Læsetid: 6 min.

WTO er stendød

Forhandlingerne om fair og fattigdomsbekæmpende verdenshandel er afblæst, og Verdenshandelsorganisationen WTO er i dødskramper. Udviklingslande vil nemlig ikke længere acceptere at få armen vredet om
Demonstrant udtrykker sin vrede mod Verdenshandels-organisationen WTO til topmødet i 2005 i Hong Kong. Organisationen har i årevis været kritiseret for at favorisere de rige landes interesser, men de seneste år har ulandene stået imod presset. Det har været medvirkende til, at organisationen i dag er stendød.

Demonstrant udtrykker sin vrede mod Verdenshandels-organisationen WTO til topmødet i 2005 i Hong Kong. Organisationen har i årevis været kritiseret for at favorisere de rige landes interesser, men de seneste år har ulandene stået imod presset. Det har været medvirkende til, at organisationen i dag er stendød.

Claro Cortes

25. marts 2010

Det svarer lidt til at diskutere, om dinosauerer er uddøde på grund af klimaforandringer eller et meterornedslag.

Sådan beskriver Michael Friis Jensen, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), sin reaktion, da han blev inviteret til at deltage i en paneldebat om WTO. For der er nemlig langt imellem nyt fra Verdenshandelsorganisationen. »Det er ofte blevet sagt, at der for WTO gælder den samme naturlov som for cykling: Enten er man i bevægelse eller også vælter man. WTO står fuldstændig stille, den er ikke væltet, men det ser faretruende ud,« fastslår Michael Friis Jensen.

Morten Emil Hansen, kampagnechef i Mellemfolkeligt Samvirke, vil gå endnu længere. »WTO er stendød. På det seneste har de udelukkende mødtes til et par skåltaler, der handlede om, at det var flot, at de var blevet enige om at mødes. Ingen i Geneve har forladt bygningen, låst døren og lagt nøglen under måtten, men i praksis sker der absolut ingenting«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

med WTOs mulige død, kunne der tegne sig et ny mulighed for udviklingslandene, men på den anden side, kunne det også gå hen og blive endnu svære for udviklingslandene at komme til orde.

.

Niels-Holger Nielsen

Selvom jeg ikke var til stede ved arrangementet kan der vist ikke herske den ringeste tvivl om at AvS har skrevet en rigtig god artikel. Mere af det!

Endelig giver de globale sydlande fingeren til norden og det er så sandlig på tide. Lad os håbe at de ikke taber pusten.

Kristoffer Olsen

»Det har altid heddet ‘one size fits all’, uden skelen til de forskellige udviklingsnivauer. Til forhandlingerne har USA og EU besluttet sig for en tekst og så taget ulandene i enerum en og en og sagt til dem, at de hellere måtte æde hele aftalen.«

Og hvordan foregår det så under de bilaterale forhandlinger, der i vid udstrækning har afløst WTO's demokratiske forhandlingsforum? Hvorfor nævner artiklen ikke noget om det?

Nu er det jo tagget som værende om WTO.

Men en bredere magtfordeling burde være en fordel for de fattigste lande. På længere sigt opnår verden måske ligefrem noget der minder om balance, og hyklerne må forstumme.

Det er et sundhedstegn, at udviklingslandene selv vil bestemme, og ikke længere vil finde sig i at få armen vredet om. Man vokser som bekendt med opgaven. Det har taget (alt for) lang tid for dem at begynde selv at tage ansvaret for udviklingen i deres lande. Sagen er jo, at de selv ved bedst, hvad der skal til.
Det bedste, vi i vesten kan gøre, for at hjælpe dem, er såmænd, hvis vi kunne nære os for at påtvinge dem vores udviklingsbistand, som jo i virkeligheden er det samme som nykolonialisme i forklædning.
Problemet er nok snarere, at vi ikke kan holde os væk. For hvad skal vi så stille op med hele den åh-så-velmenende udviklingsindustri??

For dem, der har aktier i løntunge virksomheder og i fødevareproduktion ,er det en guds ave , hvis WTO braser sammen.

Så undgår man udflytning af arbejdspladser til udviklingslande med lave lønninger ( j f dengang vi tabte tekstilindustrielle arbejdspladser i Jylland) .og man undgår import af billige fødevarer fra ulandene., som kan true lønsomheden i den europæiske fødevareproduktion.

Problemet er at ulande altid vil blive røvrendt af handelsaftaler, fordi de pr definition er en styrkeprøve af international økonomier. Altså, hvem har mest brug for adgang til hvis markeder. På den måde vil fremkomsten af BASIC landene ikke komme andre til gode end BASIC landene, da de bliver ligeså interesseret i at få fri adgang til mindre udviklede landes markeder og i at få dem til at afregulere og privatisere.