Baggrund
Læsetid: 4 min.

'Spekulanter finder altid nye måder'

Fødevarespekulation er et nyt fænomen, og der er akut behov for regu-lering, før det løber løbsk, lyder kritikken. En af de danske udbydere, Saxo Bank, mener ikke, at forbud nytter
Udland
10. marts 2010

Den enes død, den andens brød.

Det var den hårdtslående titel på en analyse fra Danske Bank, der midt i den store fødevarekrise i 2008, som skabte desperat mangel på basale fødevarer i store dele af Den Tredje Verden, rådede investorer til at sætte penge på hvede, soja og majs og en række andre landbrugsvarer. I mandagens udgave af Børsen kunne man så læse, at der er høje afkast på de udenlandske råvarefonde, og at danske Saxo Bank har stor succes med at hjælpe danske kunder til at få del af markedet. Før var der primært tale om kaffe, kakao og majs, men senest har Saxo Bank også kastet sig over mere 'eksotiske' råvarer som kvæg og appelsinjuice.

»Så kan man i teorien servere morgenmad,« var bankens ansvarlige for handel med future-kontrakter, Ole Sloth Hansens, humoristiske kommentar.

Konstant fokus

Information spurgte Ole Sloth Hansen om bankens grunde til at kaste sig over råvarebørserne:

»I 2009 har der været et konstant fokus på råvarer. Tidligere var råvaredelen betragtet som et område for de professionelle, fordi der er så mange faktorer, der bestemmer prisen. Men det har ændret sig, og råvarebørserne er i dag interessante, også for danske investorer,« fortæller Ole Sloth Hansen.

- Kan du forstå, at det udefra set virker en anelse kynisk at spekulere i fødevarer, som folk i Den Tredje Verden så ikke får råd til?

»Jo, og det gik nok også for vidt i 2008, men det tror jeg ikke vil ske igen. Slet ikke på samme måde. F.eks. stiller bankerne jo slet ikke den samme likviditet til rådighed for f.eks. hedgefondene til, at det kan blive i så stort format.«

- Men har Saxo Bank ikke et etisk ansvar for at overveje konsekvenserne af at spekulere i f.eks. hvede, når prisen går op?

»Det er jo svært, men jeg tror i sidste ende, at kunderne vil handle ansvarligt. Sidste gang var en lærestreg. Boblen brast, og prisen faldt igen. Det vil ingen være med i igen.«

Det tror Poul Nyrup ikke et øjeblik på.

»Al erfaring viser jo, at de her markeder ikke bevæger sig mod ny ligevægt, men altid mod nye bobler. Der er ingen grund til at antage, at spekulation på fødevarer er anderledes end på olie,« fastslår han.

Nyrup, der udover sit formandsskab i De Europæiske Socialdemokrater, er en ivrig kritiker af det uregulerede fiansmarked, er ikke i tvivl om, at verden i 2008 var vidne til en kunstig skabt fødevarekrise, og at vi fint kan komme til at se en til:

»Det samme gør sig jo gældende for Grækenland. Hvis de aner et strukturelt problem, får spekulanterne det ud af kontrol.«

Lukkede børser

En del internationale institutioner har opfordret til at regulering af området. Bl.a. UNCTAD, FN's Konference for Handel og Udvikling, der sidste år betegnede det som en presserende opgave at: »forberede et koordineret globalt svar på spekulation i fødevarepriser.«

Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, der også i kraft af sit formandskab i foreningen Kritiske Aktionærer i en årrække har fulgt området, mener, at det er på tide for alvor at se på problemerne med spekulation i fødevarer.

»Lige så snart et værdipapir ikke er knyttet direkte til en konkret vare, så bestemmes prisen ikke af varen men af spekulanternes tiltro til, at de kan finde en anden spekulant, der vil give mere. Og spekulanterne regner med at få pengene igen i sidste ende, fordi det er fødevarer, som brugeren må købe, uanset om prisen er skruet voldsomt op. Den form for spekulation bør stoppes,« siger Frank Aaen, der foreslår, at handlen med fødevarekontrakter kun bør tillades på godkendte børser, der er forbeholdt de umiddelbare aktører, dvs. producenterne eller sammenslutninger af producenter på den ene side og leverandørerne til forbrugerne på den anden side.

Poul Nyrup tror ikke umiddelbart på løsningen med at lukke børserne.

»Det er bestemt et smukt mål at have, men jeg kan være bange for, at det bare ville presse spekulanterne ud på det grå marked,« spår han.

Ifølge Poul Nyrup er svaret en skat på finansielle transaktioner. Ikke den meget omtalte tobinskat, men en videreudvikling, der lægger en lille afgift på alle transaktioner, internationale som nationale. »De har jo maskiner til at stå og købe og sælge 1.000 gange om dagen udfra matematiske formler. Hvis man bare sagde 0,5 procent af beløbet, ville det blive for dyrt at spekulere på den måde,« siger Poul Nyrup, der også gerne så en international kontrolmyndighed oprettet: »De kunne i så fald udskrive en slags autorisation, der så kunne inddrages, hvis spekulationen gik amok.«

Nye måder

Ole Sloth Hansen synes, at det er en god ting, at der er kommet fokus på sammenhængen mellem prisudvikling og spekulation, og at der føres en debat om, hvordan man kan udforme regler for området.

»2008 gav stof til eftertanke. Det er jo et nyt system, der er steget meget på få år, så det kan godt være, at reguleringen ikke er fulgt med.«

- Men kan man ikke bare lukke børserne for finansielle aktører?

»Jeg tror ikke, det ville være godt for markedet, at man kun havde købere og sælgere sammen. Markedet ville ikke fungere optimalt på grund af mangel på likviditet.«

- Men I er altså ikke modstandere af en form for regulering af området?

»Der er allerede begrænsninger for mulighederne. Man kan ikke gå George Soros-amok i fødevarer. Alle markeder har brug for en vis grad af overvågning, og det sker jo allerede på landeniveau og på de enkelte børser. I forhold til global regulering, så tror jeg ikke, at det nytter. Man har jo set med nogle af de tiltag, der har været, at man så opfinder nye produkter og nye måder at komme uden om det.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her