Interview
Læsetid: 5 min.

Vesten skal lære af Kinas krisehåndtering

Selv efter en ødelæggende økonomisk krise har vestlige politikere stadig ikke forstået, at finanssektoren skal kontrolleres, hvis krisen ikke skal gentages igen og igen. Vesten skulle tage ved lære af Kina, mener den fremtrædende økonom Joseph Stiglitz
Kina og Indien bør undervise vestlige politikere i finansiel regulering, mener den nobelprisvindende økonom Joseph Stiglitz, der er på turné i Asien.

Kina og Indien bør undervise vestlige politikere i finansiel regulering, mener den nobelprisvindende økonom Joseph Stiglitz, der er på turné i Asien.

Martin Gøttske

Udland
30. marts 2010

BEIJING - »Det er ikke slut endnu.«

Mens verdens regeringer så småt er begyndt at tale om bedring efter den ødelæggende økonomiske krise, er den nobelprisvindende økonom Joseph Stiglitz langt fra optimistisk.

»Jo, det værste er overstået. Men kun i denne omgang,« siger den 67-årige amerikaner på besøg i Kina.

»Vi har taget et par skridt væk fra afgrunden, men en lang række problemer eksisterer fortsat i USA og Europa. Vi har ikke lært af krisen, og har ikke lagt bånd på de kræfter, der startede den.«

Professor Stiglitz rejser i Asien med et tungsindigt budskab, bl.a. for at promovere sin seneste bog med den dystre titel Freefall: America, Free Markets and the Sinking of the World Economy.

Med bogen vil han fortælle, at ingen kan påstå, at Den Store Recession i 2008 kom uventet: For han forudsagde den, men ingen ville lytte. Og nu forudser han, at krisen vil blive gentaget igen og igen, da der fortsat ikke gøres nok for at regulere finanssektoren.

I Beijing fortæller han en tidlig morgen til en samling europæiske forretningsfolk, at lande som Kina og Indien faktisk burde begynde at tilbyde undervisning i finansregulering til vestlige politikere, da disse fremadstormende økonomier har været meget bedre til at regulere deres økonomi. De europæiske tilhører smågriner, måske af tanken om, at det nu skulle være de veletablerede vestlige markedsøkonomier, der skulle lære af de asiatiske opkomlinge. Men for Stiglitz er det ikke en vittighed.

»Det er tydeligt, at den tid, hvor specielt USA kunne prædike deregulering og det frie, utøjlede marked til udviklingslandene er slut. Hvis præsident Obama kom til Beijing og gjorde det nu, i den situation som USA's økonomi befinder sig i, ville de grine af ham,« siger Stiglitz til Information, da han senere er på vej gennem Beijings trafik mod lufthavnen og den næste speakerevent.

Hegemoni slut

Han er ikke i tvivl om den enorme effekt, den økonomiske krise har haft på USA's position i verden: Den endte amerikanernes ubestridte økonomiske hegemoni, der nåede at strække sig fra Berlinmurens fald i 1989 til krisen blev skudt i gang af Lehman Brothers' kollaps i september 2008.

»Nu kan alle se, at det er USA, der er problemet,« siger Stiglitz. »Det vigtigste og mest åbenlyse problem er, hvordan USA's finanssektor opererede før krisen. Den gjorde ikke det, den burde have gjort. Den skulle kontrollere risici, ikke skabe dem. Den skulle allokere kapital, ikke misbruge den. Den skulle stå for en effektiv betalingsmekanisme, men tog et enormt gebyr for at gøre det. Finanssektoren slog fejl,« siger han.

»Den første lærestreg, krisen gav os, var, at markedet ikke korrigerer sig selv, men at det uden tilstrækkelig regulering er tilbøjelig til udskejelser. Krisen gjorde det tydeligt, at der var behov for kontrol, men alligevel har politikerne ikke styrket kontrollen, og vi er dermed ikke sikret mod en gentagelse af krisen.«

Stiglitz efterlyser en revurdering af det hidtidige økonomiske system, hvor materialisme er vigtigere end moral.

»Finanssektoren forvrængede ikke kun vores økonomi men også vores værdier. Grådighed blev acceptabelt. Det blev ok for bankerne at udnytte de fattigste amerikanere. Det eneste parameter for succes var, om man kunne tjene penge på det, og ikke om det havde en positiv indvirkning på vores samfunds tilstand,« siger han. »Vi mistede vores moralske kompas. Det var dårligt for økonomien, men det var så sandelig heller ikke godt for samfundet.«

Professoren ved Columbia University - der er tidligere cheføkonom i Verdensbanken og formand for præsident Clintons økonomiske råd i 1990'erne - er dog ikke overbevist om, at USA nu bevæger sig i den rigtige retning under præsident Barack Obama. Præsidentens stimuluspakke var for lille, og bankpakken, der skulle holde liv i de banker, der i Stiglitz' optik havde »stjålet« fra befolkningen, var skandaløs.

Lys i Kina

Men i Kina ser professoren lyspunkter. I hans fortælling har det amerikanske demokrati svigtet sin befolkning, mens det kinesiske diktatur har sikret, at en betydelig del af landets vækst er kommet samfundets svageste til gode. Han mener, Beijing har fundet den rette balance for regeringens rolle, mellem regulering af økonomien og samtidig promovering af industri, innovation og uddannelse.

»Det er tydeligt, at den kinesiske økonomiske model har fungeret rigtig godt for Kina,« siger han.

»Mange i Vesten har inden for det sidste årti skrevet et hav af artikler om det kinesiske banksystems nært forestående kollaps. Men mens vi skrev artiklerne, reformerede kineserne banksystemet, og vi deregulerede og gjorde det værre. Det er den ultimative ironi, at det var det amerikanske og europæiske banksystem, der endte med at være problemet, og ikke det kinesiske,« siger Stiglitz, og fortsætter:

»Kina har kontrolleret den økonomiske krise bedre end noget andet land. En konsekvens af det er, at Kina kommer ud af krisen med fornyet selvtillid. Og tydeligvis med en statusopgørelse, som er meget stærkere end den i de hårdt ramte vestlige lande, og med en økonomi, der vokser, mens den i Vesten skrumper.«

Det er kun naturligt, finder Stiglitz, at Kina med sin stærkere økonomi »i større grad vil være med til at bestemme den internationale økonomis spilleregler«. Men mange i Vesten ser Kinas voksende rolle an med nervøsitet.

»Jeg tror, den frygt afspejler, at Vesten i et par hundrede år har domineret verdensøkonomien, og har skrevet de økonomiske regler på en måde, som diskriminerer mod Kina og andre udviklingslande. Nu er folk i Vesten nervøse over, hvad det vil betyde, at de ikke længere kan forfatte reglerne alene på grund af b.la. Kinas vokseværk,« siger han.

Kina hilses velkommen

Stiglitz mener, at Kina ofte bruges som en let syndebuk i Washington for USA's økonomiske problemer. Blandt andet anklages Beijing for at bedrive en unfair valutapolitik, der er med til at forværre USA's gigantiske handelsunderskud overfor Kina.

»Det fører tilbage til krisen i USA og den ringe håndtering af den. Arbejdsløsheden i USA er høj, og det gør mange folk vrede. Politikerne forsøger derfor at skubbe ansvaret over på andre, i dette tilfælde denne store, nye og omvæltende kinesiske økonomi,« siger han. »Og det selvom det ikke vil ændre noget som helst på USA's overordnede handelsbalance, hvis Kina ændrer valutapolitik. Så vil vi bare begynde at købe tøj og tekstiler fra Bang-ladesh eller Sri Lanka.«

Stiglitz finder, at folk hellere skulle hilse Kinas stigende indflydelse velkommen.

»Kina fremstår nu som et foregangsland for alle udviklingslande,« siger han. Han mener, at Kina spiller en vital rolle som alternativ støtte for udviklingslande under finanskrisen. Han kritiserer bl.a. vestligt ledede institutioner, som Den Internationale Valutafond, der med deres støtte til udviklingslande samtidig forsøger at udbrede deres 'Wall Street mentalitet' og den deregulering, der netop er årsag til verdensøkonomiens problemer.

»For udviklingslandene er Kina nu en bedre kilde for støtte, da Beijing ikke har den samme politik. Kinas indflydelse er allerede meget stor i flere steder i verden, for eksempel i Afrika, hvor kinesere nu bidrager til mere infrastrukturudbygning end Verdensbanken og Den Afrikanske Udviklingsbank tilsammen. Så de spiller en meget positiv og aktiv rolle,« mener han, og slutter af med endnu et angreb på USA: »Og det er mere, end hvad man kan sige om den amerikanske økonomi for tiden.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kenneth Vogstad

Tak for en god artikel, men det huer ikke mange her i Vesten at Kina formår at regulere økonomien så de ikke lider last og at deres samfund ikke går til grunde--det er tanke væk-kende at det Kinesiske Rige har holdt i så mange tusinde år uden at gå til grunde. Tænk hvordan England, Frankrig, Tyskland og andre har prøvet at kom det Kinesiske Rige til live uden held og trods Maos meget ødelæggende måde at få gennemført hans ideologi har Kina overlevet og vil altid overleve. Det er vel noget i deres kultur og tankemåde som gør at de kan modtage påvirkninger udefra og tage det som de kan bruge og kaster bort det som ikke kan anvendes og gå imod fremtiden uden stivne af skræk og angst.

Torben Jakobsen

Ahh kenneth, nu er det måske at overdrive at det kinesiske rige har holdt i årtusinder uden at gå til grunde. Ligeledes er det også at overdrive dét det med at de må magisk vis er bedre end andre til at tage imod indtryk udefra - når nu kinas forskellige kejserdømmer holdt sig "i live" ved at lukke af for alle udefrakommende indtryk.
Hvis du absolut vil trække paralleller på den facon, er det eneste kineserne er gode til at blive kontrolleret af en aristokratisk elite.

At tale om "et kinesisk rige" er lidt ligesom at tale om "et ægyptisk rige", bare fordi der er en eller anden gruppe som haft sin magtbase et sted i i flere tusinder år, er det jo ikke ensbetydende med, at det er det samme rige eller den samme kultur som har hersket der i dén tid. jf. hvordan kinas historie er delt op i dynastier, har på et tidspunkt været under kontrol af en gruppe, på et andet tidspunkt af en anden gruppe, på et trdjetidspunkt har området bare været en løs samling af krigsherrer.
Den kinesiske kultur er jo udtrykkeligt præget af konservatisme gennem konfucianismen, så jeg forstår heller ikke din kommentar om, at kineserne skulle være forfærdeligt meget mere rettet mod fremtiden end andre.

Der er måske nok grund til at se på hvordan kina gør det i dag med hensyn til nogle ting, det burde vi gøre med alle steder i verden, hvor noget går bedre end her, men det er altså også muligt at romantisere lige lovlig meget.

Dødstaf for (stor) grådighed i den finacielle sektor, ja det var da noget at lære af. Bye bye Skaarup.

Aksel Gasbjerg

Reagan og Thatcher begyndte i 80'erne demonteringen af den offentlige sektor og indledte neoliberalismens æra med Milton Friedman og Washington Consensus som teoretisk bannerfører.

I de efterfølgende 30 år blev Verden ført ud i krise efter krise, senest dot-com - og finanskrisen indenfor de sidste 10 år.

Den neoliberale økonomiske værktøjskasse har nu i 30 år kun bestået af få - men til bevidstløshed gentagne værktøjer, som handelshøjskolerne har doktrineret:

1) Deregulering ( læs: etablering af frit marked og åbne grænser så de store firmaer uhindret kan stikke snablen ned i alle landes økonomier)

2) Lavere skatter (læs: forøgelse af firmaernes profit og dermed stigning i aktiekurserne)

3) Privatisering (læs: udsultning af den offentlige sektor og brandudsalg af de offentlige selskaber til spotpris).

Trods krise på krise på krise, spørger ingen hvorfor og hvordan?

Kapitalisme, ulighed og kriser opfattes åbenbart som naturgivne størrelser.

Vi kan sende raketter ud i rummet, opfinde vaccine, computere og bruge milliarder på krige og våben.

Men indrette samfund så alle har en fundamental tryghed i form af arbejde, bolig og mad kan vi ikke.

Det er forhåbentlig ikke det samme Stiglitz siger til kineserne, for de har dels mange steder et meget oppumpet boligmarked (som det var her), dels skete mindskelsen af antallet af fattige før WTO-medlemskabet. I de seneste mange år er det de rige, der er blevet rigere, mens gratis uddannelse og sundhed er blevet afskaffet.

Claes Pedersen

Til Jean Thierry.

En immigrant arbejder i Kina tjerner i dag op til 20 % mere end for år siden, af den årsag der kommet vakst ude i provinseren i Kina. Så du har ikke ret når du påstår det kun er de rige, der har fået del i den okonomisk stigning.

Samt har landet formodet at bringe 300 millioner mennesker ud af fattigdom, hvor globalt antallet af fattige stiger, jeg personligt er so overbevist årsagen skal findes i deres et barn politik, hvor jeg pt er på Philippinerne og kan se problemet med fattige får for mange born og har ikke råd til stotte deres born med skolegang og uddannelse, samt overbefolkning her i landet gor man ikke selv skaffe sig fode uden arbejde, selvom landet har varet et stort spise kammer.

So det kun positivt ved andre fattige lande kan lare fra Kina og Brasilien, for vi i vesten har ikke kunne gore den store forskel i forhold til hjalpe fattige mennesker.

Det er fint med geder og hons og malke pulver og medicin, men det giver endnu engang ikke vand til jorden og afgroderne i Afrika, og so bliver store land omroder affolket og ind til byerne og leve af kriminalitet eller prostition eller man kan blive bornesoldat.

Men klart alt er ikke perfekt i Kina dog mener jeg de er po rette vej, hvor vi Danmark skaber storre og storre modsatninger i befolkningen.

Aksel Gasbjerg

Gasbjerg... hedder du virkelig det ;-)

Glem nu ikke at Obama (endelig) har indført en vis socialstanddard, og glem heller ikke at kapitalismen er det eneste økonomisystem der har råd til en socialpolitik.

Er det for meget forlangt at bede dig om at lægge mærke til dette faktum?

Men naturligvis skal vesten lære af sine fejltagelser. Det kan bare ikke foregå i det tempo herboende socialister forlanger, men de vil være nødt til det før eller siden, bare ikke på socialistens betingelser.

For det ene kommustiske system efter det andet er kørt ned. Det er en elendig teoretisk politisk ide, der overhovedet ikke tager hensyn til den menneskelige virkelighed, men roder rundt med teoretisk/filosofisk forsøg på at dreje den menneskelige natur 180 grader rundt til noget den ikke er. Resultatet ender altid med diktatur, de bedrevidendes politisk-korrektes diktatur.

Patetisk !!!

Selv kineserne har en underlig blanding af diktatur og kapitalisme. De ved det er nødvendigt for at blive en stormagt.

Claes Pedersen

Mon ikke Kina er mere rettet imod fremtiden nu nor de foet den lille havfrue, men ellers har et barns politiken ikke varet galdende over for mindretals grupper i Kina, det mo dog siges at vare en respekt for mindre tal.

Som religonen i landet har mig bekendt aldrig varet styret fra oven, og jeg har her i Manila bode varet i et Budistisk tempel, hvor man tilbad en krigshere og en taoistisk tempel so det religiose udbud i Kina har varet mange artet igennem historien og man har ikke varet et lukket land med hensyn til påvirkning ude fra.

Som har varet meget mere udbredt i de monotonistiske religioner Islam og Kristendommen og jodedommen, som er religioner, der skaber meget storre fordomme over for de andre.

Hans Hansen det er da vist ikke kapitalisterner, der indførte de sociale systemer? Det skyldes vel socialisternes(arbejdernes) kamp? Desuden er de sociale systemer på retur i Vesten f. eks. Tyskland og det er da vist den borgerlige, kapitalistiske fløj f. eks FDP i Tyskland, der arbejder på det.
Er det for meget forlangt at lægge mærke til det faktum?
Vi kunne så tage turen til Sydamerika?
Det passer dig naturligvis ikke, at Kina er et kommunistisk land, som overhaler alle. Selv er jeg ikke kommunist, men jeg er træt af at høre på de neocon og deres løgne og forenklinger.

Travis Malmzon

Jeg vil gerne på tur til Sydamerika hvis ikke Hans vil.

Men hvis jeg bliver syg vil jeg helst behandles i Frankrig.

Hvis nogen skal overbevises om socialismens evne til at skabe værdier er her lidt inspiration:
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_GDP_%28nominal%29_per_...

Highlights:
GDP (nominal) per capita
Singapore 34,346
Hong Kong 29,559
Korea, South 16,450
Republic of China (Taiwan) 15,373
Malaysia 7,469
Thailand 3,973
China, People's Republic of 3,566
Indonesia 2,224
Vietnam 1,052
Cambodia 782
Burma 442

Måske er kapitalismen ikke helt så slem.

Og husk at hvis de grådige ikke kan gøre karriere i bankerne, så gør de karriere i STATEN.

De skal nok komme frem.

Travis, Churchil sagde, at der findes 3 slags løgne 1. alm løgn 2. kæmpe løgn og 3. statistik.
Din opremsning siger intet om noget som helst.
Nu var Karl Marx helt enig med Adam Smith i dennes analyser. Hvis du tror du siger noget med de tal du kaster frem, så send dem til Joseph Stiglitz og prøv så at begrunde hvad du vil sige med de tal. Så kan vi jo tage stilling til din analyse.

Stig Bøg

Du forkaster de fakta der bliver vist, og det kunne derfor være interessant at høre om hvilke kilder og data du bruger.

Herunder også hvad du mener med at det kommunistiske Kina overhaler alle! (som i øvrigt ikke er kommunistisk i traditionel forstand)

Martin jeg forkaster ikke nogle fakta, hvad vil manden sige med de tal?Han prøver måske at sige, at kapitalisme er mere værdiskabende end socialisme? 1. Hvilke af de lande er socialistisk og hvad menes med socialistisk? 2.De forskellige lande har forskellig udgangspunkt, så bare at kigge på bnp siger intet. 3. Jeg forholder mig til Stiglitz, som mener, at det kommunistiske Kina har noget at lære Vesten. De er kommet bedre ud af krisen end den Vesten. Deres økonomiske vækst har slået alt og alle. De har overhalet Tyskland som verdensmester i eksport og i bnp og vil overhale Japan i år.
De kalder sig selv kommunistisk(partiet som styrer landet), men har en kapitalistik økonomi, som en leder sagde:" jeg er lige glad med om katten er sort eller hvid, bare den fanger mus. Det er næsten som Marx, der var helt enig med liberalismen (Adam Smith), blot var Marx oprørt over konsekvenserne, som førte til en katastrofe for arbejderne.
Hvad er det for data og fakta jeg forkaster? Jeg siger, at tal skal ses i en kontekst og analyseres, før man kan drage en slutning.
Vil du benægte Kinas plads i forhold til Japan og Tyskland?
Men jeg er faktisk enig med Axel Gasbjerg i mange af hans punkter.

Travis Malmzon

Stig Bøg:
Kina har over 10 gange så mange indbyggere som Japan og Tyskland, så det er ikke specielt imponerende at Kina ikke allerede har overhalet de to lande i BNP.

Og så er der jo lige det med miljøet på arbejdspladserne og i naturen.