Nyhed
Læsetid: 3 min.

Tysk dom går imod overvågning

Tysk lov om dataindsamling er et overgreb mod den personlige frihed, lyder det i en opsigtsvækkende dom fra forfatningsdomstolen i Karlsruhe. I sidste ende kan afgørelsen påvirke EU-regler, siger professor i borgerret
Tysklands indenrigsminister, Thomas de Maizière (th), har modvilligt måtte acceptere, at den tyske forfatningsdomstol har en anden opfattelse af, hvor meget af borgernes korrespon-dence, staten har lov til at 
 kigge i.

Tysklands indenrigsminister, Thomas de Maizière (th), har modvilligt måtte acceptere, at den tyske forfatningsdomstol har en anden opfattelse af, hvor meget af borgernes korrespon-dence, staten har lov til at
kigge i.

Georges Gobet

Udland
5. marts 2010

BERLIN - En ny dom vækker begejstring hos tyske modstandere af statslig overvågning. Tirsdag afgjorde forfatningsdomstolen i Karlsruhe nemlig, at en omstridt lov om datalagring fra 2008, der uden forudgående dommerkendelser, tillader myndighederne at registrere og opbevare store mængder data om tyske telefon- og internetbrugere, er forfatningsstridig. Ifølge domstolsafgørelsen skal den gældende lov ufortøvet lægges på hylden.

Professor Lutz Prechelt, der til daglig forsker i Informatik ved Freie Universitet, vurderer, at lovens diffuse udformning var afgørende for forfatningsdomstolens afgørelse:

»Ifølge domsafsigelsen var loven på den ene side for upræcis med henblik på, hvornår det var tilladt at anvende de indsamlede data. Det forhold spiller i særdeleshed en rolle, når det drejer sig om indgreb i grundlæggende frihedsrettigheder. På den anden side mente domstolen, at de indsamlede data ville kunne anvendes på måder, som burde begrænses.«

Brutal lovgivning

Sagen mod den tyske lov om dataopbevaring blev ført på vegne af ikke færre end 35.000 borgere, hvilket er rekord efter tyske forhold. Men på trods af klagernes ønske om et entydigt forbud mod statslig indsamling og opbevaring af oplysninger om uskyldige privatpersoner, udelukker forfatningsdomstolens kendelse dog ikke, at man kan finde en løsning, der involverer statslig registrering i et omfang, der ikke strider mod den tyske forfatning.

Afgørelsen er dog stadig en sejr for den del af den tyske befolkning, der er stærkt skeptisk over for statslig dataindsamling, siger Ignacio Czeguhn, der er professor i borgerret ved Freie Universitet Berlin.

»Loven tillod, at enhver telefonsamtale, enhver SMS, enhver e-mail blev registreret. Hvis myndighederne efterfølgende fik mistanke om, at en samtale har en kriminel baggrund, ville de kunne hente den fra et dataopbevaringslager. Det var ganske enkelt for brutalt, og det har den tyske befolkning ikke accepteret«, siger Czeguhn.

Ifølge Lutz Prechelt har forfatningsdomstolen særligt lagt vægt på at forhindre de negative konsekvenser af borgernes følelse af at blive overvåget: »De fleste mennesker gør regelmæssigt noget hemmeligt, som de ikke ønsker, andre skal vide noget om. Når det ikke er imod nogle love, skal staten også tillade det. Domstolen mener at den personlige frihed bliver begrænset, fordi borgerne føler sig truet, når de ved, at enhver telefonsamtale, som de fører, bliver registreret og i princippet senere kan anvendes,« siger Prechelt og understreger samtidig, at det betyder mindre, om de registrerede samtaler og SMS-beskeder nogensinde bliver brugt i juridiske sammenhænge:

»Selvom samtalerne eventuelt slet ikke bliver anvendt, påvirker loven således alligevel grundlæggende frihedsrettigheder, fordi personen af sig selv forholder sig anderledes.«

Ny lov må indføres

Loven om dataopbevaring, der blev vedtaget af den forrige tyske regering i 2008, er blevet til i forlængelse af sikkerhedspolitiske retningslinier i EU, der pålægger medlemslandene at vedtage national lovgivning, der muliggør registrering med henblik på efterforskningsarbejde. Dommen i Karlsruhe efterlader derfor den tyske regering med valget mellem at indføre ny lovgivning, som harmonerer med de indholdsmæssige krav, som forfatningsdomstolen har udstukket, eller at vende tilbage til den forudgående lovgivning på området, som kræver dommerkendelser før eventuel overvågning påbegyndes. Hvorvidt den tyske regeringskoalition kan blive enige om kursen inden for den nærmeste fremtid er dog tvivlsomt.

Den tyske indenrigsminister Thomas de Maizière (CDU) har forklaret, at han havde ønsket sig en »anden dom« fra Karlsruhe. Indenrigsministeren har efter dommen udtalt, at han af hensyn til politiets arbejde ønsker sig en ny lov så hurtigt som muligt. Også Kansler Merkel har udtrykt bekymring for, om afgørelsen vil vanskeliggøre politiets og efterretningstjenesternes efterforskning og opklaringsarbejde.

Anderledes afventende signaler kommer fra Justitsminister Sabine Leutheusser-Schnarrenberger fra det liberale regeringsparti FDP, der har beskyttelsen af individets privatliv som en af sine mærkesager. Leutheusser-Schnarrenberger har opfordret til, at man tager sig god tid til lovgivningsarbejdet. »Ingen behøver at bekymre sig om, at vi snubler i en sikkerhedsløkke,« sagde justitsministeren til tv-stationen ARD.

EU-regler eftergås

Også i Bruxelles har dommen skabt opmærksomhed. EU-kommisær Cecilia Malmström har bebudet, at EU's retningslinjer for dataopbevaring bør eftergås. I særdeleshed ønsker Malmström at undersøge, hvorvidt de europæiske regler på området stemmer overens med de forfatningsmæssige principper i Lissabon-traktaten. Ifølge Ignacio Czeguhn er det således ikke utænkeligt, at signalværdien ved den tyske domsafsigelse i sidste ende kan påvirke den europæiske lovgivning på området:

»Grundlæggende indvirker dommen ikke direkte på EU. Men dommen kan påvirke den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der muligvis vil tage den som et forbillede. Det kan tænkes, at den tyske dom kan statuere et eksempel for en fremtidig ændring af EU-reglerne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Strudseadfærd.

Omkring 450 mia. dataposter årligt bliver under hensyn til EU's direktiv om logning af tele- og datatrafik gemt af danske teleselskaber og internetudbydere. Omfanget svarer til ca. 82.000 poster for hver eneste dansker om året - livet igennem.

Men det er vi danskere da ligeglade med - Vi stikker blot hovederne dybere ned i arbejdsopgaverne og håber at hvis vi knokler rigtig meget, så er der ingen der gør os noget....