at op mod 2.000 irske børn i katolske institutioner var blevet udsat for forbrydelser som seksuelt misbrug, vold og fornedredelse. Rapporterne konstaterede desuden, at bispedømmet i Dublin havde været med til at holde misbruget hemmeligt for at undgå skandale og opretholde kirkens gode ry og rygte.

Den katolske kirke kan ikke længere bare pege på, at sagerne ligger så langt tilbage i tiden, at de ikke kan retsforfølges længere, at præsterne, der udøvede ugerningerne er døde eller pensionerede.

Tomheden

Den irske kirkes overhoved, Sean Brady, undskyldte da også til ofrene i onsdags, da han talte ved en messe i Armgah.

»Jeg undskylder med hele mit hjerte over for alle dem, der er blevet skadet af mit svigt. Når jeg ser tilbage, skammer jeg mig over, at jeg ikke altid har overholdt de værdier, som jeg tror på,« sagde Brady, hvis afgang mange kræver, fordi han i 70'erne ikke havde anmeldt, at misbrugte børn i Kilmore blev tvunget til at aflægge et tavshedsløfte om, hvad der var sket.

»Her er der sket et dobbelt tillidsbrud. Først et magtmisbrug, hvor en tillidsperson har begået overgreb på mindreårige, siden har man fået offeret til at tie ved at afgive et tavshedsløfte. At pålægge offeret tavshed er med til at give offeret skylden,« siger Christian Weisner fra Wir sind Kirche.

Det er tavsheden, der er det store problem, både for kirken, men også for gerningsmændenes ofre, skrev den tyske forfatter og dramatiker Bodo Kirchhoff i Der Spiegel. Han blev misbrugt på den katolske kostskole, hvor han boede. Gerningsmanden var skolens kantor. En falsk pædagog, kalder Kirchhoff ham.

»Jeg var 12, og jeg var snavset - ødelagt, sagde man dengang, jeg anede ikke, hvor rammende det ord er,« skrev han og forklarede, at det så kaldte misbrug efterlader et gigantisk sprogligt hul: »Det er et hul - ordet ar ville være en underdrivelse - som hverken kan heles af tid eller retssager. Forældelse er i dette tilfælde et absurd begreb, for igennem årene forstørrer det her hul sig endnu mere. Ud over det manglende sprog kommer de endnu mere upræcise erindringer, som ikke kan reddes af noget sprog.«

Præsten Peter H.

Men i sidste ende, mener Christian Weisman fra Wir sind Kirche, bliver paven også nødt til at anerkende tyskernes, østrigernes og hollændernes smerte ved at bryde tavsheden.

»Også blandt biskopperne har langt fra alle erkendt situationens alvor, især hvis man tænker på, at 22 ud af 27 bispedømmer i Tyskland har tilfælde af misbrug. Det er nødvendigt, at paven melder ud, der må ikke ske flere fejl i opklaringen,« siger Christian Weisner.

Den særligt udsendte til opklaring af misbruget, Stephan Ackermann, der er biskop i Trier, har da også allerede givet en forsmag på, hvad der venter.

»Ud fra hvad vi kan se, er der foregået tilsløringer. Det må vi smerteligt anerkende i dag. Vi har taget forkerte hensyn. Forkerte hensyn til kirkens ry, til bestemte institutioner, til et tab af anseelse,« sagde Ackermann til Der Spiegel og indrømmede, at der ikke virkeligt har eksisteret en vilje til opklaring i den katolske kirke. De personer, der var blevet opdaget, var blot blevet forflyttet til en ny menighed, hvor de ofte igen havde kontakt med børn.

Det var eksempelvis det, der skete med præsten Peter H., da pave Benedikt XVI var ærkebiskop i München-Freising. Peter H. var blevet forflyttet til München-Freising, efter at han havde forgrebet sig på børn. Hans fortid var kendt og forflytningen officiel. Men Peter H. kunne ikke holde sig fra nye overgreb, i 1986 blev han dømt, og i 1987 blev han igen forflyttet, denne gang skulle han være sjælesørger i Garching.

At han var blevet dømt, vidste garchingerne ikke. De fik intet at vide. Heller ikke, at han ikke måtte arbejde med børn og unge. Peter H. holdt sig heller ikke til restriktionerne, i 21 år arbejdede han som religionslærer, kørte med skoleelever på weekendture, var aktiv i en ungdomsklub. Først i september 2008 blev han i al hast forflyttet til Bad Tölz, hvor han skulle arbejde som kur- og turismepræst, fordi tidligere misbrugsofre havde fundet ud af, hvor han befandt sig. Og først nu har ærkebispedømmet München suspenderet ham, efter at Süddeutsche Zeitung har opklaret, at han ikke holdt sig til retningslinjerne. Tyskerne er selvfølgelig chokerede over afsløringerne. Også i Garchen, hvor han arbejdede med menighedens unge igennem 21 år.

Selvfølgelig. Mennesker med pædofile tilbøjeligheder bliver ikke kureret af at blive forflyttet. Det siger sig selv, mener psykiater og en af Tysklands førende på området, Klaus Beier fra Institut for seksualvidenskab ved Berliner Charité.

Desuden tiltrækker cølibatet især mennesker, der allerede i forvejen kæmper med en konfliktfyldt seksualitet, udtaler han til Der Spiegel. I kirkens regi lever disse mennesker beskyttet for spørgsmål vedrørende kæreste eller familie og får desuden høj social anerkendelse.

»I de tilfælde, jeg kender til, var det i hvert fald en af grundene til, at de blev præster. De gjorde en dyd ud af nøden.«

Kun til Vatikanet

Den katolske kirke må åbne sig, dens hemmeligheder må ud, siger Uta Ranke-Heinamann, der er katolik, men alligevel kontroversiel i katolske kredse.

»Denne lavine af anmeldelser, vi ser nu kan ikke forklares ved, at katolikker er mere pædofile end andre. Den skyldes den årelange tavshed og hemmeligholdelse af misbruget, der først bliver opdaget nu, idet Jesuitordenen har opfordret alle tidligere misbrugte elever til at melde sig. Det er det, der sker nu,« siger Uta Ranke-Heinemann, der har skrevet flere kritiske bøger om den katolske kirke og var den første kvinde i verden, der blev professor i katolsk teologi, og den første kvinde, der måtte afgive professoratet igen, da hun såede tvivl om jomfrufødslen.

Paven er i høj grad medskyldig, mener hun. Vatikanet har udgivet to skrifter, der er medvirkende årsag til, at sagerne blev hemmeligholdt. Først kardinal Ottavianis brev fra 1962 og så Kardinal Ratzingers - altså den nuværende paves - brev fra 2001 til alle biskopper, hvor de blev beordret til kun at anmelde misbrugstilfælde til Vatikanet. Ikke til andre. Det er her, kontoret for troskongregationen - det hellige kontor, som tidligere blev kaldt inkvisitionen - spiller sin rolle, som den har gjort i århundreder. Det er her, hvor alt havner i Vatikanets hemmelige arkiver, og hvor alle tier i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Her, hvor alle roller er besat af Vatikanets egne gejstlige - anklagere, forsvarere, dommere.

»Det har så ført til, at pædofile præster konstant blev forflyttet, efter at de havde modtaget 'terapi'. Og selvfølgelig blev de ikke kureret,« siger Uta Ranke-Heinemann og peger på, at sexmisbruget i Irland på trods af, at den er veldokumenteret, stadig er tabu i Tyskland. Ifølge hende er det nemlig lykkedes de tyske biskopper at forhindre, at BBC-dokumentaren Sex Crimes and Vatican må vises i Tyskland.

Også i Danmark

Men skandalen hærger ikke kun i USA, Irland, Tyskland, Holland og Østrig. Også i Danmark får den katolske kirke kritik for at ville feje enkelte overgreb, der skete i løbet af 80'erne, ind under gulvtæppet. Kirkens danske overhoved, biskop Czeslaw Kozon, er blevet kritiseret for, at han ikke vil anmelde tidligere eller nuværende overgreb foretaget af kirkelige medarbejder til politiet. Det er ikke kirkens opgave, det må ofrene selv gøre. I stedet for, siger han, er der nedsat et fagetisk råd, der består af en præst og en jurist, en socialrådgiver - to af de tre er ikke katolikker - der skal hjælpe ofre for seksuelle overgreb.

»Det er ikke rigtigt, at vi ikke tager det alvorligt. Vi tager det meget alvorligt,« siger Kozon, som ikke mener, der er tvivl om, at man i udlandet i visse tilfælde ikke har stoppet folk: »Men det var, fordi, man har ment, at det var udtryk for et øjebliks svaghed, og at det kunne kureres med formaning eller terapi. Det har så vist sig ikke at være tilfældet. Man har villet undgå skandale, og derfor er nogle sager ikke taget i opløbet,« siger han og peger på, at den katolske kirke er ved at ændre sig. Den er ved at blive mere åben, den er i en proces, hvor man tilkendegiver, at tidligere tiders praksis er forfejlet.

Men kirken har langtfra taget det alvorligt nok, mener Walter Dalland, der er katolik og tidligere redaktør for tidsskriftet Katolsk Dialog: »Den katolske kirke har håndteret de her sager enormt dårligt, også i Danmark. Man har tænkt på institutionen, ikke på ofrene.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu