Baggrund
Læsetid: 4 min.

Afghanistans hemmelige krig

Drab på navngivne Taleban-ledere, narkobagmænd og bombemagere er en del af den hemmelige krig i Afghanistan. Stadig flere specialstyrker deltager i den hemmelige krig - langt fra offentlighedens søgelys
Udland
7. april 2010
To amerikanske elitesoldater fra The Marines' Lima Company 3rd Batalion patruljerer i Karez-e-Sayyidi-området i Helmand-provinsen i Afghanistan, hvor også danske styrker opererer.

To amerikanske elitesoldater fra The Marines' Lima Company 3rd Batalion patruljerer i Karez-e-Sayyidi-området i Helmand-provinsen i Afghanistan, hvor også danske styrker opererer.

Asmaa Waguih

En lille gruppe amerikanske og afghanske elitesoldater har omringet det lerklinede hus. Klokken er tre om natten. Pludselig går døren op og en mand træder ud i den indre gård. Han får øje på en af soldaterne og løber tilbage i huset, mens han råber, at Taleban er udenfor.

Soldaterne tror til gengæld, at manden er talebaner og da døren igen går op og en mand råber ud i mørket, åbner de ild. Skrig gennemskærer natten. Kommandant Dawoud, hans bror politianklager Saranwal Zahir, deres koner Bibi Shirin og Bibi Saleha samt teenagedatteren Gulalai, der befinder sig længere inde i huset, bliver alle dræbt.

Drabene på de fem uskyldige afghanere - eller syv, som familiens overhoved senere understreger, fordi både Bibi Shirin og Bibi Saleha var gravide, fandt sted den 12. februar i landsbyen Khataba i den østlige Paktia-provins.

En frygtelig fejltagelse, men langt fra den eneste. Natlige operationer, gennemført af tophemmelige specialstyrkeenheder var sidste år årsag til mindst 100 civile dødsfald.

Men de er svære at undgå. Hemmelige operationer mod ledende Taleban-ledere, lokale og regionale kommandanter er en afgørende del af den oprørsbekæmpelsesstrategi, som NATO følger. Og deres rolle bliver stadig vigtigere i takt med, at de almindelige koalitionsstyrker får til opgave at beskytte tætbeboede områder og træne den afghanske hær. Det vækker bekymring blandt afghanske og internationale menneskerettighedsorganisationer, der efterlyser større kontrol med den hemmelige del af krigen.

Tag ham ud!

»Skyd så! Tag ham ud! Nu!« To soldater fra de amerikanske specialstyrker ligger på en skråning og har deres mål i sigte. Det er en af Talebans bombemagere, der står i sin baghave og blander kemikalier til en vejsidebombe. Omhyggeligt monterer han en ledning på en stor gul dunk. Farven er præcis den samme som det støv, der dækker de fleste afghanske grusveje. Manden løfter dunken op og står et øjeblik foran sit hus med den i favnen.

Så falder skuddene. »Daf, daf, daf!« Endnu et »vigtigt mål« er taget ud. Fjernet. Dræbt.

Få sekunder senere kommer hans unge kone og femårige datter løbende ud af huset. Hun kaster sig ned for at give sin mand kunstigt åndedræt. Men det er for sent.

Målet med de allerfleste specialstyrkeoperationer i Afghanistan er at slå så mange af Talebans ledere, kommandanter og bombespecialister ihjel som muligt. Eller som NATO's øverstkommanderende i Afghanistan, general Stanley McChrystal siger i et interview med den britiske avis The Daily Telegraph. Målet er »at reducere ledelsen«. Midlet er »præcisions-angreb.«

Budskabet til Taleban er, at enten kan slå en handel af med den afghanske regering og de internationale styrker - eller også må de dø, forklarer Mc Chrystal, der ikke er tvivl om, at strategien virker.

»Vi ser tydelige tegn på, at både Talebans ledelse, kommandanter og fodfolk tænker sig grundigt om vedrørende fremtiden,« siger han til The Daily Telegraph.

Nøglerolle

McChrystal, der har designet den nuværende strategi i Afghanistan, har tidligere stået i spidsen for specialstyrkeoperationerne under Irak-krigen og mener, de er helt afgørende for succes eller fiasko.

Forsvarsakademiets Afghanistan-specialist, Peter Dahl Truelsen, er enig og forklarer, hvorfor det er nødvendigt at gennemføre den slags operationer.

»Specialstyrkerne kan noget andet end almindelige soldater. De er vant til at operere selvstændigt i små enheder og kan uden besvær opholde sig 14 dage ude i ørkenen. De kan operere uden at blive set og har derfor lettere ved at fjerne Taleban-ledere, bombemagere og andre vigtige mål. Hvis 100 almindelige soldater kommer anstigende for tage en Taleban-leder til fange, er han over alle bjerge, inden de når frem,« siger Peter Dahl Truelsen.

Han understreger, at det er et stort tab for Talebanerne, når en lokal leder bliver dræbt.

»Det er en meget effektiv måde at sætte Taleban ud af spillet på, for bevægelsen er meget hierarkisk opbygget, og de enkelte ledere sidder inde med næsten al viden om det lokale terræn, forholdet til de lokale magthavere, tidligere alliancer og fjendskaber osv. Når en lokal leder forsvinder, er han svær at erstatte,« siger Truelsen.

Den vurdering er den canadiske journalist og forfatter David Pugliese enig i. Han har skrevet flere prisbelønnede bøger om specialstyrkernes rolle i Irak og Afghanistan og betragter deres indsats i krigen mod Taleban som en succes. »I begyndelsen gik specialstyrkerne efter toplederne, men McChrystal har sænket barren og sat mellemlederne, de lokale kommandanter, bombemagerne, pengemændene, dem, der skaffer våben og udstyr og mindst 50 navngivne narkobagmænd på listen over folk, der skal tages til fange eller slås ihjel,« siger han. »Det er dem, der kører showet på slagmarken. Og de bliver ramt, sætter det Taleban ud af spillet i lang tid.«

Målet er, at Taleban ikke længere kan finde nogen, der vil overtage ledelsen.

Og det er ifølge Peter Dahl Truelsen sket bl.a. i provinserne Uruzgan og Kandahar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Brockdorff

Strategien med brugen af specialstyrker i Afghanistan er naturligvis fremragende militær planlægning, men det ændrer ikke ved det overordnede spørgsmål, at hvad skal indsatsen nytte på længere sigt i et land, der er femten gange større end Danmark og med 31 millioner indbyggere, som aldrig har kunnet leve i fred og harmoni med hinanden siden de fik deres selvstændighed fra Storbritannien i 1919.

Den folkevalgte regering i Afghanistan og landets centraladministration er beviseligt gennemsyret af politisk og økonomisk samt religiøs korruption på alle niveauer, og hvor alt i realiteten styres af stenrige narkobaroner og klanledere samt Taleban-bevægelsens folk, der konstant vælter op af jorden som morderiske hyæner.

Taleban-bevægelsen betænker sig ikke et sekund på at dræbe hundredvis af deres egne civile i kampen mod NATO-alliancen, fordi deres magt over befolkningen udelukkende fungerer ved hjælp af daglig frygt og terror mod alle indbyggere. Finansieret af stenrige narkobaroner og terrorbevægelser som al-qaeda, der ønsker politisk og religiøs enhed under tvang med Koranen i hånden som før 2002.

58.000 unge amerikanske soldater døde i Vietnam-krigen fra 1965 til 1975, mens 300.000 blev såret i kampen for demokrati og personlige frihedsrettigheder til vietnameserne, i stedet for kommunismens hæslige ideologi med politisk enhed under tvang.

Alle kæmpede forgæves.

I dag er Vietnam med sine 83 millioner indbyggere stadig et totalitært kommunistisk et-parti regime som Kina, og ingen pragmatiske mennesker tror vel på, at NATO-alliancen kan skabe et velfungerende demokrati og folkestyre i det altid urolige Afghanistan.

Afghanistan bliver NATO-alliancens eget Vietnam.

Peter Lauritzen

Jeg vil til gengæld gerne sige tak til Charlotte Aagaard for endnu en glimrende artikel, uden prætentioner og tæt på virkeligheden, som soldaterne oplever den.

Charlotte Aagaard glemmer om 'episoden' i Khataba at de amerikanske soldater efter drabene, bagbandt de gravide kvinder, gravede alle kugler ud af ligene og desinficerede skudhullerne i sprit, for at skjule denne beklagelige 'omkostning' ved vores krig.
http://www.timesonline.co.uk/tol/news/world/afghanistan/article7087637.ece

Thomas H. Pedersen

så amerikanske soldater slog gravide kvinder ihjel og bagbandt dem bagefter??? det giver ingen mening..
Nu er jeg ikke ekspert indenfor lægevidenskaben men jeg mener at der kræver lidt at grave kugler ud af et skudsår. og hvorfor skulle de desinficerede skudhullerne? de bliver jo ikke trylllet væk af det..

Thomas H. Pedersen

Så må du også mene at Clinton er ligeså slem som de to andre?
eller er det bare generalt amerikanere du hader. så er det racisme i min optik..

Man må da håbe, at det gør en forskel og får presset de vigtigste talebanledere til forhandlingsbordet, men det ændrer ikke på det basale militære problem i Afganistan (og delvist Irak), som de primært vestlige enheder endnu ikke har løst. Nemlig indhentningen af valide efterretninger fra indbyggere i en kultur, der er væsentlig forskellig fra vores egen.

Som episoden beskrevet i Times omhyggeligt har bevist bliver der stadig begået nogle store fuck ups, der får antipatien mod vesten til at stige. Og Obamas tidsbegrænsning for at skabe væsentlige resultater (2011) gør, at der er en hårfin balance mellem at udrydde talebanledelsen o.a. samtidigt med at befolkningen skal beskyttes og deres sympati vindes.

Efter hukommelsen fra Georgy Zhukov (Den general som vandt 2. verdenskrig) “En hær uden ordentlige efterretninger er som en bokser der kæmper med bind for øjnene”