Læsetid: 3 min.

Wilders valgsejr føjer sig til europæisk tendens

Efter franske planer om burkaforbud og schweizisk nej til minareter sejrede manden, som vil forbyde Koranen, stort ved to vigtige kommunalvalg
Geert Wilders kunne sent onsdag fejre en stor valgsejr ved det Hollandske kommunalvalg.

Geert Wilders kunne sent onsdag fejre en stor valgsejr ved det Hollandske kommunalvalg.

ROBIN VAN LONKHUIJSEN

5. marts 2010

Den hollandske partileder Geert Wilders, som gentagne gange har talt for at forbyde Koranen, som han sidestiller med Adolf Hitlers Mein Kampf, kunne i går fejre stor vælgerfremgang ved Hollands kommunalvalg.

Selv om hans parti kun stillede op i to byer, står det nu klart styrket forud for det forestående parlamentsvalg. Wilders succes synes at lægge sig i forlængelse af den tendens, der blev anslået med de schweiziske vælgeres nej til minareter og de franske planer om et forbud imod de heltilslørende islamiske klædedragter, burka og niqab.

De hollandske lokalvalg havde ikke kun lokal betydning. Valgene kom ti dage efter opløsningen af den regerende 'sort-røde' koalition af socialdemokrater og kristelige demokrater. Som sådan var det en vigtig lakmusprøve på folkestemningen.

Klart vælgersignal

Og vælgerne sendte et klart budskab: Kristedemokrater og socialdemokrater blev straffet for regeringssamarbejdet.

Den store vinder af valget blev Geert Wilders, hvis Partij voor de Vrijheid (Frihedspartiet, red.), for første gang deltog i lokalvalg.

I Haag kom partiet ind på andenpladsen efter Socialdemokraterne, mens det blev største parti i Almere. De to partier, som har ytret størst ubehag ved, hvad de ser som Wilders radikale »islamofobi«, det socialliberale D66 og Det Grønne Venstre, fik dog også vælgerfremgang.

Da den massive valgtriumf var en kendsgerning, udtalte en synligt begejstret Wilders:

»Nu vil vi erobre hele landet. Vi vil være det største parti.«

Og Wilders fortsatte med at hovere, beretter journalist John Tyler fra Radio Netherlands.

»Den venstreorienterede elite tror stadig på multikulturalismen og vil stadig forkæle de kriminelle, skabe en europæisk superstat og skrue skatterne i vejret. Resten af Holland ser anderledes på den sag. Nu har det tavse flertal fået stemme,« sagde den højrepopulistiske partileder med den tykke afblegede hårmanke.

At Wilders satsede på kun to byer, skyldes ifølge ham selv »mangel på ressourcer«. Iagttagere som Die Welts Rainer Haubrich tolker dog Wilders tilbageholdenhed sådan:

»Han ønsker at opbygge PVV's strukturer bevidst langsomt. Derved håber han at undgå den fiasko, som 'Pim Fortuyns Liste' fik - partiet, som ville videreføre den myrdede ultraliberale Pim Fortuyns 'Leefbar Rotterdam'. Dette parti fik kraftig vækst efter mordet på Fortuyn, men gik lige så hurtigt i opløsning, da det blev opsamlingssted for højreekstremister og landsbytosser.«

I mellemtiden er det lige så islamkritiske Leefbar Rotterdam genopstået, og partiet fik Wilders anbefaling i netop Rotterdam, hvor det står til at blive næststørst efter Socialdemokraterne. I Rotterdam er over halvdelen af indbyggerne af ikke-hollandsk oprindelse.

En hård hånd

Nogle iagttagere tilskriver Wilders fremgang vælgernes ønske om at signalere mishag med den netop afgåede koalitionsregering, der var præget af indre splittelse - den faldt for 10 dage siden, da den socialdemokratiske juniorpartner trak sig ud, utilfreds med statsminister Jan Peter Balkenendes planer om at forlænge missionen for den 2.000 mand store hollandske militærstyrke i Afghanistan.

Men ifølge Die Welts Rainer Haubrich er det snarere Wilders program om »en hård hånd over for stigende kriminalitet fra unge indvandrerbander og modstand imod synlige tegn på islam« såsom tørklæder og minareter, der har skaffet ham folkelig yndest.

Siden Wilders for to år siden udsendte sin antiislamiske propagandafilm, Fitna, har hans parti konsekvent ligget højt i meningsmålingerne. Det kan nu blive tredoblet og erobre positionen som Hollands største ved parlamentsvalget 9. juni.

Ifølge Haubrich føjer resultatet fra de hollandske kommunalvalg sig til en bredere europæisk tendens. De schweiziske vælgere sagde i november nej til opførelse af minareter, mens den franske regering for tiden gransker de juridiske muligheder for at forbyde burkaer i det offentlige rum og for nylig satte gang i en offentlig debat om 'den nationale identitet'. Schweiz, Frankrig og Holland har Europas tre største muslimske minoriteter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Brockdorff

Den politiske fremgang til Geert Wilders kan udelukkende tilskrives de siddende magthavere blandt landets øvrige partier, der i årevis har undertrykt enhver seriøs debat om en opstramning eller ændring af Hollands indvandrer- og flygtningepolitik.

Nøjagtig som i Danmark indtil den 20. november 2001, hvor Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti fik 22 mandater, og hvor de lige siden har været parlamentarisk støtte for den siddende VK-regering.

Hvis man er utilfreds med sit lands førte politik stifter man på lovlig vis et parti, hvorefter man går ud i befolkningen og argumenterer for sine holdninger i håbet om, at den lovgivende magt får et nyt flertal, så der kan gennemføres nogle lovændringer.

Sådan fungerer demokratiet på godt og ondt, men det er trods alt den bedste politiske styreform på kloden, i stedet for den politiske enhed under tvang, som man oplever det i de kommunistiske og islamiske et-parti stater.

Men, men, men ...

De kommende måneder vil imidlertid vise om demokratiet har det godt i Holland eller ikke, når vi får resultatet af den retssag, der i øjeblikket verserer mod politikeren med påstande om, at han med sin retorik opildner til direkte had og vold mod landets troende muslimer.

Oprindeligt havde politiet og statsadvokaterne nægtet at føre en sag mod Geert Wilders, fordi anklagerne mod ham ifølge disse er ubegrundede, men en domstol har alligevel beordret dem til at rejse tiltale mod ham i retten.

Holland venter spændt på de udpegede dommeres kendelse, og ikke uden grund frygter mange, at det politiske system er så råddent i den lille europæiske nation, at dommerne på korrupt vis idømmer politikeren en ubetinget straf, fordi han står til at få afgørende indflydelse med sit parti i en ny regering.

Ingen bekymrer sig det mindste om, at en demokratisk folkevalgt politiker som Geert Wilders i årevis har levet med politibeskyttelse døgnet rundt, fordi han konstant trues på livet af muslimske krænkelses-fundamentalister.

Jeg bliver derfor ikke det mindste overrasket, hvis Geert Wilders bliver dræbt inden for de næste par måneder ved at attentat, fordi det er den eneste måde hans politiske succes kan stoppes på i Holland.

Og mange ser ham gerne brutalt myrdet som Pim Fortuyn.