Læsetid: 4 min.

Sergey Brin: ’USA må gribe ind mod kinesisk netcensur’

Når vi har med Kina at gøre, må censurspørgsmål prioriteres lige så højt som handelsspørgsmål’, mener Googles medstifter
Når vi har med Kina at gøre, må censurspørgsmål prioriteres lige så højt som handelsspørgsmål’, mener Googles medstifter
25. marts 2010

Googles medstifter Sergey Brin opfordrer nu Washington til at markere en klar og resolut holdning imod Kinas censur af internettet. USA bør gøre dette spørgsmål til en »høj prioritet«, udtaler han.

Brin har indvilget i at lade sig interviewe af The Guardian i forbindelse med Googles beslutning tirsdag om at ophæve censuren fra sin kinesiske internet-søgemaskine, og han appellerer nu til sin regering og de amerikanske virksomheder om at handle for at lægge større pres på Beijing.

»Jeg håber bestemt, at de prioriterer det her offensivt,« siger han. »Menneskerettighedsspørgsmål fortjener at få afset lige så meget tid som de handelsspørgsmål, som er højeste prioritet lige nu ... Jeg håber, at dette emne bliver taget alvorligt.«

Obama-regeringen har forsøgt at nedtone den voksende konflikt mellem en af USA’s mest succesfulde virksomheder og de kinesiske myndigheder, hvilket tyder på, at den er opsat på at sende et signal om, at forholdet mellem de to lande er »modent nok til at rumme uoverensstemmelser.«

Men Brin insisterer på, at det er afgørende, at Obama taget fat på problemet - ikke mindst fordi internettet gør handel og censur til uløseligt forbundne størrelser. »Da tjenester og informationer er vores mest succesfulde eksport, vil reguleringer i Kina, som effektivt forhindrer os i at være konkurrencedygtige, teknisk set udgøre en handelshindring,« pointerer han.

Den i dag 36-årige Brin, som grundlagde Google sammen med Larry Page, en medstuderende fra Stanford University, i 1998, kritiserer også de konkurrerende virksomheder, der samarbejder med Beijing – her fremhæver han især Microsoft, som på sin side også har kritiseret Googles strategi i Kina.

Han siger, at virksomheder nøje bør overveje, om de yder en etisk forsvarlig service for de kinesiske borgere, og han tager til genmæle imod dem, som har påtalt Googles kovending. Brin har tidligere indrømmet, at lanceringen af Googles censurerede søgetjeneste i 2006 var en fejltagelse. »Vi har altid været imod [censur, red.], men selvfølgelig har vi nu understreget synspunktet stærkere,« siger han. »Umiddelbart efter vi havde udmeldt dette i januar, blev jeg overrasket over hvor meget vrede, beslutningen syntes at generere blandt fortalere for det frie marked.«

»Den anfægtede deres forestilling om, at ingen virksomhed bør træffe beslutninger, der ikke har til hensigt at maksimere fortjenesten. Jeg håber, at større virksomheder ikke vil sætte profit over alt andet. Generelt bør virksomheder være meget mere opmærksomme på, hvordan og hvor deres produkter bliver brugt.«

En række it-firmaer er i årenes løb blevet kritiseret for at have bistået den kinesiske regering med at censurere internettet. Det mest berygtede tilfælde er firmaet Cisco, der har leveret nogle af de systemer, der bruges til at drive det, som er blevet kaldt Kinas ’Great Firewall‘.

Brins skarpeste kritik retter sig mod Microsoft, som han siger, har kapituleret over for den kinesiske regering og trampet på menneskerettighederne – alene i et forsøg på at score points hos Beijings herskere i forhold til Google.

»Jeg er meget skuffet over den virksomhed i særdeleshed,« sagde han. »Som jeg forstår, har de reelt ingen markedsandele. Så de talte hovedsageligt imod ytringsfriheden og menneskerettighederne for blot at modsige Google.«

Han henviser til bemærkninger fra Microsoft bestyrelsesformand og medstifter Bill Gates, der - kort tid efter afsløringerne af, at Google var angrebet af hackere med base i Kina – udtalte til amerikansk tv, at Beijings censur var »meget begrænset«.

»Man bliver nødt til at afgøre med sig selv: Vil man overholde lovene i de lande, man opererer i eller ej?,« sagde Gates til ABC's Good Morning America i januar. »Hvis ikke, bliver konsekvensen i sidste ende, at man ikke kan drive forretninger der.«

Brin har længe været fortaler for at ophæve censuren fra Google i Kina. Han har sagt, at hans stærke holdninger i spørgsmålet beror på, at han blev født i Sovjetunionen i 1970’erne, og at hans forældre, der begge er jødiske forskere, forlod Moskva i 1979 efter at være blevet mødt med udbredt antisemitisme. »Det berører mig mere end andre mennesker, fordi jeg blev født i et land, der var totalitært og oplevede, hvad det indebærer, i de første år af mit liv,« sagde han.

Men efter fire år med selvcensur er Googles nu reelt blot gået tilbage til at benytte samme filtrerede tjeneste i forhold til sine kinesiske brugere, som det gjorde, før det i 2006 valgte helt at efterkomme Beijing ønsker.

Adspurgt, om han fortryder, at Google gik ind i Kina i første instans, siger Sergey Brin: »Det er virkelig svært at sige. Jeg tror, vi været en hjælp for nogle. Selvfølgelig er det umuligt at rulle historien tilbage, og dengang så det for os ud til at vi traf en række rimeligt fornuftige beslutninger.«

Han tilføjer: »Jeg håber, det politiske system i Kina vil udvikle sig, så vi kan få en mere direkte inddragelse igen ... Jeg håber, at dette vil få Kina til at slå ind på en vej, hvor nogle flere døre kan begynde at åbne sig mere.«

For at nå dertil håber Brin, at flere virksomheder vil følge Googles eksempel. »Jo flere af os, der kun er tilgængelige uden for den store firewall, desto mere vil presset vokse på Kina.«

© The Guardian og Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Brockdorff

Der kan sikkert debatteres meget for eller imod den globale værdi af Googles åbenlyse konfrontation med verdens største totalitære kommunistiske et-parti regime, der gennem de sidste 60 år har styret den almindelige kinesiske befolkning med politisk enhed under tvang. Holdt nede hver dag af et brutalt politi og militær samt 50.000 usle mennesker, der for egen overlevelses skyld er med til at overvåge sine kinesiske medborgeres politiske aktiviteter på internettet, mens regimet i Beijing gør alt for at se godt ud i den internationale presse.

Googles beslutning om nedlukning af deres aktiviteter med søgemaskinen i Kina er på alle måder et hårdt slag for den kinesiske regering, fordi millioner af frie mennesker verden over pludselig bliver sig bevidst, at Riget I Midten aldrig nogensinde burde have været optaget i WTO for ni år siden. Magthaverne i Beijing er stadig hamrende ligeglade med demokrati og menneskerettigheder, selvom de lovede Vesten at rette op på det som optakt til afviklingen af OL 2008 i Beijing.

Sergey Brin fra Google udviser et usædvanligt mod og styrke, når han blandt andet udtrykker til offentligheden om Kina, ”at spørgsmål om menneskerettigheder fortjener at få afset lige så meget tid som de spørgsmål om handel, som er højeste prioritet lige nu”. Ikke desto mindre er det svært at forestille sig, at præsident Barack Obama tager emnet alvorligt al den stund, at det kinesiske regime med sine statskontrollerede virksomheder i dag sidder fuldstændig på amerikansk økonomi.

Tænk hvis USA og EU stod 100% politisk og økonomisk sammen om en fordømmelse af regimets løbende censur, forfølgelse, indespærring og fængsling af tusinder af kinesere, hvis eneste brøde er, at de gennem det skrevne ord på internettet argumenterer for demokratiske reformer med deraf ufravigelige personlige frihedsrettigheder for den enkelte kineser.

Når man anno 2010 kan smide en ung kinesisk blogger i fængsel i 11 år for ”landsskadelig virksomhed”, udelukkende fordi han på fredelig vis har agiteret for demokratiske reformer på internettet, så har regimet i Beijing igen markeret deres modbydelige ondskab mod anderledes tænkende mennesker, og dèt burde få samtlige alarmklokker til at ringe hos de vestlige ledere med præsident Obama fra USA i spidsen.

Det sker dog næppe.
Tragisk nok.
Og derfor er demokratiet og folkestyret på vej i graven ...

Censur og propaganda er to sider af samme sag.

I Vesten er propaganda magthavernes foretrukne massemanipulationsmiddel. I den vestlige verden sikre de markantile massemedier at magthavernes synspunkter trænger igennem til vælgerne - MDW i Iraq, Hæv din pension og køb aktier o.s.v. o.s.v, men også censur forkommer: Antal dræbte civile i vores krige,

Det kunne være interessant, at se hvad det er, der censureres i Kina. Google må da have materiale til at lave den fedeste rapport om Censur i Kina.

Bill Atkins

Slet ikke noget dumt indlæg. Mediekontrollen i Vesten spiller en større rolle, end man umiddelbart går ud fra. Af naturlige årsager. Men hvorfor egentlig denne skelnen imellem propaganda og censur? Resultatet er jo det samme. Og det er ønsket om kontrol så sandelig også...

Med venlig hilsen