Nyhed
Læsetid: 3 min.

Politisk powerplay fra tyske SPD

De tyske socialdemokrater forsøger at vende skibet med et nyt arbejdsmarkedsudspil. Men udspillet er uambitiøst og griber ikke fat på de reelle udfordringer, vurderer eksperter
Det tyske socialdemokratis vælgere var mildt sagt ikke tilfredse med den tidligere arbejdsmarkedspolitik, kendt under navnet Hartz IV. Nu har SPD - ifølge kommentatorer i et forsøg på at få vælgernes gunst tilbage - fremlagt en ny politik med bl.a. forslag om mindsteløn, samt en fordobling af den periode, man som ledig kan modtage understøttelse. På billedet ses en karikatur af SPD's leder Sigmar Gabriel til det årlige karneval i Düsseldorf 15. februar.

Det tyske socialdemokratis vælgere var mildt sagt ikke tilfredse med den tidligere arbejdsmarkedspolitik, kendt under navnet Hartz IV. Nu har SPD - ifølge kommentatorer i et forsøg på at få vælgernes gunst tilbage - fremlagt en ny politik med bl.a. forslag om mindsteløn, samt en fordobling af den periode, man som ledig kan modtage understøttelse. På billedet ses en karikatur af SPD's leder Sigmar Gabriel til det årlige karneval i Düsseldorf 15. februar.

Ina Fassbender

Udland
16. marts 2010

BERLIN - Siden valgnederlaget har mange tyske socialdemokrater ventet med længsel på et gennemgribende opgør med de forkætrede arbejdsmarkedsreformer, der er blevet kendt under navnet Hartz IV. Og i går kom så det første konkrete socialdemokratiske forsøg på at gøre op med fortiden, da en smilende partiformand, Sigmar Gabriel, og generalsekretær Andrea Nahles præsenterede et nyt udspil et pressemøde i Berlin.

Under overskriften »Fairness på arbejdsmarkedet« løftede de to ledende socialdemokrater sløret for et længe ventet forslag til revision af partiets egne arbejdsmarkedsreformer, som blev indført under den tidlige kansler Gerhard Schröder. Men flere eksperter tvivler på, at det nye udspil, der blandt andet byder på et forslag om lovpligtig mindsteløn, er tilstrækkeligt vidtgående til at sikre SPD fornyet vælgertilslutning i et omfang, der betyder noget.

Ifølge Reinhard Bispinck, der analyserer socialpolitik for den fagforeningsnære tænketank Hans Böckler-Stiftung, bør udspillet ikke udlægges som et afgørende brud med Hartz IV-reformerne:

»SPD har aldrig åbent sagt, at Hartz-reformerne var en politisk fejl. Det har skaffet dem et troværdighedsproblem, hvilket man også så ved efterårets valg, hvor mange SPD-vælgere blev hjemme på valgdagen. Dette troværdighedsproblem er indtil videre forblevet uløst. Nu forsøger de sig med mindre rettelser uden at det handler om en større vending væk fra Hartz IV, som stadig ikke betragtes som en decideret dårlig ide.«

Neoliberal retning

De mindre rettelser, som Bispinck anskuer som ubetydelige på et politisk taktisk niveau, angår først og fremmest retten til arbejdsløshedspenge. Udspillets vigtigste punkt er således udvidelsen af den første ledighedsperiode fra 12 til 24 måneder. Dermed fordobler SPD tidsrummet, før arbejdsløse tvinges til at tage tilbudt arbejde.

Endvidere foreslås det i udspillet, at arbejdsløse med mindre formuer ikke længere skal være forpligtet til at tære på deres opsparinger, før de er berettiget til statslig understøttelse.

Og endelig byder udspillet, der blandt andet er udarbejdet af tidligere arbejdsminister Olaf Scholz, også på et politisk omstridt forslag om at indføre en lovpligtig mindsteløn på 8,50 euro i timen. Den nuværende liberalt-konservative regering er svorne modstandere af mindsteløn fastsat ved lov.

Af samme årsag bedømmer flere politiske kommentatorer det socialdemokratiske udspil som et udtryk for uforpligtende stemmefiskeri. Sibylle Berghahn, der forsker i socialpolitik ved Frei Universitet Berlin, er ikke sen til at vurdere udspillet som et stykke populisme:

»Det er en kamp om retningen. Og når regeringen i skikkelse af Westerwelle trækker demagogisk i en neoliberal retning, trækker SPD i den anden. I virkeligheden ønsker begge sider mere eller mindre, at tingene fortsætter som de allerede er. Men det kan SPD ikke vinde stemmer på. Derfor slår de ind på en radikal retning. Det er en art power play«, siger Berghahn til Information.

Fløjkampe balanceres

Noget kan dog tyde på, at der har været brug for effektive midler til at få det socialdemokratiske tog tilbage på skinner.

Både internt i partiet og blandt politiske kommentatorer er der bred enighed om, at arbejdsmarkedsreformerne under navnet Hartz IV har været med til at jage traditionelle vælgere bort og dermed også har truet partiets status som folkeparti.

Efter efterårets valgnederlag har partiledelsen derfor påbegyndt et smertefuldt opgør med den gamle Schröder-fløj, som i sin tid var ansvarlig for at gennemføre Hartz IV-reformerne.

Det nye arbejdsmarkedsudspil skal på den baggrund ses som partiledelsens forsøg på at balancere mellem de forskellige stridende fløje. Især har den nye partiformand Sigmar Gabriel brugt tid på at tøjle de venstreorienterede strømninger, der efter valgnederlaget følte, at tiden var moden til et kursskifte og en afsked med de mere asociale bivirkninger af Hartz IV-reformerne. Hvor meget af den tidligere politik der skulle kastes over bord, har imidlertid været et omstridt spørgsmål. Det nye arbejdsmarkedsudspil imødekommer delvist de mere venstreorienterede grupperinger, som ønsker at trække SPD mod venstre i et forsøg på at genvinde tabte stemmer fra det mere yderligtgående Die Linke. Samtidig er udspillet også et forsøg på at skabe socialdemokratisk rygvind forud for det vigtige delstatsvalg i Nordrhein-Westfalen, som kan ende med at forskubbe magtbalancen tysk politik.

Sibylle Berghahn fra Frei Universitet mener ligefrem, at det nye udspil skal karakteriseres som et stykke politisk taktik, der er rundet af partiets nye rolle som oppositionsparti. Hun siger: »Hvis SPD havde regeringsmagten, ville de formodentlig ikke have stillet dette forslag. Nu har de besluttet sig for at gå i radikal opposition i dette socialpolitiske spørgsmål, fordi den liberale udenrigsminister Westerwelle igennem længere tid har fremsat forslag om at forringe vilkårene for Hartz IV-modtagere.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her