Læsetid: 4 min.

'Ratko Mladíc når aldrig til Haag'

Mens Radovan Karadzic forsvarer sig i en retssal i Haag, befinder Ratko Mladíc, en anden serbisk tiltalt, sig et sted, som ingen ved, ifølge det officielle Serbien. Andre kilder forklarer dog, at Mladíc kender Serbiens egentlige rolle efter Balkankrigen, og den rolle vil Serbien for alt i verden ikke have offentliggjort i en retssag
Ratko Mladíc, tidligere chef for hærstyrkerne, kan være nøglen til at forklare Serbiens rolle efter Balkan-krigen, men han er ifølge den serbiske offentlighed forsvundet.

Ratko Mladíc, tidligere chef for hærstyrkerne, kan være nøglen til at forklare Serbiens rolle efter Balkan-krigen, men han er ifølge den serbiske offentlighed forsvundet.

Gabriel Bouys

11. marts 2010

Afslutningen på 1990'ernes Balkan-krig kom i sidste uge et stort skridt nærmere - i hvert fald symbolsk. Den tidligere serbiske general Radovan Karadzic stod omsider foran en dommer ved Den Internationale Domstol i Haag, snart 15 år efter Balkan-krigens officielle afslutning. Mens FN jubler over Karadzícs endelige retssag, så er Karadzic, ifølge kritikere, nærmest ligegyldig for serbere.

»Da Karadzic blev arresteret, skete der ikke det store i Serbien. Jeg vil sige, at han kun er en marginal figur. Serberne bekymrer sig kun om Mladíc,« skriver den kroatiske forfatterinde Slavenka Drakulíc i en mail til Information.

Blandt højrenationale serbere betragtes Ratko Mladíc, chef for hærstyrkerne under krigen fra 1992 til 1995, stadig som en af landets helte, og fra flere sider gættes der på, at en fraktion af disse grupperinger holder Mladíc skjult i dag.

Mens de højrenationale stadig hylder Mladíc, ønsker størstedelen af den serbiske befolkning at komme videre fra de blodsudgydelser, som fandt sted på Balkan i 90'erne. Dog føler serberne, at de holdes fanget i fortiden af Den Internationale Domstols vedholdende kamp for en udlevering af Mladíc, fortæller menneskerettighedsforkæmperen og direktør for Humanitarian Law Center, Natasha Kandíc.

Mladíc er nøglen til EU

En 2009-rapport fra Balkan Monitor viser, at 81 procent af serberne mener, at Den Internationale Domstol ikke løser Balkan-konflikten, men tværtimod holder liv i den. En stigning på 13 procentpoint i forhold til 2008.

Samme rapport viser, at omkring 60 procent af de adspurgte serbere mener, at det enten er »ligegyldigt« eller »ikke nødvendigt« at udlevere krigsforbrydere til Den Internationale Domstol. For 80 procent af nationen er domstolen desuden kun »ceremoniel«, og dommene er afsagt på forhånd.

Radovan Karadzic bedyrede i sidste uge sin uskyld i Haag; serberne beskyttede sig mod de bosniske muslimer, det var en »hellig krig«. Karadzíc og serberne var borgerkrigens egentlige ofre, ifølge ham.

Anderledes ser Den Internationale Domstol dog på Karadzícs rolle under Balkankrigen. Massakren i Srebrenica. Belejring og bombning af Sarajevo fra 1992-95. Deportering som følge af religiøs eller national tilhørsforhold. Det er nogle af de anklager, som Radovan Karadzic er tiltalt for ved domstolen i Haag. Det er nogle af de samme anklager, Mladíc vil stå over for, hvis han arresteres.

Kan ikke lokaliseres

Serbien påstår dog hårdnakket, at de ikke kan lokalisere den tidligere general, og derfor heller ikke arrestere ham. Ind til Mladíc er arresteret og overdraget til Den Internationale Domstol, vil EU ikke underskrive Serbiens ansøgning om optagelse i det europæiske fællesskab. Serbien søgte om optagelse den 22. december 2009 og indlemmelse i 2014. Den Internationale Domstol tiltalte i 1995 Mladíc for krigsforbrydelser, men ifølge en tidligere bodyguard for Mladíc, Branislav Puhalo, havde Serbien ikke travlt med at udlevere Mladíc.

»Vi, Mladíc og de andre bodyguards, bevægede os frit rundt i hele Beograd i 2001. Vi tog til fodboldkampe, tog ind på politihovedkvarteret, spiste på restauranter,« fortalte Puhalo i en retssag i sommeren 2009 ifølge BBC. Han hævdede desuden, at Mladíc havde omkring 50 personlige bodyguards finansieret af den serbiske regering for at beskytte mod »kriminelle og dusørjægere« i årene fra 1997-2002.

»De er ikke oprigtigt seriøse, når de siger, at de gør alt for at fange ham. Mladíc kan ikke være på fri fod uden officiel beskyttelse. Det tror jeg simpelthen ikke på,« siger Natasha Kandíc, grundlægger og administrerende direktør i Humanitarian Law Center i Beograd.

Serbiske Kandíc udsendte i 2005 en video, der viste grufuld tortur mod to muslimer begået af den serbiske paramilitære gruppe, 'Skorpionerne'. Senere i videoen blev seks muslimer henrettet med maskinpistoler på nært hold. Videoen stammer fra massakren i Srebrenica i 1995, hvor over 7.000 muslimske mænd og drenge blev dræbt af serbiske styrker.

Kritikerne hævder, at den serbiske regering holder hånden over Mladíc; at de har magten og styrken til at arrestere den tidligere general, men ikke ønsker det. Frygten er, ifølge Natasha Kandíc, at Mladíc har så stor viden om Serbiens politik efter borgerkrigens afslutning, at det ikke tåler at se dagens lys.

»Den serbiske regering venter på en god mulighed for enten at fange Mladíc, eller belejligt dræbe ham i kamp. Jeg tror aldrig, Mladíc sætter sine ben i Haag, for han ved alt om de serbiske handlinger i krigen i Bosnien-Hercegovina,« fortalte Bakir Hadziomerovíc, redaktør på det bosniske nyhedsprogram 60 Minuta, til BBC. 60 Minuta viste i juni 2009 en video, hvor der blev vist billeder af Ratko Mladíc. Billederne og videostumperne skulle vise, at Mladíc bevægede sig frit i en forstad til Beograd. Manden, der nu er på anklagebænken i Haag, Radovan Karadzic, appellerede i går Den Internationale Domstol om at udsætte bevisførelsen mod ham, da han, ifølge ham selv, ikke har tilstrækkelig med tid til at forberede sig. Han appellerede om, at man ventede til den 17. juni før man startede med afhøringer af vidner i retssagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

" ... og den rolle vil Serbien for alt i verden ikke have offentliggjort i en retssag ... "

Jamen så fang ham dog, grav et dybt, dybt hul i jorden, smid fyren derned og kyl skovlen efter ham.

Eller, for nu at være rigtig gode ved ham, send ham til USA, hvor han så kan blive stillet for en militærdomstol, ikke ?