Læsetid: 5 min.

Putin vs. Khodorkovskij

Olieselskabet YUKOS og den fængslede russiske oligark Khodorkovskij har indledt en retssag ved Menneskerettigheds-domstolen i Strasbourg imod den russiske stat. Slaget står om 98 milliarder dollar i erstatning og om Ruslands fremtid
Den fængslede russiske oligark Mikhail Khodorkovskij har anlagt en sag mod den russiske stat ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, som de færreste tror, han har en chance for at vinde.

Den fængslede russiske oligark Mikhail Khodorkovskij har anlagt en sag mod den russiske stat ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, som de færreste tror, han har en chance for at vinde.

TATYANA MAKEYEVA

Udland
12. marts 2010

Pæn, nybarberet, nyklippet, moderne briller og et vindende, genert smil i de milde og kloge øjne. Kort sagt prototypen på en typisk russisk-jødisk intellektuel, der er beskedenheden og venligheden selv.

Men Mikhail Khodorkovskij er ikke typisk. Han var engang Ruslands rigeste mand, god for 4 til 5 milliarder dollar. I dag sidder han i en fangelejr i Sibirien, frataget al sin luksus, berøvet den daglige omgang med sin kone og børnene, uden adgang til denne Verdens mægtigste, som han engang plejede at pleje omgang med. Han sidder og skriver kloge traktater, dagbøger, breve om, hvad der gik galt under røverkapitalismen i 1990'erne. Han er idømt otte år for skattesvindel i milliardklassen, som muligvis bliver forlænget i en ny sag, som kan give ham op til 22 år ekstra i lejren. Samtidig er flere af hans tidligere medarbejdere enten fængslet eller flygtet til udlandet, anklaget for alt fra skattesvindel til røveri og mord.

Putin er Putin

Tusindvis af kilometer derfra, i Strasbourg i Frankrig startede i går en retssag, som Khodorkovskij og resterne af hans tidligere oliegigant YUKOS har anlagt ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol imod den russiske stat med krav om løsladelse og en erstatning på det gigantiske beløb 98 milliarder dollar, som YUKOS og Khodorkovskij hævder, at den russiske stat med daværende præsident Vladimir Putin i spidsen ulovligt frarøvede dem og nationaliserede. Sagen vil, med oppositionspolitikeren Boris Nemtsovs ord, få stor betydning for Ruslands fremtid lige meget, hvem der vinder den.

Khodorkovskij var en af de tidligere Komsomol-medlemmer, der under 1990'ernes privatiseringer af de sovjetiske statsvirksomheder blev stinkende rige og under Jeltsin udviklede sig til gruppen af såkaldte oligarker, der tiltuskede sig enorme rigdomme og magt. En magt, som Vladimir Putin, da han blev præsident, svor at ville fratage dem. Og Putin er som bekendt ikke prototypen på den blide intellektuelle med venlige blå øjne, som sidder og skriver kloge traktater. Putin er Putin.

Sag om Ruslands fremtid

Sagen i Strasbourg hedder 'YUKOS vs. Den Russiske Stat', men burde i realiteten hedde 'Khodorkovskij vs. Putin', for sagen har et dybt personligt islæt og handler ikke blot om svindel, skattesvig, magtmisbrug, misbrug af domstolene, overgreb og korruption, men i mindst lige så høj grad om personlig magt og indflydelse. Den spektakulære sag handler om det moderne Ruslands politiske system og fremtid.

»Vi lider af en kronisk mangel på respekt for lovene«, sagde nuværende præsident Dmitrij Medvedev, der i langt højere grad end Putin minder om den typiske russiske intellektuelle, forleden under et officielt besøg i Frankrig:

»Vi må ændre dette i folks hoveder,« tilføjede han.

Mange mener, at han kan ændre dette med en enkelt underskrift under en benådning af Mikhail Khodorkovskij. Det ville, mener samme iagttagere, med et slag gøre Medvedev til en frontfigur i kampen for et retssamfund og demokrati på lige fod med den sidste sovjetleder, Mikhail Gorbatjov, som hentede den forviste og forfulgte sovjetdissident og atomfysiker, Andrej Sakharov, til Moskva og lod ham deltage i det politiske liv. Det var en medvirkende årsag til sovjetdiktaturets fald.

Ikke sort-hvid sag

Medvedev har dog næppe endnu magt til at gøre noget sådant. Han er nemlig oppe imod hele det putinske magtsystem, som er opbygget ved hjælp af oliemilliarder, det tidligere KGB og Putins benhårde viljestyrke. Desuden er sagen ikke sort-hvid. For Putins og statsadvokaturens anklager imod Khodorkovskij havde faktisk noget på sig.

Khordokhovskij begyndte allerede i slutningen af 1980'erne, som jurastuderende, med held at udtænke oversmarte måder til at realisere store summer af virtuelle rubelbeløb, som cirkulerede mellem de statsejede virksomheder. I begyndelsen af 90'erne brugte han sin nyoprettede Menatep Bank til at transformere rubler fra statens Pensionsfond til dollars og tilbage til langt flere rubler ved hjælp af den katastrofale rubelkurs.

Da staten i midten af 90'erne havde desperat brug for penge indledte Khodorkovskij for alvor sin big business med de såkaldte »lån for delejerskab«, hvor Menatep lånte statsvirksomheder penge mod at overtage dele af ejerskabet i dem. På den måde overtog oligarker som Potanin det gigantiske selskab Norilsk Nikel - Abramovitj fik olieselskabet Sibneft, Gusinskij fik et mediekonsortium, Beresovskij fik meget mere, og Khodorkovskij fik YUKOS for 350 millioner dollar. Selskabet var efter få år mindst 20 gange mere værd. I befolkningen blev det betragtet som et stort røveri af folkets værdier.

Anden lyd i piben

YUKOS blev hurtigt et af verdens største olieselskaber og Khodorkovskij blev en af verdens rigeste og en af Ruslands mest magtfulde mænd, som med et af Stalins udtryk fik »svimmelhed af succes«. Der var ingen grænser for, hvad han kunne og gjorde.

Med Putin ved magten i 2000 fik piben en anden lyd. I juli 2000 samlede han oligarkerne i Kreml og gav dem valget: Enten blander I jer uden om politik, eller også mister i jeres værdier. De fleste valgte at holde sig fra politik. Beresovskij gjorde det ikke og måtte flygte til London. Gusinskij gjorde det ikke og måtte flygte til Israel. Khodorkovskij gjorde det langt fra, men blev hængende i Rusland, fordi han troede sig så stærk og rig, at ingen kunne røre ham. Det var hans store fejl. Via sin Open Russia Fond finansierede han en række oppositionspartier, incl. Kommunistpartiet.

Samtidig antydede han, at YUKOS kunne komme på amerikanske hænder via fusioner med amerikanske olieselskaber. I oktober 2003 blev han fanget af en gruppe svært bevæbnede specialtropper i en lufthavn i Sibirien. Via tvivlsomme retssager fik han otte år i lejr.

De fleste uafhængige analytikere er enige om, at sagen mod Khodorkovskij var en skueproces, hvor Putins regime ønskede dels at fremvise en syndebuk for 1990'ernes økonomiske morads og samtidig en advarsel til alle oligarker om, at styret kunne og ville gøre hvad som helst overfor dem, hvis de kom i vejen. Der var nemlig noget kriminelt at finde i alle oligarkernes virksomhed og befolkningen stod desuden bag indgreb imod de forhadte rigmænd. På den anden side, så er alle også enige om, at Khodorkovskij blev valgt, netop fordi han ikke lod sig kue, men fortsatte sin politiske virksomhed imod Putins styre.

Kun de færreste tror, at Menneskerettighedsdomstolen giver YUKOS og Khodorkovskij ret. Dertil er sagen for stor og for politisk inficeret. Men i Rusland har den alligevel stor betydning, for i Ruslands historie er folkestemningen ofte vendt til fordel for undertrykte og fængslede ledere. Tag bare Lenin og Stalin, der begge sad i Sibirien og vendte tilbage og styrtede styret. Eller for eksempel Solsjenitsyn og Sakharov.

Khodorkovskij kan blive en David, som med folket i ryggen kæmper imod Putins Goliath, hvis da ikke Medvedev vælger at befri ham og drage ham ind i den politiske mainstream. Og derved neutraliserer ham.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Aksel Gasbjerg

I Dalgårds never-ending personlige vendetta mod Putin er vi nu nået til afsnit 117, hvor Dalgård bringer følgende analyse til torvs:

"Khodorkovskij kan blive en David, som med folket i ryggen kæmper imod Putins Goliath".

Under Yeltsins USA-støttede regime plyndrede storforbryderen Khodorkovskij sammen med de øvrige oligarker Rusland for uanede værdier.

At Khodorkovskij nu pludseligt skulle blive løsladt, og derudover med folket i ryggen skulle kæmpe mod Putin, kræver en Dalgårds fantasi - eller måske rettere et Dalgårds blinde had mod alt, der bare lugter af Putin.

Dagens artikel bærer overskriften "Putin vs. Khodorkovskij".

Men mere betegnende burde overskriften være "Dalgård vs. Putin - afsnit 117".

Marina Kasimova

For a Western person it is sometimes difficult to understand the nuances. Black and white is what Danes often color Russia and Russians. But.
My parents, together with millions of other Russians, who weren't unscrupulous enough to come to Khodorkovskij's level, lost their life savings in Menatep, while Khodorkovsij kept his billions. Yes, it's sweet that he stayed, while other pirates fled, but does it mean that he's not guilty in the murder, robbery and corruption?
I myself was fascinated with the guy, because he stayed. But I'd rather chose the side of the losers. Those, who lost their savings, homes, sometimes lives. Which, sadly or not, is the Putin side.

Aksel Gasbjerg

@Marina Kasimova

Tak for beretningen fra det virkelige Rusland og de store negative konsekvenser for menigmand af oligarkernes tyveri af Ruslands arvesølv.

Desværre berettes der alt for lidt om dette i Information, som hellere vægter konstant at se Ruslands politik i et ensidigt anti-Putin perspektiv.

Marina Kasimova

Tak også til dig, Aksel. Det var forfreskende at læse dinne kommentarer.

Marina Kasimova

forfriskende, I think

Aksel Gasbjerg

Da, spasiba Marina.

Dermed er mit russiske ordforråd også opbrugt :-)