Analyse
Læsetid: 3 min.

Clegg kan ende som kongemager - men ikke som konge

Liberaldemokraterne fastholder deres stigning i meningsmålingerne efter den anden tv-debat, men vil få færrest pladser i det britiske parlament, selv hvis de får flest stemmer ved valget
Nick Clegg fra Liberal-demokraterne er i mere end én forstand manden i midten af britisk politik, og i torsdagens tv-debat kom han under kraftig beskydning fra både de konser-vatives David Cameron (t.v.) og Labours Gordon Brown (t.h.).

Nick Clegg fra Liberal-demokraterne er i mere end én forstand manden i midten af britisk politik, og i torsdagens tv-debat kom han under kraftig beskydning fra både de konser-vatives David Cameron (t.v.) og Labours Gordon Brown (t.h.).

Udland
24. april 2010

LONDON - Han er ikke længere 'klassens nye dreng'. Den konservative presse har taget fløjlshandskerne af med overskrifter som »Donationer gik ind på hans private bankkonto« og »Vakkelvorne Clegg«. Hans politiske modstandere har forberedt sig til tænderne; parate til at angribe hans politik som naiv. Det er prisen - men også belønningen - for Nick Clegg, Liberal- demokraternes unge, veltalende leder, der med sidste uges præstation i landets første tv-valgdebat formåede at rykke vælgertilslutningen mere end nogensinde før i en britisk valgkamp. Siden 1970'erne har hans centrum-venstre-parti haft ca. 20 procent af vælgeropbakningen, men siden sidste uge har partiet ligget på omkring 30 procent - ofte foran Labour i diverse menings- målinger. Det helt store spørgsmål efter denne uges tv-debat var, om Nick Clegg kunne gentage succesen og fastholde fremgangen.

Det korte svar er ja. Dagen derpå viser meningsmålingerne fortsat omkring 30-30-30 (procent) til de tre nu lige store partier. Hvad angår selve torsdagens debat, viser meningsmålingerne, at Cleggs umiddelbare nyhedsværdi er falmet en del. Mens over 51 procent af seerne pegede på ham som vinder efter den første debat, var dommen fra seerne i denne uge mere ligeligt fordelt. Clegg vandt ifølge nogle af målingerne, mens konservative David Cameron ifølge YouGov klarede sig bedst. Alle tre lå dog omkring de 30 procent og havde med andre ord blot overbevist deres egne vælgere om, at de var deres stemmer værdige.

Ny dynamik

Meningsmålingernes enorme vælgerryk mod de liberale har omdannet en søvnig valgkampagne til den mest fascinerende i mange år. De to store partier har haft travlt med at flytte rundt på de økonomiske midler for at tage højde for, at de vil opleve en langt større trussel fra de liberale end forventet.

De konservative står til at miste mest, hvis liberal- demokraternes støtte i meningsmålingerne bliver omdannet til stemmer den 6. maj. I flere år har de konservative ligget foran Labour i meningsmålingerne, og bookmakere, eksperter og partiet selv troede - indtil for en uge siden - at landets næste premierminister ville hedde David Cameron. Nu er det langtfra sikkert.

Ironisk nok er det eneste, man lige nu kan være (næsten) sikker på, at Nick Clegg ikke bliver landets premierminister - selv hvis hans parti skulle blive det største målt i procent. Det britiske valgsystem fungerer nemlig på den måde, at kun vinderen fra hver valgkreds får en plads i parlamentet. Det tilgodeser Labour og rammer især de liberale, hvis vælgertilslutning er spredt ligeligt rundt om i landet.

En omregning af fredagens meningsmålinger, hvor de konservative får 32 pct. af tilslutningen, Liberaldemokraterne 30 pct., og Labour ligger på en tredjeplads med kun 27 pct., viser, at Labour alligevel vil blive det største parti i det nye parlament med 261 pladser. De konservative ville få 258, og Liberaldemokraterne kun 102. Hvis halvdelen af Liberaldemokraternes seneste stigning fordufter inden den 6. maj, vil de konservative sandsynligvis blive det største parti, men vil stadigvæk ikke have absolut flertal. Liberaldemokraterne vil i begge tilfælde indtage en magtfuld position som tungen på vægtskålen.

Uanset om premierministeren kommer til at hedde Brown eller Cameron, vil et valgresultat omkring de 30-30-30 desuden udstille det uretfærdige i det britiske valgsystem, som de liberale ikke overraskende som de eneste ønsker at reformere. Hvis Clegg bliver kongemager, kan det valgløfte dog blive til et koalitionskrav.

En reform af det britiske valgsystem til proportionel repræsentation ser lige nu ud til at kunne blive dette valgs mest revolutionerende resultat.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er jo helt til grin at England og Amerika kaldes "demokratier" med de valg-systemer .