Læsetid: 3 min.

Det private er et værn mod overgreb

Der er gode grunde til at forsvare privatlivet mod sociale medier som Facebook og Google, mener den tyske sociolog Nils Zurawski. Privatlivet er demokratiets byggesten, siger han
9. marts 2010

Privatssfæren er et grundlæggende element i åbne demokratiske samfund, mener sociologen Nils Zurawski, der er tilknyttet Hamborg Universitet og leder forskningsnetværket Surveillance Studies, der fokuserer på forholdet mellem overvågning og sikkerhedspolitik i moderne vestlige stater.

- Hvilken politisk rolle spiller privatsfæren i moderne demokratiske samfund?

»Over for stærkere bureaukratiske stater, hvor individer ikke har direkte politisk magt, er privatsfæren et forsvar mod overgreb og en mulighed for legal modstand. At være privat er en elementær ret i samfund som vores. Senkapitalistiske og postmoderne samfund bliver nødt til at beskytte det private, ellers ville voldsmonopolet og magtdelingen være truet, og man ville risikere at havne i et diktatur.«

- Er forsvarere af privatlivet dermed konservative?

»Ja, måske er de lige præcis det: Konservative, når det gælder demokratiske værdier. En antiborgerlig avantgarde vil måske finde denne holdning belastende, men vil også dermed afsløre sig som antidemokratisk i en vis forstand. Privatsfære forstås også anderledes i Tyskland og Europa end i USA, hvor skepsis over for staten er væsentligt større. I Europa sigter man til en balance. I USA handler det om modstand mod staten, som man blandt ser hos voldelige militser.«

- Hvad er aktuelt den største trussel mod det private?

»De sociale netværk og de andre forbrugsvirksomheder med deres profitmotiverede handel med data og indsamlingshysteri. Bag ved ligger et ønske om at klassificere og gøre stadig flere områder af livet beregnelige - og til det formål har man brug for data. Det er et ønske om at kontrollere verden og livet. Siden 11. september 2001 spiller også staten en stadigt farligere rolle og står i mindre grad på borgernes side, men tager også del i indsamlingsmanien. Det er en fare for alle borgere i demokratiske, oplyste stater.«

- I hvor høj grad kan vi overlade forsvaret for det private til staten?

»I bedste fald er staten garant for vores rettigheder. Den tyske forfatningsdomstol afgjorde for nylig, at lag-ring af uskyldige borgeres telefonsamtaler, e-mails og sms'er er ulovlig. Dommen viser, at staten stadig har en rolle at spille. I et demokratisk samfund som vores må vi stole på, at staten bekymrer sig om vores rettigheder. Men vi må samtidig kontrollere staten med en sund skepsis.«

Et privilegium

- Hvorfra stammer ideen om det private?

»Forestillingen om det private er en historisk og kulturel afhængig opfindelse, der daterer sig til det 18. og 19. århundredes borgerlige samfund som en del af oplysningstraditionen. At være privat var dengang et privilegium, der tilhørte adelen og de højere stænder. I landsbysamfund og præmoderne samfund var der måske nok en anerkendt forskel på individ og fællesskab, men der var ikke nogen ret til at blive ladt alene.«

- Hvad er bevaringsværdigt ved det private, som vi kender det?

»Alt. Der findes ikke noget i privatsfæren, som man bør skille sig af med, eller noget, der er mere vigtigt end andet. I sidste ende er det den enkeltes beslutning at overlade informationer om sig selv til andre. Men der må være en generel beskyttelse, som muliggør, at man kan beholde oplysninger for sig selv uden negative konsekvenser. Privatsfæren er vores mulighed for at modstå staten og de autoritære og ofte udemokratiske strukturer, som firmaer benytter for at opnå deres mål.«

- I tilfældet Facebook og Google er der tale om, at folk frivilligt afgiver information for at kunne bruge teknologien. Er der stadig tale om et problem?

»Ja. For som med alle medier og deres konsekvenser, er der også med henblik på beskyttelse af personlige information brug for en læreproces. At beskytte sig selv, det private og at udvise respekt for andre og sig selv er noget, der må læres. Der findes allerede ideer til uddannelsestilbud angående databeskyttelse.«

- Hvor længe kan vi forvente, at privatlivet i traditionel forstand består?

»Så længe der findes mennesker, som kæmper for det, og så længe vi kan se, at det, vi kan tabe, er for værdifuldt til, at vi kan overlade det til virksomheder og sikkerhedsfikserede politikere. Men det er altid et arbejde i kampen for en demokratisk verden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu