Stalin i vore hjerter

Moskvas bystyre vil opstille tavler med billeder af Stalin. Det har ført til voldsomme protester i den russiske hovedstad
Russere markerer 57-årsdagen for Josef Stalins død ved at besøge hans grav i Moskva.

Russere markerer 57-årsdagen for Josef Stalins død ved at besøge hans grav i Moskva.

Alexey Sazonov
8. marts 2010

Stalin lurer endnu en gang på at stikke sit moustache-prydede fjæs frem i Rusland. I hvert fald har bystyret i Moskva besluttet at imødekomme en henvendelse fra en kommunistisk-orienteret forening af krigsveteraner om at opstille en række tavler med billeder af den store 'Folkenes Fører' i forbindelse med festligholdelsen af 65-året for sejren i 2. Verdenskrig 9. maj. Tavlerne, som krigsveteranen og tidligere medlem af det hedengangne sovjetiske kommunistpartis centralkomité Vladimir Dolgikh har bedt om, skal fortælle om Stalins rolle i Sovjetunionens sejr og nazityskland.

Det har dog medført en storm af protester fra mange sider i det russiske samfund. Mest rasende er en række menneskerettighedsorganisationer og Memorial, der er en organisation for ofrene for Stalintidens forbrydelser. Det fyger med ord som 'blodsuger', 'bøddel', 'massemorder', 'hån' og 'skam'. Den aldrende leder af Moskvas Helsinki Gruppe, Ljudmila Alekseeva, siger i en kommentar, at det er en hån imod de millioner af mennesker, der døde under Stalins terror. Memorial har endvidere bebudet, at hvis bystyret virkelig opstiller de bebudede tavler, så vil organisationens mange ofre for Stalin til gengæld overklistre byen med plakater, der fortæller om Stalins talrige forbrydelser.

En uendelig tragedie

»De, der ønsker at opstille portrætter af Stalin, ønsker simpelthen en gentagelse af stalintidens statsterror,« siger Alekseeva. »Sejren i 2. verdenskrig blev ikke opnået på grund af Stalin, men på trods af ham. Takket være de soldater og officerer, der kæmpede imod fascisterne. Min egen far vendte aldrig tilbage fra krigen, det var ham, der kæmpede for sejren, ikke Stalin, som dræbte millioner - herunder hele toppen af Den Røde Hær - før krigen, under krigen og efter krigen. Og de hjemvendte sovjetiske soldater lod han sende direkte videre til at rådne op i hans egne GULAG-lejre. At opstille tavler med billeder af generalissimus Stalin er det samme, som hvis de i Tyskland opstillede portrætter af Hitler.«

Både den ortodokse russiske kirke og en række russiske politikere har sluttet sig til protesten. Selveste præsident Dmitrij Medvedev fordømte for nylig i klare toner Stalin og alle hans forbrydelser. Selv premierminister Vladimir Putin har været ude med fordømmelser af stalintiden, som han dog også fandt visse positive ting ved, bl.a. gennemførelsen af industrialiseringen, »men med uacceptable menneskelige omkostninger«.

Kommunistpartiets sidste statsleder, Michail Gorbatjov, slutter trop og fordømmer Stalin og hans mange 'fejltagelser':

»Landet var slet ikke forberedt på krigen. Fascisterne bombede hele vores luftvåben i stumper og stykker, tog millioner af vore soldater til fange, for slet ikke at tale om det enorme antal soldater, som Stalin havde ladet arrestere eller henrette før krigen. Ja, vi vandt krigen, men de enorme ofre, som vort folk måtte yde for sejren, det er en uende-lig tragedie«, siger Gorba-tjov.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Claus Oreskov

Jeg syndes man skal se på, at det netop er krigsveteranerne der har anmodede om, at få billederne af Stalin op, det har de fordi Stalins navn betød meget for kamp moralen under krigen og dermed også for sejren. Det fremgår også lysende klart fra ”Grossman- Dagbøgerne 1941- 45” som er udgivet på dansk på Borgen forlag. Ligesom historien om Zoya Kosmodemyanskaya samt, tusinder andre modige frivillige komsomol ungdom bekræfter dette. Og betænk så at forsvarene af Stalingrad alle var frivillige, det var de fordi, den symbolske værdi i navnet Stalin var overordentlig stærk – det var man ikke i tvivl om dengang, mærkeligt at folk har så kort en hukommelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Oreskov: For mig at se bunder modstanden mod rehabiliteringen af STALIN netop i at man husker hans gerninger udmærket. At opstille byster af ham er en hån mod de milioner af hans ofre og deres familier.
Tusinder af begejsterede unger tyskere gik i krig mod de indtrægende russere i 1945 optændt af Hitler og Goebbel - men ingen tænker vel på at opsætte byster af de to forbrydere?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

@Ole Falstoft. Situationen er bare ikke så enkel: for eller imod – når det kommer til Rusland og Stalin. Som du sikkert ved, blev Stalin kårede til den nest populæreste russer nogensinde, af et par millioner læsere af Pravda, for bare nogle år siden. Det er ligeledes ikke kun Putin, der ser op til Stalin som et forbillede, det samme gør mange andre russiske politikere (Se f.eks. min artikel i Arbejderen: http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=61620&TS_ID=2&S_ID=23&C_ID=98)
Så at opstille buster af ham kan rigtignok være en hån imod nogle mennesker & ikke at gøre det vil ligeledes være en hån imod nogle andre mennesker – i dette tilfælde, dem der redde landet fra nazisterne!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Oreskov: Ja du har ret i at mange ældre russere stadig er hyldet i vildfarelser ang. Stalin, Mange af dem burde retteligt under psykisk traumebehandling for det 'granatchok' de har været udsat for da de levede under Stalin. At man tilbeder og hylder sin bødel/gidseltager er jo ikke ukendt. Men man kan vel ikke af hensyn til disse stakler opsætte hyldestbyster og samtidig fortie alle de grusomheder han var skyld i? Kan man forestille sig et mindesmærke for Stalin hvorman opregner både hans gode gerninger (der er sikkert et par stykker) og alle de forbrydelser han har æret for? Andet vile jo være hykleri

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

Majoriteten af russerne ser Stalin som den der forvandlede et, tilbagestående feudalsamfund til, et moderne industrisamfund. Ligesom de ser ham som den, der på denne baggrund, var i stand til at opbygge en militærmagt, som kunne slå nazisterne og gjorde det. Denne opfattelse bunder hverken i granat chok eller, noget Stokholm syndrom, men i simpel historisk hukommelse. I Rusland er historie forfalskning, og sindelagskontrol nemlig ikke så udbredt som her i landet, men det er en anden historie!!
Omkring den stalinistiske forvandling af samfundet se f.eks.:
Johan Peter Noach: ” Den stalinistiske revolution” bind 1 & 2. Berlingske Leksikon Bibliotek.
M.Ilin & R.Broby – Johansen: ” Det Russiske System”. Gyldendal.
John Scott:” Bag Ural”. Samlerens Forlag.
Richard Cartwright: ” Bulding Utopia – Erecting Russia´s First Modern City, 1930. The Kent State University Press.
Stephen Kotkin: “ Magnetic Mountain Stalinism as a Civilization”. University of California Press.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Per Dalgårds artikel om Stalin består af en række opblæste udokumenterede påstande...så derfor er der blandt russere stadig en stor forståelse for problemløsningen i Stalin-perioden.

... da Stalin stilled træskoen var Sovjet industraliseret, Nazismen knust, Krig en forbrydelse og De undertrykte i kolonierne i gang med at organisere sig i frihedsbevægelser...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Claus Oreskov:
"Som du sikkert ved, blev Stalin kårede til den nest populæreste russer nogensinde, af et par millioner læsere af Pravda, for bare nogle år siden"

Hvis Pravda havde levet op til sit navn, burde de vel have gjort læserne opmærksom på, at Stalin var georgier? ;-)

"I Rusland er historie forfalskning, og sindelagskontrol nemlig ikke så udbredt som her i landet"

Jeg erindrer ellers, at historieundervisningen efter Sovjetunionens kollaps, blev suspenderet i nogle år, så nye historiebøger kunne blive skrevet og historielærerne blive sendt til omskoling i den nye virkelighed. Husker jeg forkert?

anbefalede denne kommentar